Koket, transparent, nøgen

De er så inciterende fotogene, de valmuer.

Vapmule!

Min moster, plantehviskeren, kalder Valmuens knopper for Hestemuler. Der er masser af Hestemuler på vej ude i mit blomsterbed, og jeg kan mærke en valmueeufori sitre behageligt lige under huden.

Men det jeg ville sige var, at jeg hørte et andet navn for Valmuer forleden: Vapmuler. Jeg synes det er et storartet navn, der videreformidler Valmuens blødhed såvel som dens kækhed. Aftvinger den respekt væksten fortjener, samtidig med at det er kærligt. Vapmuler rules!

Kærlig hilsen Vibeke

Min have giver mig en forbindelse frem, og en forbindelse tilbage. Forbindelse i tid, forbindelse i året og forbindelse i alle retninger.














Som f.eks. til Vibeke, der er mor til min gymnasietids-soulmate. Vibeke har allerede generøst delt ud af Iris, Storkenæb og meget andet godt fra sin have. Og for et stykke tid siden dumpede en fin, lille kuvert ind ad brevsprækken. Det var "Frø til de dobbelte lyserøde valmuer vi snakkede om". Og så ser det ud til, at der er tænkt på mig, og jeg kan hente flere aflæggere i Vanløse ved lejlighed!

Vibekes Valmuer fra Vanløse kan genopstå hjemme hos mig om et halvt års tid. Det er alså fint! Og jeg ved lige hvor frøene skal drysses ud...

Valmuen, den lækre steg

Valmuelykke.
Kun travlhed og stor, stor selvbeherskelse har afholdt bloggeren fra at poste 10 valmuebilleder hver eneste dag. Jeg synes de er fantastiske. Al dén fornøjelse i et brev frø til 12 kroner!

På disse papparazibilleder af en euforisk humlebi der tumler lykkeligt brummende rundt i en valmue kan vi dokumentere, at jeg ikke er den eneste, der bliver lidt ...beruset af valmuer.



For dem der måtte mene, at bien-og-blomsten er en tam befrugtningsanalogi, der mest handler om bestøvning og kromosomer, kan jeg oplyse, at hvad der foregik nede i dén valmue var sensuelt nok til at give selv den mest tørre biologilærer røde kinder.


Herunder ses et billede at valmuen, den lækre steg.


Og hvem gad egentlig ikke godt boltre sig i de støvdragere?

Velour og faldskærmssilke

Endelig! Over natten er den første valmue sprunget ud. Midt i bedet stod en kæmpe blomst i Moulin Rouge-outfit. Ved siden af stod jeg, i nattøj med uglet hår og kamera.

Billedet forestiller den yngste af de to skønheder.

Lones valmuer og Ries Rulletrædebregner

Under havelågen, hvor der ellers kun groede upraktisk ukrudt gror der nu trædebregner. De ankom fra Fyn som tykke, fine puder,

der blev skilt ad og forhåbentlig lige straks giver sig til at vokse.

Spring nu ud! Staudevalmuerne var små spirer sidste år. Det er de ikke længere. Der er 6-7 planter, og alle har knopper. Jeg kan næsten ikke vente på at se, om der er flere forskellige farver imellem.