23 december 2006
20 december 2006
Inge II
Sorg er hjemløs kærlighed. Men bestemte ord og bestemte gerninger er det sjælelige klisterbånd hvormed man kan forankre sorgen og forvandle den til en praksis. En praksis der måske forløser, måske skaber noget godt, eller bare er nemmere at have med at gøre...

To slags hyacinter til min mor. I min oldemors vase. Med kærlighed.
Dette er en del af udfordringen nummer 8. Klik hér for at komme til postcentralen.
For those who are so inclined er der mere jule-alvor på den anden kanal.

13 december 2006
Husk, at om sommeren har træerne blade på!
En uge til vintersolhverv.
Hvad angår julepynt, så holder jeg med Camilla Plum, som én gang for alle har slået fast, at Jesus kom fra mellemøsten, og at der derfor skal dadler, og figner, glimmer, bling-bling, kulørte lamper og i øvrigt hele den skinnende tyrkiske musik med i juleoppyntningen.
Men jeg holder også meget af de sekulære påmindelser om, at julen tillige er en solhvervsfest. Og således -næppe overraskende- af alt hvad der minder mig om natur og blomster og om, at træerne har blade om sommeren! Således denne fine, lille julesang om at bringe en sommerdag ind i stuen. Og de to vidunderlige fugle som jeg fik i en gave fra Veninden i dag. Vi kender den godt, sangen, så I får kun et enkelt vers. Det vigtigste. Forfatteren hedder Mogens Lorentzen.
.
Juletræet på besøg
hilser os fra eg og bøg
med besked derude fra,
at det lysner dag for dag,
og at solen fra sit skjul
ønsker os en glæd'lig jul
10 december 2006
Over og under jorden
Det, der fandt sted derude i dag er vel en slags tolkning af havens potentiale. Jeg ser jo ikke bare det dér løg, som er smuttet op til overfladen. Jeg ser, at det er ved at spire. Jeg ved, at det har lange, tykke hvide rødder, som helst ikke skal knække når jeg flytter det. Jeg glæder mig til blomsten, som er en funky lilla kugle, springer ud om 6 måneder. Og jeg glæder mig til at glæde mig til at den springer ud. Det har ikke noget med performance at gøre. For ret beset er det bare et løg, der ligger utidigt ovenpå jorden. God søndag.
04 december 2006
02 december 2006
Islandske lyksaligheder
23 november 2006
Sankt Cecilie!
Veninden har rettet telefonisk henvendelse for at orientere mig om, at hun er utifreds med, at jeg har glemt hendes navnedag. Af alle de ting jeg har gået og glemt (som f.eks. at skrive mit speciale de sidste 3 år) er det da også det værste!
Undskyld Skat! Jeg håber du kan tilgive mig. Kunne desværre ikke nå at få nogen til at komponere en festmarch. Endnu mindre finde tid til at overtale Dem hér til at opføre den. Men den hér er til dig:
(Også i dag har 'Naboen' gjort vrøvl over, at der i denne uge kun var billeder af bøger, og ikke blomster, på bloggen. "Farver og Pang. Det er det, de unge vil ha'" formanede han. Og det kan der måske være noget om. Well, there you have it! Fik således håndteret to af dagens klagepunkter. Kan desværre ikke, ved denne lejlighed, nå at gøre noget ved Romerrigets undergang.)

