Viser opslag med etiketten midlertidigt vanvid. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten midlertidigt vanvid. Vis alle opslag

22 september 2008

Bartlet vender tilbage!

Okay. Det hér har ikke noget med planter at gøre, og jeg gider ikke en gang forsøge at finde på en plante-vinkel. Men det er, med det bedste og mest amerikanske ord jeg kan finde: awesome!

Maureen Dowd har fået Aaron Sorkin (som er skaberen af den fantastiske, fantastiske West Wing) til at skrive en dialog, der forestiller et møde mellem Obama og Bartlet. Det siger hun, og jeg tror hende. Teksten har i al fald præcis den Sorkinske kadence som er så unikt ved West Wing.

For en lidt, aerhm, fanatisk West Wing-fan (og håbefuld Obama-fan) er det som at få en gave foræret mandag aften. Seriøst. Naturligvis ikke lige så godt som denne gave, som jeg fik af min mand for nylig, men et dejligt postkort fra fortiden (ærgerligt at Studio 60 On The Sunset Strip ikke rigtig levede op til forventningerne, jeg har ellers tappert forsvaret den, men kan godt se, at den jo ikke VAR nogen WW - til gengæld kan vi varmt anbefale Mad Men, som forhåbentlig snart rammer en dansk TV-skærm).

Nå, men jeg må smutte. Har fået West Wing-cravings og må i seng med en episode fra sæson 4.

14 oktober 2006

Dyreven

Jeg lover at det snart går over, men indtil da:

Skru op for lyden, og tjek de hér kaniner!

(Pga. noget med noget Blogger Beta og noget noget kan det ikke blive et ordentligt Youtube link, beklager...)

Altså ComeOn Drenge og Piger. I må da indrømme at de er søde. Eller hvad?

12 oktober 2006

Lille Nimmer

Okay, det skulle ha' været noget om pelargoinehoteller, men det må blive i morgen.

Har vendt og drejet det en halv times tid. Skal jeg finde på en-eller-anden remote sammenhæng med haver, eller skal jeg bare springe ud i det? Ser jo andre bloggere rundt omkring lissom... indrømme ting. Så jeg tror jeg bare jeg gør det! Selv om det er lidt pinligt. Jeg siger det bare som det er: jeg.har.set.nogen.billeder.af.søde.kaniner.på.internettet.og.nu VIL.JEG.HA.EN.KANIN! Jeg vil JEG VIL jegviljegviljegvil JEG.VIL VILVILVILVILVIL.......

Altså de hér billeder altså. Altså jeg bliver helt. Helt blød om hjertet. Gør jeg.

Japanske kaniner

Klik på de to lilla links under *Junior* specielt det nederste

Og man kan købe ting til dem... aaaarhj altså!

Veninden gyser i telefonen og siger, at det er udelukket. Hun siger at jeg må få en penneven, en tamagochi og en grædedukke i stedet for. Hvormed hun mere end antyder at den pludseligt opståede kanin-fascination kunne handle om andre ting.

Jeg stiller mig uforstående...

Vennen siger (på messenger)
23.28
ja, de er lækre
23.28
i en ragout