Roser og lavendel. En klassisk kombination, som bare holder. Tak, fru Kjær!

Utålmodighed: Estragon, stenbed og en våd anemone

Arhj hvor er jeg utålmodig.

Jeg har ikke haft så meget tid til haven i påsken, men det går nok, da der jo strengt taget ikke er noget jeg skal nå. Værre er det, med det kolde vejr som nærmest får planterne til at stå i stampe.

De små estragonskud som jeg makro-fotograferede 25. marts er knap nået længere (og ja, jeg har nappet lidt i det ene blad).

Selv om næste uges regn sætter en stopper for mit projekt med at rense stenbeddet for ukrudt (ja, der er faktisk et fint stenbed under alt det grønne), så er det langt at foretrække, så længe der også følger mere forårsagtige temperaturer med. Jeg er bare så utålmodig efter at se tingene gro.

På den anden side har kulden sine fordele. Påskeliljerne har stået smukt hele ugen, og de små anemoner holder også dejligt længe.

Helleborus

Jeg har fundet den frem mellem flere års gamle staudetoppe, og der står den så fin og gådefuld og elegant. Plantehviskeren har altid kaldt dem Nyserod, og jeg har gået rundt og troet, at de alle sammen hedder Juleroser, men sådan én som blomstrer om foråret kan man åbentbart også kalde Påskeklokke. Selv om der vist er lidt forvirring på området.

Jeg kalder den under alle omstændigheder for en af Fru Kjærs Blomster, som jeg vil passe ekstra godt på.

Fru Kjærs Blomster

Så snart muligheden er der, er jeg ude i haven. For at se, snuse, blive glad og kigge til Mary Washington. Der er nok at gå i gang med, men lige for tiden gælder det også om at holde snitterne for sig selv, så jeg ikke ødelægger noget.

Den tidligere ejer af haven vidste nemlig godt, hvad hun gjorde, kan man se. Så under den lidt viltre overflade er der en fin have og mange slags blomster.

 f.eks. perlehyacinter

 Masser af perlehyacinter.