Nyt!

Det hele er nyt, nyt, nyt hér.

Jeg går og ser den nye have folde sig ud. Indtil videre er den knap nok tøet op, men der er masser af ting derude, jeg aldrig før har haft.

Et æbletræ. Mit eget æbletræ.

Erantis. De fandtes sjovt nok ikke i minihaven i Sydhavnen. Hér er der masser.

På den uorganiske front. Så har jeg opgraderet fotoudstyret. Af denne grund ser alle mine billeder lidt mærkelige ud. Indtil jeg lærer det. Håber jeg.

Og så er der hende hér. Præcis en måned i dag. En meget fin lille stikling*, hvis vi selv skal sige det.

*Tak, Nina :-)

Novemberblomster

Først plukkede jeg 3-4 fine topskud af salvie og noget rosmarin derude. Lidt senere plukkede jeg denne buket!

Da jeg lige kiggede efter, var blomsterne der.

Høstanemoner, som jeg netop ikke kan få nok af, af denne grund.

Både frøstande og uudsprungne knopper.

De valske bønner, som aldrig gav ret mange bønner, men som har fine blomster.

Og store, smukke blade. Camilla Plum siger, at de kan spises. Jeg har ikke prøvet, men de ser da egentlig ret lækre ud.

Den -må jeg formode- sidste gladiolus, og en smule gul morgenfrue. Det har været mit første år med gladiolus, men det bliver bestemt ikke det sidste.

Og hjulkronen, som heldigvis titter frem mange steder derude. Hjulkronerne får helt selv lov til at bestemme hvor de vil så sig og gro, og det lader til at være en ordning som fungerer.

Brudebuket

Det er min brudebuket på billederne hér. Vi blev gift en smuk dag i juni. Efterlod familien i højt humør på Rådhuspladsen og stod ind i en flyver til Rom. Det var helt perfekt.

Min moster bandt buketten. Hun siger, at hun plukkede blomsterne om morgenen kl. 5. At det var den mest vidunderlige morgen, og at alt i naturen sagde "Ja!". Jeg tror hende!

Der er roser (haveroser!) og margueritter i; og løjtnantshjerte, kaprifolie, balsampoppel, knopper af lupin, morgenfruer, guldjordbær og en hel masse andet. Præcis som jeg havde ønsket mig, men realiseret smukkere end jeg kunne forestille mig, af min mosters kunstneriske hånd.

Roserne og margueritterne var en kærlig hilsen til min mor. Hun ville i øvrigt være fyldt 65 i dag. Pokkers også!

Nederst i højre hjørne kan man se en flig af min prikkede kjole.

Rom

I sidste uge var jeg i Rom med min udkårne, og byen var virkelig alt det, jeg havde forventet, og mere til.
I tilgift viste de sig, at romerne heldigvis ikke er særlig pernittengrynede med at luge deres ruiner. Her gror en fin lille et-eller-andet f.eks. ud af Colosseum.

På Palatinerhøjen ved Forum Romanum giver det selvfølgelig lidt mere mening at lade vildnisset gro frit.
Som disse yndige græsser, der duver i vinden ved ruinen med de 2000 år gamle vægmalerier.

Eller bare absurd romantiske kornvalmuer i silhuet.

Har på fornemmelsen at det samme ikke ville få lov at ske hvis ruinen lå i Bern, Holbæk eller Karlskrona (men dér kan jeg selvfølgelig tage fejl...).

Ekskurs: kærlighedskommunikation

Sophie Calles bidrag til Biennalen i Venedig er 107 kvinders fortolkning af en e-mail sendt til Calle, hvori en kæreste/elsker slår op med hende på "det gør mere ondt på mig, end det gør på dig"-måden. Som artiklen der er citeret nedenfor påpeger, så er det sikkert rigtigt. Nu.

"Calle, who was born in Paris in 1953, is one of the toughest artists on the planet; in one famous early piece she worked as a Venice chambermaid, taking pictures of the peculiar, revealing messes hotel guests leave behind. In another, she made a painful, complete record of the breakup of one of her first relationships. So it's no surprise that, rather than indulging in weepy despair -- as if-- Calle chose to turn her latest pain and anger into art. She shared the cad's communique with 107 other women and let them have a go at it.

The piece is titled "Take Care of Yourself," after the writer's closing words, and Calle and her comrades have certainly taken care of him."

(fra Washington Post)

Sommer

Nå, men mens jeg drikker den sidste kop filterkaffe kan jeg jo også lige foretage én overspringshandling mere, og fortælle at det er skønt at ham kærestedrengen er vendt hjem fra rejserne.

Landet

Er lige ankommet fra Barcelona. Var ikke helt stolt over at efterlade hverken ham kærestedrengen eller et sitrende forår med lysegrønne Platantræer dernede. Men må jeg lige sige. Må jeg godt lige sige det hér: Hvor er jeg bare GLAD for at se min have igen!

Dejlige, dejlige høstanemoner

Høstanemoner er bare dejlige. Udtalt som en mor ville sige det til sit barn i et eventyr af H.C. Andersen: "min dejlige dreng", eller noget i den retning.

Hvis jeg kunne vælge en staude ville det blive høstanemonen. Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor. Det er nok bare fordi de er dejlige.

Min sensommer varer længe. Meget længe. Men i dag fik jeg en sky af gule blade i hovedet da jeg cyklede hjem, og har derfor besluttet at mit efterår er begyndt!

Så er det godt at man skal et par dage ud på landet, hvor man rigtig kan fejre efteråret.

Valmuen, den lækre steg

Valmuelykke.
Kun travlhed og stor, stor selvbeherskelse har afholdt bloggeren fra at poste 10 valmuebilleder hver eneste dag. Jeg synes de er fantastiske. Al dén fornøjelse i et brev frø til 12 kroner!

På disse papparazibilleder af en euforisk humlebi der tumler lykkeligt brummende rundt i en valmue kan vi dokumentere, at jeg ikke er den eneste, der bliver lidt ...beruset af valmuer.



For dem der måtte mene, at bien-og-blomsten er en tam befrugtningsanalogi, der mest handler om bestøvning og kromosomer, kan jeg oplyse, at hvad der foregik nede i dén valmue var sensuelt nok til at give selv den mest tørre biologilærer røde kinder.


Herunder ses et billede at valmuen, den lækre steg.


Og hvem gad egentlig ikke godt boltre sig i de støvdragere?