Tyttebær

Vi har plukket dem på heden. I et dejligt egekrat med lyngbakker og tyttebærris mellem høje græsser. Efter et stykke tid i bakkerne er koncentrationen fuldstændig samlet om at finde klynger af røde bær i de lave, grønne planter. Det føles meget primalt, og meget tilfredsstillende. Som om hjernen var genetisk kodet til at lede efter bær. Vinden, duften af hede, fornemmelsen af de faste bær der ruller mellem fingrene, lyden når de lander i kurven og øjnene der kun ser grønt og rødt ender altid en en let og behagelig eufori.

Fik to pakker af juvelerne med hjem fra min mormors fryser (en slags æresbevisning, tror jeg). Og nu vender alle dagene på heden tilbage sammen med duften der stiger op fra gryden.