20 november 2006

Hjemme





Hjemme. Der er slet, slet ikke noget galt med det sted jeg har været. Men jeg er glad for at være hjemme igen. Her, hvor jeg bor.

12 kommentarer:

Anonym sagde ...

Velkommen hjem.
Home is where the books are, i hvert fald for mig.

Og lad mig tilføje: Man er aldrig ensom med en bog. Hvis jeg strandede på en øde ø, ville jeg tage et atlas med mig.
Hvad ville du tage med dig?

frkjensen sagde ...

Ohooooo! Et atlas er et godt valg in So Many Ways!

Men altså, får jeg kun lov at vælge én bog?

Én? - Det bliver jeg lige nødt til at tænke over...

Og tak. Home is også where man uforstyrret kan drikke sin morgenkaffe i brusebadet :-)

Ole Jørn Jensen sagde ...

- æh - bevirker den overdrevne forsikring ikke, at din nylige vært må tænke sit??? - i øvrigt siger Hammett, at et hjem er et sted du kender, og hvor de er nødt til at lukke dig ind (skriver jeg, der har alderens ret til at være kyniker). - Men vi har da savnet dig i flere dage !
KH mj

frkjensen sagde ...

Hæh jo, måske kan det læses sådan. Det var en kort udgave af en længere refleksion over, "at høre til" som ikke rigtig ville lykkes. Måske kommer den senere. :-)

Jens Jakob Jensen sagde ...

Et altas på en øde ø...
  Er et atlas for en strandet ikke at sammenligne med fiktion ?

Og uforstyrret kaffe i brusebadet ?
  Hvordan kan du undgå at lade dig forstyrre af de vedholdende stråler som ubarmhjertigt fortynder din kaffe ?

Et hjem er hvor de er nødt til at lukke én ind...
  Hvad så hvis man bor alene ? Er man så hjemløs og berettiget til at sælge Hus forbi ?

Anonym sagde ...

Man kan godt være strandet uden at være på en ø.

Så kan det være godt med sådan en her, som jeg har stående her ved mit arbejdsbord.

Jens Jakob Jensen sagde ...

lol - cool ! Forestiller det vores søster-planet ? Kan ikke lige læse stedbetegnelserne :)
  Måske et billede af hvordan Jorden ser ud om - lang tid ?

frkjensen sagde ...

@Levende - hvor er det syret! Jeg læste om bogen en gang, og tænkte 'hvor fedt', men mistede hold på titel og forfatter. Mit andet uni-fag er geografi, og jeg har en forkærlighed for kort, og alle de muligheder der gives, ved at give ting en rumlig fordeling.

@JJJ-Kaffe under bruseren er, som så meget andet, et spørgsmål om teknik, min kære ;-)

Anonym sagde ...

Oho! En med-atlatist! Mit største korttrip var, da jeg fandt byen Westward Ho! på et kort over Devon, UK. Byens navn er det eneste i verden med udråbstegn i, hvilket i sig selv giver et særligt lille gys af glæde. Og udsigten over havet gav i den grad forståelse for hvorfor man ikke kan andet end få lyst til at rejse westwards.

Nej, Jens Jakob, det er ikke en søsterplanet. Det er en globus over den indre verden. Bagmændene bag min globus over sindet har også lavet en bog, hvor de enkelte regioner gennemgås nøje. Vidste I fx, at hovedvejen gennem Kedsomhedens Sump er Den Kendte Vej?

Bogen hedder "Atlas over den indre verden"/"World of Experience".

Og apropos sindets geografi tager vi lige en tur omkring en velkendt halvø med vidunderlige Ursula Andkjær Olsen fra hendes "Atlas over huller i verden":
Tungen er en halvø
i havet
tungerne er
alle halvøer og
de er alle
forskellige
det er den
kysselige geografi
der vokser når
de mødes på kryds
og på tværs


Ak ja, JJJ, endnu mere poesi!

Jens Jakob Jensen sagde ...

Ah, kiggede lige lidt mere på siden. Lyder som en ret god ide :-)

Levende: er det det altas du ville tage med dig på den øde ø ?

Er kysselig geografi også et uni-fag, eller undervises der kun i det i de halvdunkle gange og kældre ? :)

Måske er Westward Ho! befolket med dem der blev ved med at rejse mod vest indtil de ikke kunne komme længere ... ?

frkjensen sagde ...

Hmmm *smil* 'Kysselig geografi'...

Erindrer dog ikke at der blev undervist i det. Men der skal da nok være en lektor eller to et sted, der kan brygge et kursus sammen ;-)

Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.