21 november 2006
Home is where the books are
Levende har spurgt mig, hvilken bog jeg ville medbringe på en øde ø.
Selv foreslår hun et atlas, hvilket jeg også synes er en fremragende idé!
Men efter en tid på øen (ca. 3-4 minutter) ville jeg få lyst til at gå på opdagelse i botanikken, og et vist kendskab til feltets taksonomier forhøjer efter min mening nydelsen, så mit bud på en god bog ville (afhængig af hvor øen lå) være noget lignende de viste værker. Dog ville jeg, når jeg kun må få en med, foretrække at den var meget, meget tyk!
Uden at der skal gå meme i dén, så kunne jeg da godt tænke mig at høre hvilke bøger Jensen Senior og Unge Jensen ville tage med sig. Og levende må også meget gerne uddybe sit valg :-)
Og hvis der er andre, der har lyst til at give deres besyv med, så står kommentarfunktionen åben, lige hér neden under :-D
Selv foreslår hun et atlas, hvilket jeg også synes er en fremragende idé!
Men efter en tid på øen (ca. 3-4 minutter) ville jeg få lyst til at gå på opdagelse i botanikken, og et vist kendskab til feltets taksonomier forhøjer efter min mening nydelsen, så mit bud på en god bog ville (afhængig af hvor øen lå) være noget lignende de viste værker. Dog ville jeg, når jeg kun må få en med, foretrække at den var meget, meget tyk!Uden at der skal gå meme i dén, så kunne jeg da godt tænke mig at høre hvilke bøger Jensen Senior og Unge Jensen ville tage med sig. Og levende må også meget gerne uddybe sit valg :-)
Og hvis der er andre, der har lyst til at give deres besyv med, så står kommentarfunktionen åben, lige hér neden under :-D
20 november 2006
Hjemme
17 november 2006
Jouissance
Jouissance. Wiki: Excess as opposed to utility / whatever "gets you off".
Ikke så lidt, faktisk. Men for nu at anslå en proper tone, så er dagens emne: Tulipaner.
Jeg har mine egne blomster-pushere derude. Min foretrukne er Primafrø, som har et stort og godt udvalg af krydderurter, sommerblomster, stauder og alle de to-årige hjertet kan begære.
Og hjertet, det kan sandelig begære! Det er et velkendt fænomen blandt haveejere, at frøkataloger kan få pulsen til, bogstavelig talt, at stige; øjnene til at skinne og blodet til at rulle hurtigere i årerne. Hvis man udførte medicinske målinger på sådan nogen som mig, så er jeg sikker på, at man ville kunne konstatere, at særlige centre i hjernen lyser op som klynger af dioder, og lykke-hormoninholdet i blodet peaker mens jeg sidder dér bag skærmen og kommer i tanke om, at Meconopsis Betonicifolia (Valmuesøster) måske faktisk ville kunne trives dér hvor jeg gravede Løjtnantshjertet (Dicentra Spectabilis) op.
Begær er hvad det er. Lyst og fantasi.
For those who are so inclined kommer hér et lille tip.
www.plantesamlingen.dk
En ny (for mig) plantehandel med et mere esoterisk udvalg. Tydeligvis drevet med kyndig hånd af en, der ved hvad han har med at gøre. Adskillige Meconopsis, stort udvalg af Primula, spændende nye varianter af velkendte planter, og ... ikke mindst... et fantastisk udvalg af Stenbedstulipaner. Åh!
Eller hvad med 'Tulipa ingens' "Måske tulipanen med de største blomster af alle". Dobbelt Åh!

16 november 2006
Salut au Walt
Walt Whitman ville bestemt have brudt sig om Internettet.
Og som en af de skønne personer, der huserer i mine kommentarfunktioner har sagt, så ville han sikkert også have brugt det til at indfange en del kosmopolitiske ynglinge i SIT net. Walt elskede Verden. Kosmos og det mindste strå. Mænd og Kvinder. Lige en mand efter mit hoved.

This moment yearning and thoughtful sitting alone,
It seems to me there are other men in other lands yearing
and thoughtful,
It seems to me I can look over and behold them in Germany,
Italy, France, Spain,
Or far ayway, in China, or in Russia or Japan, talking
other dialects,
And it seems to me if I could know these men I should become
attached to them as I do to men in my own lands,
O I know we should be brethren and lovers,
I know I should be happy with them.
Walt Whitman (Calamus)
15 november 2006
Okay
Godt så! Det er faktisk okay... Det er faktisk okay at vejledermøde kaster sig imod mig med lysets hast. Det er helt okay at Ven på messenger siger 'take charge', og at det virker. Det er okay at Cliviaerne, som har boet udenfor hele sommeren, skal ind nu (selv om jeg holder af -god plads- i vindueskarmene). Det er helt, helt okay at jeg har opdaget derude, at der er knop i en Nerine.Ved ikke rigtig hvordan det skal gå med vinteren og alting. Men den får point for at prøve. Det gør vi faktisk begge to i dag.
14 november 2006
Få verden bragt II
Jeg iler med at bringe en anbefaling!
Bloggen Mig og Kina (som man også kan finde nede i min sidebar) byder på fine, eftertænksomme og informative historier fra en dansker bosat i Kina. Dagens historie er endda særdeles morsom og skal vi sige ...pikant.
Kom så derover og læs!

