Viser opslag med etiketten ventetid. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ventetid. Vis alle opslag

10 marts 2009

Marts måned og en havebænk

Så så man lige mig være i god tid med at købe havemøbel* hos Dyne-Larsen nede i Valby!!! Det sker ellers kun hvert 4. år at jeg husker, at hvis man vil være på den sikre side, så køber man vinterfrakker i slutningen af august, og sandaler mens det stadig er slud udenfor. Men udsigten til at drikke dampende varm kaffe og spise påskeæg under et tæppe, med foråssolen i ansigtet kan så åbentbart få selv den værste udsætter ud af starthullerne.

Den er på vej, bænken. Det samme kan man ikke sige om foråret. Jeg kan se én forfrossen blå krokus derude. Den er halvt oppe af jorden. Men i mine billeder kan jeg se, at præcis den 10 marts sidste år, så de sådan ud:

Og ligeledes året før, da jeg helt rundt på gulvet over kærestedrengen skrev denne post.

Jeg kan også se, at for præcis et år og en dag siden, blomstrede denne blå kugleprimula. Med solglimt og det hele! Lige nu kan jeg knap nok se hvor den står, derude.

Men sådan er marts jo. Marts er et snedigt kosmisk komplot, ene og alene designet til at få os til at sætte endnu mere pris på spirer, solstråler, grøde og fuglekvidder når det endelig når frem.

Men nu har jeg snart bænken, and I shall not be defeated! Jeg er klar ved de første solglimt, har masser af tæpper og masser af tålmodighed og masser af varme sokker. Jeg får foråret frem ved vilje alene! Eller også kysser jeg på Kærestedrengen og planter smil og solskin på den måde ;-)

*Den er FSC-certificeret. Det lyder jo fint, og nu venter jeg hver dag på en kritisk dokumentarudsendelse der handler om at gode intentioner ikke er nok, eller noget... Men ellers er jeg glad for den. God pris, ikke for fin, lang nok og med armlæn. Armlæn er vigtigt.

10 oktober 2006

Ornithogalum Arabicum

Da jeg stak næsen udenfor havedøren i morges var det første der ramte mit blik -så det næsten gjorde ondt i pupillerne- at min Ornithogalum Arabicum er ved at springe ud.

Den gror i en potte, fordi løget er følsomt overfor frost og skal indenfor om vinteren. Jeg har flyttet rundt på potten hele sommeren. Først var der ingenting i meeeget lang tid, og så var der grønne blade i meeeeeeget lang tid. Så kom der to lange stilke med interessante, nærmest skællede, blomsterknopper i toppen. Og så gik der lang tid igen.

Men da jeg så den hér til morgen kunne jeg huske hvorfor den er potte-pasnings-umagen og ventetiden værd: Det er kombinationen af den cremehvide blomst (billedet snyder lidt) og den sorte midte. Udsøgt. Og måden blomsterne strækker sig ud af knoppen på. Op og ud. Elegant.

Ornithogalum hedder Fuglemælk på dansk. Der findes mange slags. Dennes danske navn er jeg lidt i vivl om, men det er en variation over elementerne: fugl, mælk, arabisk og stjerne hvis man prøver at google det.

20 juni 2006

Coming soon to a garden near you




Kongelys, kaprifolie, stokrose og rødkål...

10 juni 2006

Kække georginer

Georginerne blev sået for længe siden, og faktisk havde jeg lidt glemt dem. Men nu står de, helt kække, i deres små potter og venter på at blive plantet ud. Dejligt.

06 juni 2006

Lones valmuer og Ries Rulletrædebregner















Under havelågen, hvor der ellers kun groede upraktisk ukrudt gror der nu trædebregner. De ankom fra Fyn som tykke, fine puder,
der blev skilt ad og forhåbentlig lige straks giver sig til at vokse.















Spring nu ud! Staudevalmuerne var små spirer sidste år. Det er de ikke længere. Der er 6-7 planter, og alle har knopper. Jeg kan næsten ikke vente på at se, om der er flere forskellige farver imellem.