I løbet af efteråret flytter kærestedrengen og jeg ind i et smukt og venligt lille hus. Det har trapper og loft og finurlige, indbyggede skabe. Det har morgensol i soveværelset. En kamin. To stuer (så der er plads til at dække det lange spisebord), og sågar et ekstra værelse til Udenlandsdanskeren og andre overnattende gæster. Det har en blå dør, en knastør kælder* og ruder, med ca. en milliard sprosser.Vi er helt forelskede, og glæder os så meget at det sitrer i fingrene, til morgenmad i solen, til at holde jul og til at eje 14 m2 vej.
Og så er der jo en have bag huset! En klassisk, aflang rækkehushave, som jeg endnu kun har set i snedækket dvale. Jeg kan se en rose foran huset, og jeg kan se noget, der ligner et frugttræ, bagerst i haven. Jeg kan se nogle buske, og det er alt jeg ved. Jeg har, med andre ord, en kæmpe gave at pakke ud når vi overtager :-)
I mellemtiden drømmer jeg. Og planlægger. Og skriver lange lister. Og glæder mig over, at jeg også får en sidste sæson med min elskede minihave, som reddede min sjæl en gang for ikke så længe siden.
Billede: Vinbjergsneglehus på Tippen, for ca. et år siden.
* Ja, jeg lider af noget fugt-skræk, jeg indrømmer det. Ventilation er min hobby. Pinligt men sandt. Er derfor svært tilfreds med, at ha' scoret et hus, der rent faktisk ligger på en bakke.
