Jeg klipper, samler, fylder sorte sække og graver. Bedene kommer til at ligne en slagmark efter jeg har været der med greben. Det er ikke så sjovt, men godt at tænke tanker til, og så hjælper det med musik i ørerne der både er blød og klingende på samme gang. Efterhånden som georginernes knolde kommer op (kun grovsorteret i høje og lave. Kan garanteret ikke holde styr på farvesorteringen i det lange løb, og georginers motto er alligevel 'jo værre jo bedre'.) kan jeg se at de tomme pladser i bedene også giver muligheder.
Da det er skumret så meget, at man næsten ikke kan tage billeder længere, ser jeg, at den avis, jeg har foret kassen med, har sin egen kommentar til eftermiddagens aktivitet. Og mere er der jo egentlig ikke at sige til det.
4 kommentarer:
"Cyklus" - holder meget af den slags pudsige sammenfald. Og sjovt at farverne forskyder sig til dine ord, når de nu er borte fra haven.
:-)
Godt set og tænkt med farverne! :-)
Åh frkjensen, hvis du vidste, hvor glad jeg er for at du fandt min blog, så jeg kunne finde din. Hvis du vidste, hvilken daglig glæde du giver mig med dine billeder og ord, der vokser ind i hinanden.
Og således også cyklus.
Så giver forfaldet pludselig mening. JA! For jorden skal jo have ro. Der skal nok komme nogle nye georginer og gøre os exalterede igen.
("Os"... ja, jeg tillader mig lige et lille royalt vi på dine vegne, for du giver os jo stedfortrædende glæde gennem dine billedberetninger).
Det er særlige øjeblikke, når jeg tager mig tid til at være bevidst om, at jeg er stormende forelsket i tilværelsen. Suget i maven ved tanken om, at noget så stort er faldet i mit lod.
Og her gik jeg og syntes at jeg var lidt heldig fordi jeg havde fundet _din_ blog :-D
*Tusind tak* Jeg er super-glad for at der er nogen der gider at læse med og hvis de endda kan li' og bruge det de læser er det jo endnu bedre!
OS der elsker georginer, JA! De har en eller anden magisk kraft. Når man først har fået øje på dem er der ingen vej tilbage :-)
Send en kommentar