13 november 2006
12 november 2006
Opløsning, overvejelser om...
Aftentid er Messenger-tid. Bag min skærm i skrivebordshulen har jeg kontakt med adskillige gamle naboer, og et par tidligere Partners in Crime. Én af dem har været på linjen de sidste aftener med hjertekvaler. Han er forelsket. "Jeg vidste det efter 5 minutter" taster han, og videre: "det er 5 år siden jeg sidst har haft det sådan". Mens vi analyserer betydningen af diverse udsagn fra drømmepigen, debatterer grundreglerne for SMS-kommunikation og jeg siger tante-agtige ting som "kærlighed og hoste kan ikke skjules", så sidder jeg samtidig og bladrer i mine billeder. Diskuterer med mig selv, om jeg er misundelig på hans oprevne tilstand, eller bare lumsk lettet over, at det ikke er mig, der sidder lige dér i saksen.
Ledte efter noget andet, men stødte på det hér billede. Det minder mig om, hvordan forelskelse føles for mig: Skinnende og intenst. Men også så tæt på, at faren for opløsning er overhængende nær...

11 november 2006
Regn
Der er regn. Og så er der regn.
Der er regn som den så ud d. 19 september 2006 kl 8:49:
(Tak, tak, tak digitale tidsalder, for alle dine velsignelser. Herunder mit ret almindelige, men dog højt påskønnede Digital IXUS 60 der både kan klokken, ved hvad dag det er, har indstillinger og makro-noget og hjælper mig med at vise tingene som jeg ser dem med mine øjne! - tak!)

... altså: Der er regn som den sad på kronbladene af de hér Gladiolus i september. Ret poetisk, hvis jeg selv skal sige det...

Og så er der regnen i dag, som forhindrer mig i at gøre noget som helst derude. Fordi det bare er for vådt. Andet, naturligvis end lettet at konstatere, at løgene fra de hvide pikanterier er taget op. Og ligger til tørre.

Hvilket der bestemt også er poesi i...

Bare på en anden måde! God regnvejrslørdag!

10 november 2006
frkjensen & sandheden (i meta)
Veninde på besøg. Jeg vil kalde hende Seje Veninde, for det er hun. Og sjov. Og ærlig.
Da hun har ordnet min akademiske krise med et par håndfaste argumenter, taler vi om blogs og om Corporate Blogging, som hun har fået en faglig interesse i.
Vi taler om havebloggen, og om min relativt nyfundne, men store, glæde ved all-things-blog. Jeg viser hende gode links, og vi snakker om, hvad der er der gør blogging umagen værd.
Seje Veninde blogger ikke selv, og er virkelig ikke interesseret i blomster, og ikke det mindste interesseret i mine hverdags-poetiske blomsterydgydelser (eller hvad det nu er, jeg laver). Hun har -med egne ord- en bolig der er indrettet som "en mellemting mellem Bo Bedre og Rigshospitalet". Det har jeg ikke. Jeg har et sofabord, jeg har fundet ude i gården, og videre i den dúr. Så man kan roligt sige, at vi har ret forskellige syn på sådan noget som orden og æstetik. (læs: Staklen har jo heller ikke forstand på det med haver ;-))
Da vi har placeret os i sofaer, med kaffe og Irmas hindbærtærte, er det blevet tid til en lille evaluering af forholdet mellem blog-haven og IRL-haven:
Seje Veninde: "frkjensen! - Din have er helt vildt lille, og helt vildt rodet. Hvis jeg ellers kunne li' blomster, og så dine billeder, så ville jeg forestille mig en PARK. En park jeg kunne gå rundt i!"
(Seje Veninde *griner højt* og laver bevægelse, der skal antyde, at man kun kan gå ca. tre meter i min have før man må vende om og gå i den anden retning.)
frkjensen: "Jamen Seje Veninde. Det er jo derfor jeg skriver 'i mit hoved', i undertitlen. - Det er jo sådan jeg SER min have. Sådan ser den ud for mig! Når jeg får øje på en valmue så er det jo..."
(frkjensen får *svømmende blik* ved tanken om valmuer...)
Seje Veninde: "Men DIN have, helt ærligt!... hahaha Get Lost in my Garden,... eller noget... , yearh right.... hahaha.'
(Her følger et lille optrin, hvor Seje Veninde gestalter den lynch-mob, der angivelig vil stå udenfor mine vinduer, når de opdager at jeg har snydt dem)
frkjensen: *halvt kvalt i latter* "Men Seje Veninde - det er jo sådan det er med ... man ser... et aspekt som...det.."
(Seje Veninde tegner lagkagediagram foran sig i luften. Og peger, som en streng lærerinde, på meget lille udsnit som angivelig er bloggen set i forhold til realiteterne derude)
frkjensen: *grine-hikster* "Jamen der er ikke noget i min blog, der ikke er sandt! Det er bare..."
Seje Veninde: "det er bare derfor du skriver 'i mit hoved' i undertitlen!"
frkjensen: "Ja. Netop."

