Haandslag til Tony

Parafraserer, og indleder med: Det måtte komme. Er meget glad for Frank Jæger, og vil gladelig benytte enhver lejlighed til at smugle ham indenfor! I dag er det en af klassikerne, som også kan synges, og derfor afspiller sig selv igen og igen i mit indre lydspor for tiden.

Den tapre blå lupin blev kastet imod mig på dagens cykeltur.

HAANDSLAG TIL TONY

Vi, der valgte regnen,
vi har lange, valne fingre
og et stort og frodigt haar.
Vi faar markens grønne grøde
kastet ned i vore lunger,
mens vi gaar.

Vi, der valgte natten,
vi faar uglerunde øjne
saaet til med sære syn.
Vore fødder træder varsomt,
og en tanke trykker saart paa
vore bryn.

Vi, der valgte landet,
har lidt evig jord i lommen
og paa vore ellesko.
Vore tænder knuser kerner,
tag en enkelt, tag en haandfuld
eller to.

Vi, der vælger livet,
gaar en dag på tværs af vejen,
ender i et efteraar.
Vi faar regnen, natten, landet
trykket ind mod vore hjerter,
mens vi gaar.

Frank Jæger

Update: Hov jeg er ikke den eneste der holder af Frank (og Tony) :-)

Update II: Og heller ikke den eneste blogger der er optaget af at få regnen, natten, landet trykket ind mod sit hjerte. Se f.eks. Mellemsteder om nydelsen ved iPod og regn. Og Rachels Blog om det dejlige i at tage livtag med onsdag og efterårsmørke.