Blog-Spleen. Først var der bare happy-blogging over hele linjen. Så fik jeg lyst til at skrive om noget andet end haven. Så inviterede Rune mig til at blogge med sig, hvad der (trods totalt frie rammer og masser af temaer at tage fat på) viste sig at være næsten lammende for mig.
I sidste uge blev jeg tagget af Nadja til at skrive 5 ting, som mine læsere ikke ved om mig (og tak for det, Nadja :-)). Så var der denne, lidt irriterende, historie (det er nede i kommentarerne det foregår). Og nu kan jeg se at Levende har gjort sig nogle overvejelser som minder mig om lignende diskussioner jeg har haft med mig selv inde i mit hoved.
Pludselig føler jeg, afledt af ovenstående, at der ér nogle overvejelser jeg må gøre mig. Overvejelser om hvem jeg vil være på bloggen, hvordan jeg vil prøve at blive set. At jeg må forholde mig til mit koncept. Men jeg har ikke lyst til de overvejelser. De giver mig kvalme. Koncepter og kategoriseringer og meta-snak spærrer mig inde. Jeg vil bare lege. Ikke præstere. Men pludselig kan jeg jo godt se, at evig leg ikke er en mulighed, og at det forpligtende lurer lige rundt om hjørnet. Og jeg ærger mig over min evige trang til "at give mit besyv med", samtidig med at jeg godt ved, at denne trang er en del af fundamentet for min eksistens hér i verden.
Har lyst til at formulere en poetik for netop min måde at blogge på (blog-o-tik?). For jeg tror at det jeg mener er, at alle måder.... alles måde er den rigtige måde, og det er skønheden ved det. Jeg har lyst til at formulere en po-e-blog-o-tik, men jeg gør det ikke!
Jeg siger ikke mere om identitet og koncepter (indtil jeg ombestemmer mig, forstås, og siger noget om det igen). Jeg siger bare, at jeg en gang interviewede en mand, som havde startet sin egen virksomhed, og han gav følgende bramfri råd, som er en kombination af et kendt slogan og en iværksætters ildhu: "Just do it, for helvede, og hvis det går galt, så gør noget andet!"
Nok sagt. De 5 ting, som mine læsere ikke ved om mig, starter i morgen. Og jeg kan love jer for, at det bliver frit fra leveren og aldels uden koncept. Yearh right, mmmm, helt vildt meget... ;-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Blogspleen. Blog-o-tik.
Relevante og sigende sproglige nyskabelser i blogosfæren. De siger ikke så lidt om det jeg gerne vil diskutere, nemlig hele krydsfeltet mellem fagligt, personligt og pinligt-privat.
For mig handler det om at finde sig selv en sti at gå ad gennem blogosfærens diskussioner om forskellige vilkår for eksistens, om fagnørderi/interesser, om livskriser, om at genopfinde sig selv, adskilt fra sin krop, med fingrene på tastaturet. Om at balancere mellem dybde og tomgangssnak.
Jeg vil lege, for jeg elsker at lege, og samtidig findes der en eftertænksom melankoli, som også ønsker plads.
Hvilken cocktail er det okay at blande?
Ha! Så så man dem lige krydskommentere på hinandens poster om blog-kategoriserings-nørderi.
"At lege" udelukker ikke plads til melankolien. Det jeg slår mig i tøjret over er netop, at jeg selv begynder at kategorisere og overveje, i stedet for bare at GØRE det.
Jeg kommer over i din kommentarfunktion og diskuterer videre!
Send en kommentar