09 november 2006
Haandslag til Tony
Parafraserer, og indleder med: Det måtte komme. Er meget glad for Frank Jæger, og vil gladelig benytte enhver lejlighed til at smugle ham indenfor! I dag er det en af klassikerne, som også kan synges, og derfor afspiller sig selv igen og igen i mit indre lydspor for tiden.
Den tapre blå lupin blev kastet imod mig på dagens cykeltur.

Update: Hov jeg er ikke den eneste der holder af Frank (og Tony) :-)
Update II: Og heller ikke den eneste blogger der er optaget af at få regnen, natten, landet trykket ind mod sit hjerte. Se f.eks. Mellemsteder om nydelsen ved iPod og regn. Og Rachels Blog om det dejlige i at tage livtag med onsdag og efterårsmørke.

HAANDSLAG TIL TONY
Vi, der valgte regnen,
vi har lange, valne fingre
og et stort og frodigt haar.
Vi faar markens grønne grøde
kastet ned i vore lunger,
mens vi gaar.
Vi, der valgte natten,
vi faar uglerunde øjne
saaet til med sære syn.
Vore fødder træder varsomt,
og en tanke trykker saart paa
vore bryn.
Vi, der valgte landet,
har lidt evig jord i lommen
og paa vore ellesko.
Vore tænder knuser kerner,
tag en enkelt, tag en haandfuld
eller to.
Vi, der vælger livet,
gaar en dag på tværs af vejen,
ender i et efteraar.
Vi faar regnen, natten, landet
trykket ind mod vore hjerter,
mens vi gaar.
Frank Jæger

Update: Hov jeg er ikke den eneste der holder af Frank (og Tony) :-)
Update II: Og heller ikke den eneste blogger der er optaget af at få regnen, natten, landet trykket ind mod sit hjerte. Se f.eks. Mellemsteder om nydelsen ved iPod og regn. Og Rachels Blog om det dejlige i at tage livtag med onsdag og efterårsmørke.
08 november 2006
Hemmelighed
Jeg tog det hér billede hjemme hos min mormor i sommerferien. Det er Nattens Dronning der blomstrer, og det sker ikke så tit.Man har en underlig ranglet kaktus-lignende sag stående bag gardinet i årevis, og så pludselig er der tropeduft over det hele, og man er ikke i tvivl om, at NU er den sprunget ud!
Blomsten holder kun 6-8 timer. Næste morgen er den kollapset til ukendelighed. Så vi sad længe oppe og beundrede den sammen. Jeg ved ikke med andre familier... men i min familie er sådan noget en stor begivenhed. En begivenhed hvor det er værd at tage kameraet frem! Min mormor er født i 1913 og synes det er lidt underligt at se billeder på computerens skærm. Så jeg lovede hende med det samme at printe eller fremkalde en papirudgave af Skønheden. Også til at glædes over, og vise frem til naboer og besøgende.
Nemt nok. Print. Konvolut. Send. Men jeg har aldrig fået det gjort...
Og hér er så hemmeligheden: Nogle gange udsætter jeg ting. Ting der ta'r 5 minutter. Ting jeg ved, ville glæde andre. Ting, der er nemme nok at gøre. Dem udsætter jeg. Jeg ved ikke hvorfor, og iblandt føler jeg, at det gør mig til et virkelig, virkelig dårligt menneske. Jeg burde faktisk vide bedre.
Se andre -mere spændende og kunstneriske- hemmeligheder hér.
Og klik hér for at komme til Udfordringens kontrolcenter...
07 november 2006
Om at hvile i sin længsel...
På mange måder er november en god havemåned, fordi havearbejde også handler om at vente, forvente, planlægge og glæde sig til det, der kommer. Om få måneder er det f.eks. tid til juleroser og vintergækker. Og inden vi får set os om har den første, tapre insisterende primula sat en knop!
Jeg kan også se frem til nogle store skrubsakker af nogle digitalis til næste år! Forglemmigej har sået sig selv hist og pist. Staudekornblomsten har jeg efterhånden fået plantet flere steder og mine Primula, som ellers har fristet en svær tilværelse i sommerens tørke er er nu dejlig grønne og frodige. Etageløgene ser også ud til at have fået fat.
Og hermed slut på dagens øvelse i at hvile i sin længsel.
Se de ting der trods alt sker derude.
Og glædes ved dem.
Jeg kan også se frem til nogle store skrubsakker af nogle digitalis til næste år! Forglemmigej har sået sig selv hist og pist. Staudekornblomsten har jeg efterhånden fået plantet flere steder og mine Primula, som ellers har fristet en svær tilværelse i sommerens tørke er er nu dejlig grønne og frodige. Etageløgene ser også ud til at have fået fat. Og hermed slut på dagens øvelse i at hvile i sin længsel.
Se de ting der trods alt sker derude.
Og glædes ved dem.
06 november 2006
Kærlig hilsen Vibeke
Min have giver mig en forbindelse frem, og en forbindelse tilbage. Forbindelse i tid, forbindelse i året og forbindelse i alle retninger.

