Viser opslag med etiketten havesjuske. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten havesjuske. Vis alle opslag

07 oktober 2006

Jeg - en havesjuske

*Træder frem*

"Hej, jeg hedder frkjensen. Og jeg er Havesjuske..."

Forsamlingen: "Hej frkjensen!"

Har vist været så forblændet af georginer, at jeg har glemt at se hvordan det står til med resten. Visse steder er der nærmest tale om vanrøgt, og det er i hvert fald slet, slet ikke noget der lever op til min normale standard.

Siden specialespurten er gået ind, har haven officielt været klassificeret som overspringshandling. Det har været tilladt at nyde, men ikke at rode sig ud i mere omfattende aktiviteter.

Meget. Mærkelig. Prioriering.

Som fra i dag er gjort om. Har gjort noget ved det. Tager nu, i samråd med AH (Anonyme Havesjuskere) små, små skridt mod at genvinde kontrollen.

19 august 2006

Drivvådt vildnis

Havde næsten vænnet mig til, at ingenting voksede i varmen og tørken, eller i hvert fald skulle holdes live med kustigt åndedræt og masser af vand i kander.

Så kom regnen, og jeg tog på ferie. Og vendte hjem til... et drivvådt vildnis!

Georginer og Cosmos, der var små pinde for 14 dage siden, har vokset sig kæmpestore. Ukrudt alle steder. Frø, jeg har sået, er endelig begyndt at spire. Squasplanterne har frugter på størrelse med græskar.

Frodigt og dejligt, men når overboen kigger ud fra 2. sal og spørger, om man vil låne en le, så er det nok på tide at klippe, luge, nippe og binde op.

Men men men. Det milde vejr, kombineret med masser af regn er en velsignelse! Nu skal georginerne have lidt gødning, og så forudser jeg en eksplosion af blomster om 8-10 dage.

Jeg håber, jeg krydser fingre, jeg kan næsten ikke vente!