26 december 2016

På besøg

Så blev det endelig dén dag i juleferien, hvor der faldt ro på det hele. Selvskabeligheden er afholdt. Gaver åbnet og alt det dér. Huset er ryddet op og pyntet, og ligner efter Venindens udsagn "et syngespil fra halvtredserne". Ikke at det giver mening, sådan scenografisk, men jeg forstå godt hvad hun mener. 

Så førte det ene til det andet, og jeg havnede hér på bloggen på jagt efter et link til en hjemmeside. Fandt ikke linket, men har været på besøg i denne tidligere version af mit eget liv hér de sidste par timer.

Jeg kan stadig fuldstændig genfinde de stemninger og steder og indtryk, som jeg skrev om. Af og til er jeg blevet spurgt, hvorfor jeg ikke skriver længere. Der skete ikke andet end at jeg fik travlt. Jeg fik endelig afsluttet den uddannelse, jeg havde kæmpet med i årevis. Vi fik et fantastisk dejligt barn. Jeg fik arbejde indenfor mit daværende fagområde. Og så måtte jeg se dét i øjnene, som jeg godt havde vidst meget, meget længe: at jeg længtes efter en helt anden profession. Heraf fulgte et intermezzo med midlertidigt arbejde og en ny uddannelse på deltid. Og endelig det arbejde (praksis, virke, profession, ... kald), jeg havde drømt om så længe, og som jeg elsker og trives i, og med tiden kommer til at blive rigtig, rigtig god til. 

Det er godt. Alt er godt. Men travlt. Det dér med at sove så længe at drømmene bliver mærkelige, eller falde i staver over noget grønt, eller at nyde processen med at skrive en lille tekst - det sker alt for sjældent. 


 Men nu er det juleferie. I vinduet har jeg hyacinter og franske anemoner fra blomsterhandleren på Godthåbsvej. En kvist kristtjørn fra haven (den står i vejen, men får lov til det, fordi det er så praktisk med sådan et par grene på denne årstid). Jeg har min mormors vase fra det fine stel. Jeg har pinjekogler, der glimter af harpiks, fra et supermarked. Jeg har trææbler fra antikvitetshandleren henne på hjørnet.


 Og så har jeg været i Botanisk Have i dag. Stået i palmehuset og følt mig som... mig selv. Set de ting jeg altid ser. Glædet mig over det, jeg altid glæder mig over. Den måde at være til på er stadig helt den samme, trods travlheden. Heldigvis.

03 marts 2014

"Mor mor! der er kommet blå blomster i græsplænen!"


I går eftermiddags åbnede jeg døren ud til haven. Det var næsten skumring og lidt gråt i vejret. Stiklingen elsker haven og savner at være derude. Hun mener aldrig det er for koldt til at vande blomster, men de voksne er altså utroligt kedelige på denne årstid.

Hun så sit snit til at stikke af i gummistøvler og alt-for-lidt-tøj-på-kan-du-så-komme-ind-igen-du-bliver-kold!

Jeg kunne se hende tumle ud på græsplænen, og stoppe op. Og kigge.


"Mor mor! der er kommet blå blomster i græsplænen!"

Ja, min skat, det er der. Og næste gang solen skinner skal vi ud og se hvor fint det hele er.

04 juli 2013

Summetid

 Lyden af summende bier er lyden af sommerferie. Honningurt, kulsukker, timian og salvie var favoritterne i juni. Nu er hjulkronen sprunget ud, og er klar til at afløse.
 Sommerens bedste show er en kæmpe merian, som står lige ved den trappe, der fører fra vores terrasse og ned i haven. Den springer ud om et par dage, og bierne er vilde med den. Jeg kan sidde længe på de varme trappetrin lige ved siden af planten og bare glæde mig over lyden og aktiviteten.

Stiklingen og jeg har allerede brugt lang tid på at se på bierne sammen. Hun har de toåriges skrækblandede fryd når det gælder smådyr og insekter, og da hun helst ikke skal blive bange for at færdes i den summende have, så arbejder vi på at blive fortrolige med bier og humlebier.

Næste udfordring bliver nærgående hvepse. Men jeg tænker at det er godt udgangspunkt at kunne kende forskel på de forskellige dyr der flyver, summer og har noget gult på kroppen. Så kan man tage sine forholdsregler når det er nødvendigt.