Viser opslag med etiketten dele. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dele. Vis alle opslag

14 februar 2007

Løg der deler sig

Løg, som man lægger i jorden, finder selv ud af at dele sig! De trives særligt hvis man passer jorden lidt, med noget kompost, og lader de grønne blade være i fred, når blomsterne er visnet. Nemt. Nemt, nemt, nemt og ikke nogen nyhed.

Men nu har jeg snart haft min have i præcis 2 år, og derfor er det den 3. vinter hvor jeg har anledning til at gøre status over løg-bestanden. Og jeg siger det bare: Hvor der var ét lille løg for 2 år siden, ja der er der nu ... Flere!

Allium Tuberosum / Kinapurløg
Påskeliljer (eller måske Pinseliljer?)
De dobbelte vintergækker hjemme fra min mormor (vi kalder dem "dobbelte", men faktisk er "fyldte" som det hedder i Tyskland et bedre udtryk. De er fyldt med lag-på-lag af kronblade, som små underskørter.)
Nårhjo, og Pointen! Løgene deler sig, og så kan man dele med andre!

06 november 2006

Kærlig hilsen Vibeke

Min have giver mig en forbindelse frem, og en forbindelse tilbage. Forbindelse i tid, forbindelse i året og forbindelse i alle retninger.














Som f.eks. til Vibeke, der er mor til min gymnasietids-soulmate. Vibeke har allerede generøst delt ud af Iris, Storkenæb og meget andet godt fra sin have. Og for et stykke tid siden dumpede en fin, lille kuvert ind ad brevsprækken. Det var "Frø til de dobbelte lyserøde valmuer vi snakkede om". Og så ser det ud til, at der er tænkt på mig, og jeg kan hente flere aflæggere i Vanløse ved lejlighed!

Vibekes Valmuer fra Vanløse kan genopstå hjemme hos mig om et halvt års tid. Det er alså fint! Og jeg ved lige hvor frøene skal drysses ud...

26 oktober 2006

Georginevitaminer

Veninden, der er udenlandsdansker 700 km inde på Kontinentet, opsøger konsekvent hver eneste tilgængelig strand, mole og badebro på sine sommerferier i Danmark. Mens vi svømmer rundt (jeg tænderklaprende, hun strålende lykkelig) plejer hun at holde et lille foredrag om værdien af at få sommer-svømmet godt og grundigt mens man kan. Det drejer sig nemlig ikke kun –som man jo skulle tro- om at komme op og få varmen igen mens man spiser en hotdog og det slik man købte i kiosken lige før. Næh, værdien af sommersvømmeture består også i, at man kan tanke op til vinteren! Sådan virkelig få nogle sol- og sommervitaminer ind med badeturene.

Og ret har hun jo. Man skal suge sommeren til sig mens man kan.

Og efteråret.

Har suget og suget de sidste par dage. Blandt andet de her georginevitaminer, som familiemedlemmer med über-grønne fingre har dyrket. Men mere om landlivet i morgen. God Georginevitaminisering!

15 oktober 2006

Dyreven II

Nu hvor jeg er sprunget ud som dyreven, hvorfor så ikke sige velkommen til alle de små skabninger der lever i haven for tiden? Meldug i løvstikken, hvide fluer på roserne, lus i georginerne, larver i resedaen.


















Ved i hvad, svampe og larver - jeg kan godt forstå jer. Mine planter er også lækre!

Og bladlus! I har ikke noget at frygte. Hverken fra mig eller fra hende hér. Der har slumret i sin blomsterknop de sidste tre dage. Det kan jeg også godt forstå. Faktisk et pænt sted at sidde og sove, hvis det skal være. Fint med mig!














Jeg har nemlig blomster nok til os alle sammen. Også nogen som åbentbart er uspiselige. Faktisk underligt når det ser ud som om den smager af Filur-is, sangria og safran. Ah! Lykke...




01 oktober 2006

God søndag!

Mens jeg plukker blomster til min mors blå vase kommer en ældre dame forbi og stopper op et øjeblik:
"Hvor er det smukt!"
Smil og tak.
"Og dér langs væggen, er det ikke Cosmea, de hedder?"
Jo, det er det vist. Eller Cosmos?
"Det var min søsters yndlingsblomst..."
De er også dejlige.
"Jeg nyder det hver dag, når jeg går forbi!"
Tak :-) Og god søndag!

25 august 2006

Georginetid

De første georginer beærer -endelig!- min have med deres tilstedeværelse.























De har denne fantastiske egenskab:

Jo flere blomster man plukker, jo flere blomster får man! De holder 100 år i en vase, og blomstrer tilmed uanfægtet lige til frosten kommer.
























Et fremragende arrangement, når man nu både holder af at dyrke blomster, passe blomster, plukke dem, sætte dem i vase og, når lejligheden byder sig, forære dem væk i store, spraglede buketter. Vi er kun lige ved at komme i gang, georginerne og jeg. Stay tuned!

26 juni 2006

Uundværlige etageløg

Etageløg er en sjov plante, og én af de ting, der bare skal være i en have. Tykke stængler gror op i luften, og midt på stænglene, og i toppen, kommer en krans af små nye løg.

Modtog 6 styk sådanne løg med posten hér til formiddag. Fine og friske, og med påbud om at sætte dem hurtigst muligt. Har ellers kigget og spurgt flere steder, men det blev Primafrø der løb med prisen som de mest vakse.

Primafrø. Frøfirma på nettet. Ingen romantiske billeder og sødladen snak (som på andre hjemmesider vi kunne nævne). Seriøse folk der sælger seriøse frø. Og for øvrigt vedlægger skilte, såvejledning med teori om frø og miniposer med slik (må være noget med vægten på pakken).

Mens jeg gumler på mine pinnochiokugler (2 sorte, 2 grønne, 1 gul, 1 lyserød og 1 hvid) nyder jeg regnen udenfor. Løgene er sat. 3 ved siden af roserne og 3 i potter til min mormor, der også gik i plantelykke-udbrud ved tanken.

25 juni 2006

Bløde som kattepoter

En, to, tre, fire fem sekssyvotte...ni 29!

29 Forskellige duftgeranier på Urtegartneriets hjemmeside

Det er svært at videreformidle myntegeraniens kombination af helt utrolig loddenhed og stærk pebermynteduft. Men bladene er, som der ganske rigtigt står i beskrivelsen på Urtegartneriets hjemmeside, bløde som kattepoter.

Og jeg er glad for at vide, at det er en tålsom plante, der nok skal klare vinteren i stuen. Vil også prøve at knibe skuddene så den kan blive 'rund og frodig'.

Hár faktisk allerede købt priklejord, så jeg kan lave min egen lille planteskole med pebermynteduftende kattepoter.

www.urtegartneriet.dk/Duftpelargonier.htm

06 juni 2006

Lones valmuer og Ries Rulletrædebregner















Under havelågen, hvor der ellers kun groede upraktisk ukrudt gror der nu trædebregner. De ankom fra Fyn som tykke, fine puder,
der blev skilt ad og forhåbentlig lige straks giver sig til at vokse.















Spring nu ud! Staudevalmuerne var små spirer sidste år. Det er de ikke længere. Der er 6-7 planter, og alle har knopper. Jeg kan næsten ikke vente på at se, om der er flere forskellige farver imellem.