Veninde på besøg. Jeg vil kalde hende Seje Veninde, for det er hun. Og sjov. Og ærlig.
Da hun har ordnet min akademiske krise med et par håndfaste argumenter, taler vi om blogs og om Corporate Blogging, som hun har fået en faglig interesse i.
Vi taler om havebloggen, og om min relativt nyfundne, men store, glæde ved all-things-blog. Jeg viser hende gode links, og vi snakker om, hvad der er der gør blogging umagen værd.
Seje Veninde blogger ikke selv, og er virkelig ikke interesseret i blomster, og ikke det mindste interesseret i mine hverdags-poetiske blomsterydgydelser (eller hvad det nu er, jeg laver). Hun har -med egne ord- en bolig der er indrettet som "en mellemting mellem Bo Bedre og Rigshospitalet". Det har jeg ikke. Jeg har et sofabord, jeg har fundet ude i gården, og videre i den dúr. Så man kan roligt sige, at vi har ret forskellige syn på sådan noget som orden og æstetik. (læs: Staklen har jo heller ikke forstand på det med haver ;-))
Da vi har placeret os i sofaer, med kaffe og Irmas hindbærtærte, er det blevet tid til en lille evaluering af forholdet mellem blog-haven og IRL-haven:
Seje Veninde: "frkjensen! - Din have er helt vildt lille, og helt vildt rodet. Hvis jeg ellers kunne li' blomster, og så dine billeder, så ville jeg forestille mig en PARK. En park jeg kunne gå rundt i!"
(Seje Veninde *griner højt* og laver bevægelse, der skal antyde, at man kun kan gå ca. tre meter i min have før man må vende om og gå i den anden retning.)
frkjensen: "Jamen Seje Veninde. Det er jo derfor jeg skriver 'i mit hoved', i undertitlen. - Det er jo sådan jeg SER min have. Sådan ser den ud for mig! Når jeg får øje på en valmue så er det jo..."
(frkjensen får *svømmende blik* ved tanken om valmuer...)
Seje Veninde: "Men DIN have, helt ærligt!... hahaha Get Lost in my Garden,... eller noget... , yearh right.... hahaha.'
(Her følger et lille optrin, hvor Seje Veninde gestalter den lynch-mob, der angivelig vil stå udenfor mine vinduer, når de opdager at jeg har snydt dem)
frkjensen: *halvt kvalt i latter* "Men Seje Veninde - det er jo sådan det er med ... man ser... et aspekt som...det.."
(Seje Veninde tegner lagkagediagram foran sig i luften. Og peger, som en streng lærerinde, på meget lille udsnit som angivelig er bloggen set i forhold til realiteterne derude)
frkjensen: *grine-hikster* "Jamen der er ikke noget i min blog, der ikke er sandt! Det er bare..."
Seje Veninde: "det er bare derfor du skriver 'i mit hoved' i undertitlen!"
frkjensen: "Ja. Netop."
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
15 kommentarer:
Ha, det er et meget morsomt indlæg, du har skrevet - og spændende, som du får beskrevet dit eget dejlige, rolige væsen indirekte. (Jeg har f.eks. for meget temperament til den slags venindeudgydelser og ville være blevet sur og sarkastisk argumenterende).
Ville også lige pointere, at når du er en (tilsyneladende) singleboende kvinde i København, er der vel ikke nogen med den mindste form for fornuft, der regner med, at du har en parkhave! Havens størrelse, blomsternes størrelse og fornøjelsens størrelse er vel heller ikke andbyrdes afhængig af hinanden.
(Men nu hører jeg også til den gruppe, der har fundet en del af mine møbler på loppemarkeder og på villaveje ... )
Blomstr rask videre!
:-)
Nu er jeg så altså ikke mere sikker på, at jeg vil besøge din blog, hvis din have slet ikke ser så fantastisk og renskuret og STOR ud som du lader som om. Hvilket bedrag!
På den anden side tror jeg, at jeg er blevet så fanget ind i dit net af blomsterkroner, blade, rødder, dug, sne og sol, at jeg måtte på et afvænningshjem for fortabte sjæle, hvis jeg ikke dagligt kom forbi :-)
Du har tydeligvis grønne fingre, og også et fantastisk skrivetalent, for ja, som Rachel skriver, så VISER du dit væsen gennem din måde at skrive. "Showing, not telling" i fuld pragt.
Puha - konstaterer med lettelse, at I ikke har slået hånden af mig pga manglende m2 *G*. Og tak for ros, begge to :-)
Jeg må tilslutte mig Rachels imponerende og ikke til daglig sete bydeform: Blomstr!
Hej, velkommen :-) Will do! (already at it...)
Hvor fanden er den have henne?
Mit første blogindlæg! Underoverskriften må selvsagt være Jouissance – eller [jouir y sense] – for det er det, jeg lige vil gøre; lege midt i den sensibilitet ovenstående kommentarer råber efter.
For jeg bliver jo så ganske enkelt nødt til at tage til genmæle, ovenpå den fornøjelse det var at læse ”frkjensen & sandheden (i meta)” og ikke mindst resten af teksten; nemlig de tilhørende iltre (meta)kommentarer haha. En tekst, der fangede sine læsere, så de selv blev del af tekstens performance, nemlig en skelnen mellem realitet og fantasi – som om det var en mulighed!
For at tale om realitet, sandhed eller meta giver jo netop ingensomhelst mening. For der er intet metasprog, for så vidt at den der taler, altid allerede er talt uden at mestre effekten af det sagte. Det skulle da lige være frkjensen & sandheden (i meta), der iscenesætter sine kommentarer.
