Uundværlige etageløg

Etageløg er en sjov plante, og én af de ting, der bare skal være i en have. Tykke stængler gror op i luften, og midt på stænglene, og i toppen, kommer en krans af små nye løg.

Modtog 6 styk sådanne løg med posten hér til formiddag. Fine og friske, og med påbud om at sætte dem hurtigst muligt. Har ellers kigget og spurgt flere steder, men det blev Primafrø der løb med prisen som de mest vakse.

Primafrø. Frøfirma på nettet. Ingen romantiske billeder og sødladen snak (som på andre hjemmesider vi kunne nævne). Seriøse folk der sælger seriøse frø. Og for øvrigt vedlægger skilte, såvejledning med teori om frø og miniposer med slik (må være noget med vægten på pakken).

Mens jeg gumler på mine pinnochiokugler (2 sorte, 2 grønne, 1 gul, 1 lyserød og 1 hvid) nyder jeg regnen udenfor. Løgene er sat. 3 ved siden af roserne og 3 i potter til min mormor, der også gik i plantelykke-udbrud ved tanken.

Bløde som kattepoter

En, to, tre, fire fem sekssyvotte...ni 29!

29 Forskellige duftgeranier på Urtegartneriets hjemmeside

Det er svært at videreformidle myntegeraniens kombination af helt utrolig loddenhed og stærk pebermynteduft. Men bladene er, som der ganske rigtigt står i beskrivelsen på Urtegartneriets hjemmeside, bløde som kattepoter.

Og jeg er glad for at vide, at det er en tålsom plante, der nok skal klare vinteren i stuen. Vil også prøve at knibe skuddene så den kan blive 'rund og frodig'.

Hár faktisk allerede købt priklejord, så jeg kan lave min egen lille planteskole med pebermynteduftende kattepoter.

www.urtegartneriet.dk/Duftpelargonier.htm

Tradeoff med en Diva

Sund fornuft i almindelighed, familie og naboer i særdeleshed, har advaret mig mod roser. Sarte er de, og krævende, og besværlige. Og selv om man klipper og nipper og vander og sprayer og topdresser og bekymrer sig med rettidig omhu, så får de alligevel lus og utøj, pletter, rust og gule blade.

Kunne ikke nære mig, troede jeg var klogere, og har selvfølgelig plantet roser. De er passet og plejet til perfektion, jeg har sågar vandet dem, hvilket ellers er imod min principper. Jeg vander ikke bedene. Der må, trods alt, være en grænse.

Men de er blevet passet, de små divaer, efter alle kunstens regler, og alligevel stod de dér, og voksede ikke så meget, fik gule blade, fik pletter på bladene og hvide fluer og bladlus. Og jeg var faktisk lige ved at miste tålmodigheden.

Tænkte at jeg ville grave dem op. Skifte til noget mere driftsikkert.

Men se så:


Alt er tilgivet. Alt er glemt. Der er stadig gule blade og alt det andet, men Roserne har lige købt sig en sæson mere på 1. klasse.

Sorten hedder i øvrigt 'Peace' og har været min favorit så længe jeg kan huske.

Valmuen, den lækre steg

Valmuelykke.
Kun travlhed og stor, stor selvbeherskelse har afholdt bloggeren fra at poste 10 valmuebilleder hver eneste dag. Jeg synes de er fantastiske. Al dén fornøjelse i et brev frø til 12 kroner!

På disse papparazibilleder af en euforisk humlebi der tumler lykkeligt brummende rundt i en valmue kan vi dokumentere, at jeg ikke er den eneste, der bliver lidt ...beruset af valmuer.



For dem der måtte mene, at bien-og-blomsten er en tam befrugtningsanalogi, der mest handler om bestøvning og kromosomer, kan jeg oplyse, at hvad der foregik nede i dén valmue var sensuelt nok til at give selv den mest tørre biologilærer røde kinder.


Herunder ses et billede at valmuen, den lækre steg.


Og hvem gad egentlig ikke godt boltre sig i de støvdragere?

Se mig! Se mig! Se mig!

Mine blomster sidder på et kæmpe aks, der er over halvanden meter højt. Når mine blomster springer ud er de først gule, siden lyserøde. Og de har pletter indeni.
Jeg er en selvsået digitalis.

Coming soon to a garden near you

Kongelys, kaprifolie, stokrose og rødkål...

Velour og faldskærmssilke

Endelig! Over natten er den første valmue sprunget ud. Midt i bedet stod en kæmpe blomst i Moulin Rouge-outfit. Ved siden af stod jeg, i nattøj med uglet hår og kamera.

Billedet forestiller den yngste af de to skønheder.

Kække georginer

Georginerne blev sået for længe siden, og faktisk havde jeg lidt glemt dem. Men nu står de, helt kække, i deres små potter og venter på at blive plantet ud. Dejligt.

Tropaeolum peregrinum

Blomsterkarse, der klatrer og får gule blomster. Jeg synes den har en ret imponerende teknik.

Lones valmuer og Ries Rulletrædebregner

Under havelågen, hvor der ellers kun groede upraktisk ukrudt gror der nu trædebregner. De ankom fra Fyn som tykke, fine puder,

der blev skilt ad og forhåbentlig lige straks giver sig til at vokse.

Spring nu ud! Staudevalmuerne var små spirer sidste år. Det er de ikke længere. Der er 6-7 planter, og alle har knopper. Jeg kan næsten ikke vente på at se, om der er flere forskellige farver imellem.

Akeleje-lykke

Med bonus: mine fingre

Men blomsten er ret fin! Helt utroligt hvad man kan grave op bagved en lade i Veflinge