Cyklus

Det er slut med de blå trompeter, cosmos, zinnia og selvfølgelig georginerne. Naboerne skæver bekymret ind når de går forbi. Er ellers *pavestolt* blevet identificeret som "hende med de smukke blomster" til et arrangement i ejerforeningen, men i dag er jeg kun hende med den visne have.














Jeg klipper, samler, fylder sorte sække og graver. Bedene kommer til at ligne en slagmark efter jeg har været der med greben. Det er ikke så sjovt, men godt at tænke tanker til, og så hjælper det med musik i ørerne der både er blød og klingende på samme gang. Efterhånden som georginernes knolde kommer op (kun grovsorteret i høje og lave. Kan garanteret ikke holde styr på farvesorteringen i det lange løb, og georginers motto er alligevel 'jo værre jo bedre'.) kan jeg se at de tomme pladser i bedene også giver muligheder.

Da det er skumret så meget, at man næsten ikke kan tage billeder længere, ser jeg, at den avis, jeg har foret kassen med, har sin egen kommentar til eftermiddagens aktivitet. Og mere er der jo egentlig ikke at sige til det.

Åh nej...

Det Narnia-agtige scearie udenfor, med parkeringspladser som skøjtebaner og is på springvandet nede på pladsen, har sin pris.

Og jeg ved godt at alting har sin pris og sin tid og at der kommer noget nyt til næste forår. Men altså: Åh nej, mine stakkels, stakkels cosmos og georginer...

Funky i slud

Så for syv sytten! Inden man kan nå at få sagt "hue og halstørklæde", så står himmel og jord i ét!

Vi frygter vist alle sammen den grå novembertræghed vi går imøde. Og vi overvejer vores strategier til at komme helskindet igennem. Det har Levende/ Nordbrandt/ Bjørnvig ramt smukt og præcist i dag!


Min strategi er foreløbig at fokusere på den hér georgine, som er mere funky og lysende end nogensinde. Med slud og det hele.

Septemberdårskab

Digtet, fra gårsdagens post, er så fint i sin helhed. Selv om det endnu ikke er dén slags september vi har haft.

Løft op mit legeme i høstens luft
og lad i lutret kølighed det ligge.
Fyld ud mit hjerte med septembers duft
af minderig og drenget ufornuft,
fyld ud mit hjerte, ja, men spræng det ikke.
Som om det ganske år er indeholdt
i denne måned, hvor det blæser koldt
og dog er lunt bag gærdets grønne stene.
Forsinket står en blomst og blomstrer ene.

Hvornår var sidst mit hjerte let som nu,
så helt befriet for al jordisk stræben.
Hvornår så lykkeligt, det ved kun du,
som dengang slog det røde rum itu
med skjulte sommerfuglekys på læben.
Det er igen september. Og igen
skal sikkerhed og viden vejres hen.
Forløst står svimmelheden op herinde:
September elsker jeg - og dig, veninde.
Frank Jæger

Zinnia & Indian Summer

Det er virkelig, med Frank Jægers ord, "Som om det ganske år er indeholdt i denne måned".

Det dér gyldne lys. Den dér blå, blå, blå himmel. Alting blomstrer frodigt, men også intenst, for der er ikke megen tid at spilde nu! Jeg sidder midt i det hele, misser med øjnene og er lykkelig. Og taknemmelig. Helt fuld af sol og september.