Jeg har jo helt glemt...

... at synge ekstatiske sange.

Shame on me! Men faktisk er det også lidt et teknisk problem. Det er som om nogle årstider, belysninger og planter egner sig bedre til min kameraformåen end andre.

For eksempel lader storkonvallen sig ikke gerne fotografere på en måde der gengiver hvor fantastisk den egentlig er, med sine 80 cm høje stængler!

Og tulipanerne, de primadonnaer, tager solbad og poserer i de underligste stillinger...





Glædelig pinse :-)

Træd venligst ikke i konvallerne!

"Alle" siger Veninden i telefonen fra Tyskland "Alle burde ha' sådan et sted hvor liljekonvallerne bare gror helt vildt".

Har hørt de kan være ukrudtsagtige og brede sig meget. I kommentarerne til denne fine artikel om konvaller er der gudhjælpemig én som spørger "hvordan slipper jeg af med liljekonvaller i min have?" ...Hvad? ...slipper af med?... HVAD? Slipper af med..., jamen... WHAT?
Hjemme hos min moster gror de ubehersket på terrassen, og er ved at løfte fliserne op. Men hun er også plantehvisker, og kan få alt til at trives. Det er hendes -fuldt udsprungne- konvaller øverst, og mine -...ikke just blomstrende- konvaller nederst.

Kunne ikke være mere enig med Veninden. Man kan ikke få for mange liljekonvaller. Så jeg håber sandelig at de vil sprede deres ukrudtsagtige net ud over det hele! Jeg kan faktisk ikke vente.

Billede er post murer-fare. Bemærk rester af udkradset mørtel på jorden (overvejer stadig at åbne strandbar...). Men alle de små toppe fra forhåbentlig snart meget vildtvoksende rodnet, der titter frem, har klaret sig fri af murerdrengenes fødder. Så jeg er glad! Jeg er en nørd. En plantenørd.