Som f.eks. til Vibeke, der er mor til min gymnasietids-soulmate. Vibeke har allerede generøst delt ud af Iris, Storkenæb og meget andet godt fra sin have. Og for et stykke tid siden dumpede en fin, lille kuvert ind ad brevsprækken. Det var "Frø til de dobbelte lyserøde valmuer vi snakkede om". Og så ser det ud til, at der er tænkt på mig, og jeg kan hente flere aflæggere i Vanløse ved lejlighed!
Vibekes Valmuer fra Vanløse kan genopstå hjemme hos mig om et halvt års tid. Det er alså fint! Og jeg ved lige hvor frøene skal drysses ud...

05 november 2006
Fredag
Fredag var en rigtig hér-og-dér-og-alle-vegne dag. Blandt andet var der bøger, som skulle afleveres. På en mark lidt udenfor Roskilde.
Faktisk et upraktisk sted at låne sine bøger når man bor i København. Men biblioteket er stort, godt og smukt. Og så hører jeg jo til der. Lidt endnu.
Har gået turen over marken ned til RUC mange gange, og tit med blandede følelser. Er jo på en måde vokset op dér, og det har taget sin tid...
Mens jeg har nølet med det akademiske og lavet Alt.Muligt.Andet er der vokset buske og små træer frem på marken der ligger mellem station og universitet: Store smukke pile, tjørn, mirabeller og en slags små, vilde blommer, som vi i min familie kalder kræger.
I dag har jeg kameraet i tasken, gummistøvler på og foretager ekskursioner gennem højt græs hen til de fineste træer, for at fotografere. Jeg kan mærke at jeg hører til hér, men samtidig ikke længere. Jeg kan også mærke at jeg er ligeglad med at træerne har haft tid til at blive store, og hvad folk på stien måtte tænke, i øvrigt. Jeg ta'r mig den tid jeg skal bruge. Jeg går den vej jeg vil. Det er ikke stædighed. Det er heller ikke trods eller oprør. Det kan bare ikke være anderledes.
Det eneste der betyder noget er at være i den klingende klare luft. Med frosten der knaser under fødderne og de næsten overnaturlige farver omkring mig. At stå mellem træerne der bærer den smukkeste frugt. Fredag den 3. november.
Faktisk et upraktisk sted at låne sine bøger når man bor i København. Men biblioteket er stort, godt og smukt. Og så hører jeg jo til der. Lidt endnu.Har gået turen over marken ned til RUC mange gange, og tit med blandede følelser. Er jo på en måde vokset op dér, og det har taget sin tid...
Mens jeg har nølet med det akademiske og lavet Alt.Muligt.Andet er der vokset buske og små træer frem på marken der ligger mellem station og universitet: Store smukke pile, tjørn, mirabeller og en slags små, vilde blommer, som vi i min familie kalder kræger.
I dag har jeg kameraet i tasken, gummistøvler på og foretager ekskursioner gennem højt græs hen til de fineste træer, for at fotografere. Jeg kan mærke at jeg hører til hér, men samtidig ikke længere. Jeg kan også mærke at jeg er ligeglad med at træerne har haft tid til at blive store, og hvad folk på stien måtte tænke, i øvrigt. Jeg ta'r mig den tid jeg skal bruge. Jeg går den vej jeg vil. Det er ikke stædighed. Det er heller ikke trods eller oprør. Det kan bare ikke være anderledes.
Det eneste der betyder noget er at være i den klingende klare luft. Med frosten der knaser under fødderne og de næsten overnaturlige farver omkring mig. At stå mellem træerne der bærer den smukkeste frugt. Fredag den 3. november.04 november 2006
Cyklus
Det er slut med de blå trompeter, cosmos, zinnia og selvfølgelig georginerne. Naboerne skæver bekymret ind når de går forbi. Er ellers *pavestolt* blevet identificeret som "hende med de smukke blomster" til et arrangement i ejerforeningen, men i dag er jeg kun hende med den visne have.

