Slagtedag

I går gravede jeg georginer op på Fyn. Det er en lidt større operation end når jeg graver mine egne 5 planter op, og der endte med at være 12-13 plastkurve fyldt med knolde.

Det føles en anelse makabert at lægge de stadig friske blomster ned til knolden (for at knoldene kan blive lagt væk i en form for orden, der husker farven). Ikke helt kosher på en eller anden måde. Lidt begravelsesagtigt, faktisk.

Stilkene var som små stammer, og jeg måtte hugge dem over med en kniv og køre to kæmpe læs væk på trillebøren.

Men ude på markerne bliver der altså koldt. Iskoldt. Så snart solen går ned. Frosten har allerede nippet i bladene. Og jeg kunne se på vejen ud til min mormors hus, at ordentlige haveejere allerede har gravet deres op!

Hjemme i det mere tilgivende byhave-klima er der heldigvis stadig levende, struttende georginer

Lidt endnu.

Godt gået Georgine!

Georginehaven i Valbyparken har for længst fået et svirp af den nattefrost, som får georginer til at klaske sammen som rådden salat. Og i går, da vi gik forbi, kunne jeg se at knoldene er blevet gravet op.

Hjemme i min have blomstrer de heldigvis stadig i ly af huset, og i dag er der sprunget en herlig pink georgine ud, på det sted hvor de stod sidste år!

Jeg ved at jeg gravede alle knoldene op sidste efterår, så der må have ligget en lille stump i jorden, som har overlevet ved kombinationen af en mild vinter og et nænsomt mikroklima i min have. Nice!

Nede i Valbyparken II

Georginer dufter en anelse krydret. Det er ikke blomsterne der dufter, men selve planten. Man lægger mere mærke til det, når de pludselig findes i hundredevis omkring én.

Skal derhen igen i morgen!!!

Nede i Valbyparken

... kan man se georginer store flokke!

Jeg kan godt forstå det!

Rigtig mange finder min blog ved at google 'georginer'. Er det virkelig allerede tid til at bestille knolde? Eller trænger i bare til at se nogle georginebilleder? Jeg kan i al fald godt forstå trangen til begge dele!

Kan anbefale havenyts artikel.
Eller denne blogger, som også holder seriøst af georginer.
Der er georgineposter nede i min liste med labels.
Og hér er lidt til at holde vinteren stangen med:


(Det er en af dem, der næsten blev glemt i såkassen.)

(Og åh! suk. Det er fint nok med alle de dér gåture i frostvejr. Men gad det godt snart blive sommer. Eller i det mindste bare en lille bitte smule mere forår. Please... Pleasepleasepleasepleaaaaaase)

Funky i slud

Så for syv sytten! Inden man kan nå at få sagt "hue og halstørklæde", så står himmel og jord i ét!

Vi frygter vist alle sammen den grå novembertræghed vi går imøde. Og vi overvejer vores strategier til at komme helskindet igennem. Det har Levende/ Nordbrandt/ Bjørnvig ramt smukt og præcist i dag!


Min strategi er foreløbig at fokusere på den hér georgine, som er mere funky og lysende end nogensinde. Med slud og det hele.

Forholdsregler ved storm

Har gemt mig i bedsteforældre-hulen de sidste tre dage, og dér følger vi med i vejrudsigterne. Ved derfor at der kan forekomme vindstød af stormstyrke i nat. Har taget mine forholdsregler og plukket den hidtil største buket fra haven. Føler mig rig. Og lidt som én, der har haft premiere på en opera...

Update 29/10 - og jeg var ikke den eneste!

Georginevitaminer

Veninden, der er udenlandsdansker 700 km inde på Kontinentet, opsøger konsekvent hver eneste tilgængelig strand, mole og badebro på sine sommerferier i Danmark. Mens vi svømmer rundt (jeg tænderklaprende, hun strålende lykkelig) plejer hun at holde et lille foredrag om værdien af at få sommer-svømmet godt og grundigt mens man kan. Det drejer sig nemlig ikke kun –som man jo skulle tro- om at komme op og få varmen igen mens man spiser en hotdog og det slik man købte i kiosken lige før. Næh, værdien af sommersvømmeture består også i, at man kan tanke op til vinteren! Sådan virkelig få nogle sol- og sommervitaminer ind med badeturene.

Og ret har hun jo. Man skal suge sommeren til sig mens man kan.

Og efteråret.

Har suget og suget de sidste par dage. Blandt andet de her georginevitaminer, som familiemedlemmer med über-grønne fingre har dyrket. Men mere om landlivet i morgen. God Georginevitaminisering!

Jeg - en havesjuske

*Træder frem*

"Hej, jeg hedder frkjensen. Og jeg er Havesjuske..."

Forsamlingen: "Hej frkjensen!"

Har vist været så forblændet af georginer, at jeg har glemt at se hvordan det står til med resten. Visse steder er der nærmest tale om vanrøgt, og det er i hvert fald slet, slet ikke noget der lever op til min normale standard.

Siden specialespurten er gået ind, har haven officielt været klassificeret som overspringshandling. Det har været tilladt at nyde, men ikke at rode sig ud i mere omfattende aktiviteter.

Meget. Mærkelig. Prioriering.

Som fra i dag er gjort om. Har gjort noget ved det. Tager nu, i samråd med AH (Anonyme Havesjuskere) små, små skridt mod at genvinde kontrollen.

Vi lader billedet stå et øjeblik....

Georginen, der havde sneget sig ind i gårsdagens post, i al sin gulhed og charme, er endnu skønnere i dag. Ord er faktisk ikke nødvendige. Tror bare vi lader billedet stå et øjeblik...

Opblomstring!

Så forstår man for alvor betydningen af udtrykket "blomstre op". Sommerens tørre vejr tog hårdt på mange af planterne, men regnen og det milde klima har vækket dem til et forsøg mere. Rundt omkring blomstrer tallerkensmækkere igen. Staudemargueritten, der ikke fik en chance i tørken, er nu frisk og grøn med hvide blomster. Og roserne remonterer, hvilket jeg er svært, svært tilfreds med! Se under Diva.

Georginen har ikke noget med historien at gøre, den var bare for fin til at blive overset!

Georginetid

De første georginer beærer -endelig!- min have med deres tilstedeværelse.

De har denne fantastiske egenskab:

Jo flere blomster man plukker, jo flere blomster får man! De holder 100 år i en vase, og blomstrer tilmed uanfægtet lige til frosten kommer.

Et fremragende arrangement, når man nu både holder af at dyrke blomster, passe blomster, plukke dem, sætte dem i vase og, når lejligheden byder sig, forære dem væk i store, spraglede buketter. Vi er kun lige ved at komme i gang, georginerne og jeg. Stay tuned!

Kække georginer

Georginerne blev sået for længe siden, og faktisk havde jeg lidt glemt dem. Men nu står de, helt kække, i deres små potter og venter på at blive plantet ud. Dejligt.