Findes den have så eller hvad? Jeres kommentarer om haven kan sammenlignes med et andet kapløb; Achilleus og skildpadden (Zenons fortælling).
Her er paradokset lige kort fortalt:
Achilleus og en skildpadde beslutter sig for at løbe om kap. Da Achilleus, som den store atlet han jo var, løber meget stærkere end skildpadden kan bevæge sig, giver han den et stort forspring.
Her kommer problemet så: fordi når Achilleus så når frem til det punkt, hvor skildpadden startede, så har skildpadden bevæget sig et stykke frem på banen, der svarer til halvdelen af forspringet, og når Achilleus så når frem til dét punkt, vil skildpadden igen have bevæget sig fremad, hvad der svarer til halvdelen af dette forspring. Og sådan kan man blive ved i en uendelighed!
Her står vi overfor et fejlfrit logisk argument, som vi ikke kan knække. Pointen er bare at det jo ikke er sandt! Vi ved jo alle at Achilleus ville overhale skildpadden på et tidspunkt, men det er dét, der er så frustrerende!
Achilleus kan ikke indhente skildpadden – lige som I ikke kan begribe Haven. Og lige dér ligger fantasien. Og fantasien angiver koordinaterne for subjektets begær. Opfyldelsen af begæret består i forskydningen – forsøget på at indhente skildpadden. Og begribe Haven. Angsten består pudsigt nok ikke i begærsobjektets mangel (:at der evt ikke findes en have bag Haven) men tværtimod i at komme for tæt på objektet og derved miste fraværet af det. For tæt på dræber fantasien! Og dermed begæret…
Og Rachel pilker ængsteligt af sted ud i commonsense realiteten:
”når du er en (tilsyneladende) singleboende kvinde i København, er der vel ikke nogen med den mindste form for fornuft, der regner med, at du har en parkhave”
…For der må da være en substantiel ”realitet” - eventuelt forvrænget/formidlet af frkjensens inderste – en (lille) have man kan komme forbi og stille sig midt i og stirre på uden sproglige omsvøb, hvorved man ville kunne se den, som den faktisk er. Frkjensens formidling er, hvad der gør den interessant... Blomstr, som Rachel siger!
Levende synes derimod at betragte relationen omvendt: Hvis man gransker haven nøgternt, vil man formentlig ikke se andet end et sted. For frkjensens have kommer til syne ved at blive betragtet (af begæret). Der er intet udenfor blikket:
”jeg er blevet så fanget ind i dit net af blomsterkroner, blade, rødder, dug, sne og sol, at jeg måtte på et afvænningshjem for fortabte sjæle, hvis jeg ikke dagligt kom forbi”
Så hvad er frkjensens Have? Frkjensens Have er i Levendes blik. Dens paradoks spejles i jeres kommentarer, fordi den er begærets objekt. Og begærets paradoks er, at det retrospektivt angiver sin årsag; dvs. begærets objekt er et objekt, der kun kan ses af et blik ”forvrænget” af begæret, et objekt der ikke eksisterer for det objektive blik. Begærets objekt er altid set forvrænget, fordi udenfor forvrængningen, ”i sig selv” så at sige, eksisterer det ikke. Begærets objekt er materialiseringen af selve forvrængningen.
”Intet kommer af intet” siger man – men det er præcist begærets logik, i dets bevægelse ”kommer noget fra intet”. Så mens Rachel (og korpigen Terse) pludrer om haver eller ej (fanget af tekstens Sej Venindes logik) og pilker derudad med Achilleushøjhastighedslogik, kommer frkjensens Have stille til syne lige dér midt i Levendes læsning. Smukt.
"Sej Veninde" har enten skrevet speciale for længe, eller bør komme i gang snarest . . . ;-)
Ligesom Zenons fortælling, hvor tidsintervallerne umærkeligt går imod nul, så forsøger "Sej Veninde" at lade frkjensens have gå imod nul; eller ikke-eksistens.
Men haven eksisterer skam. Det er blot et definitionsspørgsmål. Hvad skal der til før noget kan kaldes en have ?
Mvh, hr. Jensen med den lille have ;-)
@JJJ - Honey, hun har skrevet det. Er det ikke hér jeg bliver nødt til at sige 'tyv tror hver mand stjæler' ;-)
@Seje Veninde - Du gør min kommentarfunktion stolt! Nu har vi både sjældne bydemåder, noget meta-værk, græske filosoffer, Jouissance og Verfremdungseffekt
What more can a girl ask for? Siger jeg bare!
Wow, Sej Veninde. Øhm... nu har jeg så ikke længere et speciale, der skal peppes op til akademiske højder, meeeeen måske du ville komme forbi og ordne et par andre filosofiske udfordringer, man kunne gå og rode med i det daglige?
Hilsen
levende
(som har en park
i hovedet)
@Levende - Enig! "Hej Seje Veninde, kommer du ikke ud og lege?"
Ha
Skal lige runde specialet af.. ;-)
Jeg tror jeg holder fast i min tidligere kommentar: "Sej Veninde" har [..] skrevet speciale for længe... :-)
Og Jens Jakob er en røvkedelig blogskribent... ;-)
Så! såså... Må vi SÅ få kammertonen, som min mor ville ha' sagt.
@ sej veninde -Og så glæder det mig ufatteligt, at du lige har givet mig anledning til at sige, hvad man siger til "sådan nogen som dig": Get your own blog, Honey ;-)
(og jeg glæder mig til at læse)
Øhm, enig med vores ærede værtinde :-)
Og sådan set også enig med Sej Veninde. Min blog er mest til internt i familien, så de kan se at der stadig intet sker i det fjerne Birkerød . . . ;-)
Send en kommentar