Jeg klipper, samler, fylder sorte sække og graver. Bedene kommer til at ligne en slagmark efter jeg har været der med greben. Det er ikke så sjovt, men godt at tænke tanker til, og så hjælper det med musik i ørerne der både er blød og klingende på samme gang. Efterhånden som georginernes knolde kommer op (kun grovsorteret i høje og lave. Kan garanteret ikke holde styr på farvesorteringen i det lange løb, og georginers motto er alligevel 'jo værre jo bedre'.) kan jeg se at de tomme pladser i bedene også giver muligheder.
Da det er skumret så meget, at man næsten ikke kan tage billeder længere, ser jeg, at den avis, jeg har foret kassen med, har sin egen kommentar til eftermiddagens aktivitet. Og mere er der jo egentlig ikke at sige til det.

02 november 2006
Åh nej...
Det Narnia-agtige scearie udenfor, med parkeringspladser som skøjtebaner og is på springvandet nede på pladsen, har sin pris.
Og jeg ved godt at alting har sin pris og sin tid og at der kommer noget nyt til næste forår. Men altså: Åh nej, mine stakkels, stakkels cosmos og georginer...

01 november 2006
Funky i slud
Så for syv sytten! Inden man kan nå at få sagt "hue og halstørklæde", så står himmel og jord i ét!Vi frygter vist alle sammen den grå novembertræghed vi går imøde. Og vi overvejer vores strategier til at komme helskindet igennem. Det har Levende/ Nordbrandt/ Bjørnvig ramt smukt og præcist i dag!
Min strategi er foreløbig at fokusere på den hér georgine, som er mere funky og lysende end nogensinde. Med slud og det hele.
28 oktober 2006
Tyttebær
Vi har plukket dem på heden. I et dejligt egekrat med lyngbakker og tyttebærris mellem høje græsser. Efter et stykke tid i bakkerne er koncentrationen fuldstændig samlet om at finde klynger af røde bær i de lave, grønne planter. Det føles meget primalt, og meget tilfredsstillende. Som om hjernen var genetisk kodet til at lede efter bær. Vinden, duften af hede, fornemmelsen af de faste bær der ruller mellem fingrene, lyden når de lander i kurven og øjnene der kun ser grønt og rødt ender altid en en let og behagelig eufori.
Fik to pakker af juvelerne med hjem fra min mormors fryser (en slags æresbevisning, tror jeg). Og nu vender alle dagene på heden tilbage sammen med duften der stiger op fra gryden.

