Jeg tog det hér billede hjemme hos min mormor i sommerferien. Det er Nattens Dronning der blomstrer, og det sker ikke så tit.Man har en underlig ranglet kaktus-lignende sag stående bag gardinet i årevis, og så pludselig er der tropeduft over det hele, og man er ikke i tvivl om, at NU er den sprunget ud!
Blomsten holder kun 6-8 timer. Næste morgen er den kollapset til ukendelighed. Så vi sad længe oppe og beundrede den sammen. Jeg ved ikke med andre familier... men i min familie er sådan noget en stor begivenhed. En begivenhed hvor det er værd at tage kameraet frem! Min mormor er født i 1913 og synes det er lidt underligt at se billeder på computerens skærm. Så jeg lovede hende med det samme at printe eller fremkalde en papirudgave af Skønheden. Også til at glædes over, og vise frem til naboer og besøgende.
Nemt nok. Print. Konvolut. Send. Men jeg har aldrig fået det gjort...
Og hér er så hemmeligheden: Nogle gange udsætter jeg ting. Ting der ta'r 5 minutter. Ting jeg ved, ville glæde andre. Ting, der er nemme nok at gøre. Dem udsætter jeg. Jeg ved ikke hvorfor, og iblandt føler jeg, at det gør mig til et virkelig, virkelig dårligt menneske. Jeg burde faktisk vide bedre.
Se andre -mere spændende og kunstneriske- hemmeligheder hér.
Og klik hér for at komme til Udfordringens kontrolcenter...
4 kommentarer:
Først: Sikke en skøjteprinsesse af en blomst. Den må gøre sin entré på en både poetisk og diva-agtig måde.
Dernæst: Det er bare så irriterende at have en masse små hængepartier, som man BARE LIGE skal have gjort, og som virkelig ikke tager særlig lang tid, men intet sker der.
Den samme dag min mor døde købte jeg tidligere på dagen en lillebitte magnetplade, som nu hænger på min hoveddør, lige over låsen. Dér sætter jeg alle hængepartierne fast - og dér bliver de og minder mig om deres eksistens, hver gang jeg går ud af døren.
Fidusen er at den er så lille, at der kun er plads til et hængepartier ad gangen. Så hvis jeg vil tillade mig selv et nyt hængeparti, må et andet komme ud af verden.
Det er nemlig en rigtig diva! Måske blomsternes svar på Dita Von Teese, eller noget..
Har selv haft lignende hoveddør-arrangementer i tankerne, og må vist få gjort noget ved det.
Og du har helt ret i at måden man kommer til bunds i den slags er ved at tage en-ting-ad-gangen. Men jeg forstår stadig ikke hvad det er der kortslutter i min hjerne når jeg også udsætter de sjove og nemme ting. En regning kan man jo forstå, men ...
Mmm - holder meget af din blog. Og kender det godt, det der med 5-minutters-betænksomhederne der smutter.......... Er selv begyndt at dyrke min ubetænksomhed som en slags kuriositet.
Har lige opdaget 'udfordringen' - og har stor lyst til at lege med - OK?
Hej :-)
Nu er det jo ikke mig der er direktrice på udfordringen. Det er ACQ ovre på letsgetlost. Men jeg er sikker på, at hun ville sige det samme som mig: THE MORE THE MERRIER! SÅ KOM FRISK! Og hvis du skynder dig kan du lige nå det i denne omgang :-)
Det er faktisk en rigtig god anledning til at få set sig lidt om på kryds og tværs i andres blogs.
Og glad for at du synes om bloggen. Tak. :-)
Send en kommentar