Det fik mig til at tænke på hvilket moralkodeks jeg selv lægger for dagen når det gælder trangen til lige at tage noget grønt med hjem. Goes nogenlunde as follows:
- Stiklinger gror bedre hvis man stjæler dem. It's a fact (i al fald i min familie).
- Man skal ikke plukke blomster og så bare gå og lege med dem og smide dem på jorden bagefter (hej mor!).
- Men hvis man virkelig synes syrenerne / jasminerne / påskeliljerne er fine, og de står et sted hvor ingen lægger mærke til at der mangler et par stykker, så må man godt...
- Hvis man altså virkelig sætter pris på dem!
- Ting, der gror i hegn, og som der bare er for meget af (f.eks.) mirabeller SKAL man plukke (i min families tilfælde på OCD-måden). Så kan de lægges i fryseren og blive den dejligste marmelade senere på sæsonen!
Det, der foregår på billedet herunder er, at den ældre herre har plukket en lille kvist af træet for at tage den med hjem. Hans forsøg på at være diskret (faktisk svært når man står og hiver i en sej gren over sit hoved!) var helt vidunderligt. På billedet er kvisten på vej ned i en pose mens fru appelsingrenplukker halvt holder udkig efter parkbetjenten halvt lader som om hun ikke kender sin mand.
Tilføjelse 2/5 - "ens hoved" rettet til "sit hoved" efter Veninden har truet med at ringe til vores gamle dansklærer Bente Petersen og sladre...