27 oktober 2006
Copycat
26 oktober 2006
Forholdsregler ved storm

Har gemt mig i bedsteforældre-hulen de sidste tre dage, og dér følger vi med i vejrudsigterne. Ved derfor at der kan forekomme vindstød af stormstyrke i nat. Har taget mine forholdsregler og plukket den hidtil største buket fra haven. Føler mig rig. Og lidt som én, der har haft premiere på en opera...
Update 29/10 - og jeg var ikke den eneste!
Georginevitaminer
Veninden, der er udenlandsdansker 700 km inde på Kontinentet, opsøger konsekvent hver eneste tilgængelig strand, mole og badebro på sine sommerferier i Danmark. Mens vi svømmer rundt (jeg tænderklaprende, hun strålende lykkelig) plejer hun at holde et lille foredrag om værdien af at få sommer-svømmet godt og grundigt mens man kan. Det drejer sig nemlig ikke kun –som man jo skulle tro- om at komme op og få varmen igen mens man spiser en hotdog og det slik man købte i kiosken lige før. Næh, værdien af sommersvømmeture består også i, at man kan tanke op til vinteren! Sådan virkelig få nogle sol- og sommervitaminer ind med badeturene.
Og ret har hun jo. Man skal suge sommeren til sig mens man kan.
Og efteråret.
Har suget og suget de sidste par dage. Blandt andet de her georginevitaminer, som familiemedlemmer med über-grønne fingre har dyrket. Men mere om landlivet i morgen. God Georginevitaminisering!

23 oktober 2006
Dejlige, dejlige høstanemoner
Høstanemoner er bare dejlige. Udtalt som en mor ville sige det til sit barn i et eventyr af H.C. Andersen: "min dejlige dreng", eller noget i den retning.
Hvis jeg kunne vælge en staude ville det blive høstanemonen. Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor. Det er nok bare fordi de er dejlige.
Min sensommer varer længe. Meget længe. Men i dag fik jeg en sky af gule blade i hovedet da jeg cyklede hjem, og har derfor besluttet at mit efterår er begyndt!
Så er det godt at man skal et par dage ud på landet, hvor man rigtig kan fejre efteråret.
Hvis jeg kunne vælge en staude ville det blive høstanemonen. Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor. Det er nok bare fordi de er dejlige.
Min sensommer varer længe. Meget længe. Men i dag fik jeg en sky af gule blade i hovedet da jeg cyklede hjem, og har derfor besluttet at mit efterår er begyndt!Så er det godt at man skal et par dage ud på landet, hvor man rigtig kan fejre efteråret.
21 oktober 2006
Dendrobium ikeanensis hybrid ... noget
Det hænger lidt med ørerne derude i dag. Eller rettere: jeg hænger lidt med ørerne, og er for en gangs skyld ikke i humør til at poste noget begejstret om georginer.
Min hu står mere til det indendørsagtige, som f.eks. at fundere over hjemmets potteplanter og minde mig selv om, at jeg skal huske at se Matador.
Da jeg boede på Nørrebro, og ikke havde Haven endnu passede jeg masser af orkidéer i vindueskarmene. De havde det som blommer i æg, havde de - med regnvand, opmærksomhed, PoKon gødning, Greenmix og hvad ved jeg. Så var der noget med et menneske jeg skulle passe, og alle orkidéerne sygnede hen. Har ikke rigtig haft held med dem siden.
Men hey! Soveværelsesvinduet er tilsyneladende den perfekte orkidé-biotop. Har i hvert fald lige opdaget en meget glad og tilfreds Dendrobium derinde. Indkøbt i IKEA for en måned siden, og lidt glemt. Står nu med et fint sideskud og fantastisk blomstring.
*ser mig om efter regnvand, opmærksomhed, PoKon gødning, Greenmix og hvad ved jeg*
Billedet er lidt blegt og ude af fokus, men det samme er jeg i dag. Så det passer jo meget godt.

20 oktober 2006
Snegl 2.0
Forleden stod jeg med hænderne i en håndvask fuld af vand og salat der skulle vaskes. Jeg samlede noget op af vandet, som viste sig at være en helt almindelig nøgen havesnegl. Kun omkring 15 mm lang, og meget, meget ufarlig var den.
Alligevel skulle damen lige gå lidt i panik. Sådan: hoppe op og ned på stedet og ryste fingrene mens hun (meget voksent) råbte "aaaiiiiidddd - jeg rrøøøørte ved den!"

Men de hér. Dem med hus. De er søde. De er bare smaddersøde, og dem synes hun er hyggelige når hun finder dem i haven.
Det er huset. Og de lange slanke følehorn. Ekstra features. Snegl 2.0

19 oktober 2006
Overset Soløje
16 oktober 2006
250.000 hoppebolde
Fantasere om San Fransisco: godt
Kulørte hoppebolde: godt
Sonys BRAVIA reklame: godt godt dobbelt godt!
Det er gamle nyheder for alle andre end mig, men opdagede her, at der findes en 3 minutters version af reklamen med de 250.000 meditativt hoppende, dansende, myldrende og flyvende bolde.
Den er jo så vanvittivt smuk, at den godt kan tåle at blive nævnt igen.
Siden har også 'Behind the Scenes' film, hvor man kan nørde over hvordan filmen er lavet. Og downloads featuring 'alt med bolde'.
Jeg elsker Internettet!

15 oktober 2006
Dyreven II
Nu hvor jeg er sprunget ud som dyreven, hvorfor så ikke sige velkommen til alle de små skabninger der lever i haven for tiden? Meldug i løvstikken, hvide fluer på roserne, lus i georginerne, larver i resedaen.

Ved i hvad, svampe og larver - jeg kan godt forstå jer. Mine planter er også lækre!
Og bladlus! I har ikke noget at frygte. Hverken fra mig eller fra hende hér. Der har slumret i sin blomsterknop de sidste tre dage. Det kan jeg også godt forstå. Faktisk et pænt sted at sidde og sove, hvis det skal være. Fint med mig!

Jeg har nemlig blomster nok til os alle sammen. Også nogen som åbentbart er uspiselige. Faktisk underligt når det ser ud som om den smager af Filur-is, sangria og safran. Ah! Lykke...

14 oktober 2006
Dyreven
Jeg lover at det snart går over, men indtil da:
Skru op for lyden, og tjek de hér kaniner!
(Pga. noget med noget Blogger Beta og noget noget kan det ikke blive et ordentligt Youtube link, beklager...)
Altså ComeOn Drenge og Piger. I må da indrømme at de er søde. Eller hvad?

12 oktober 2006
Lille Nimmer
Okay, det skulle ha' været noget om pelargoinehoteller, men det må blive i morgen.
Har vendt og drejet det en halv times tid. Skal jeg finde på en-eller-anden remote sammenhæng med haver, eller skal jeg bare springe ud i det? Ser jo andre bloggere rundt omkring lissom... indrømme ting. Så jeg tror jeg bare jeg gør det! Selv om det er lidt pinligt. Jeg siger det bare som det er: jeg.har.set.nogen.billeder.af.søde.kaniner.på.internettet.og.nu VIL.JEG.HA.EN.KANIN! Jeg vil JEG VIL jegviljegviljegvil JEG.VIL VILVILVILVILVIL.......
Altså de hér billeder altså. Altså jeg bliver helt. Helt blød om hjertet. Gør jeg.
Japanske kaniner
Klik på de to lilla links under *Junior* specielt det nederste
Og man kan købe ting til dem... aaaarhj altså!
Veninden gyser i telefonen og siger, at det er udelukket. Hun siger at jeg må få en penneven, en tamagochi og en grædedukke i stedet for. Hvormed hun mere end antyder at den pludseligt opståede kanin-fascination kunne handle om andre ting.
Jeg stiller mig uforstående...
Vennen siger (på messenger)
23.28
ja, de er lækre
23.28
i en ragout

Etiketter:
dyreven,
midlertidigt vanvid,
tilståelser
11 oktober 2006
Ornithogalum Longibracteatum
Min anden Ornithogalum har jeg hjemført fra min kollega Annes kontor. Løg er tålmodige og kan tåle megen udtørring, men her var tålmodigheden ved at være opbrugt. Så jeg tog, fuld af selvtillid, potten med hjem for at redde resterne.De google-søgninger jeg foretog, for at sætte mig ind i staklens behov, fortalte mig at plantens andet navn er 'Gravide Løg'. Hyggeligt navn, men jeg forstod ikke helt hvorfor Ornithogalum Longibracteatum var mere 'gravid' end så mange andre planter, der deler sig.
Indtil forleden, hvor jeg fik at se, at hér er der tale om navngivning med poetisk konsekvens:

Og det er tilmed tvillinger!
Tak til Acq og Nick for Udfordringen
Abonner på:
Opslag (Atom)