Jeg har aldrig mødt en frø i min have, selv om der er masser af frøer i området, hvilket 'vi' er ret stolte af herude.
Vil faktisk helst være fri for at møde hverken frøer eller tudser. Faktisk er jeg lidt bekymret for at de skal vandre nede fra haveforeningerne, hvor de lever store, fede og i hobetal, og ind i mine beskedne blomsterbede.
Er ikke den største ven af padder. Synes det ville være bedst hvis de kun levede i andre lande, ligesom kvælerslanger og krokodiller og andre livsfarlige dyr.
Men det hér. Det synes jeg alligevel er for underligt. Og under frøernes værdighed. Én ting H&M ikke behøver at kopiere.
skip to main |
skip to sidebar
BEGINNING my studies the first step please’d me so much,
The mere fact consciousness, these forms, the power of motion,
The least insect or animal, the senses, eyesight, love,
The first step I say awed me and pleas’d me so much,
I have hardly gone and hardly wish’d to go any farther,
But stop and loiter all the time to sing it in ecstatic songs.
Walt Whitman
Velkommen
En gang fik jeg minihaven i Sydhavnen til at blomstre, og skrev her om den overvældende glæde.
Nu har jeg fået en lidt større -og lidt forsømt- have. Jeg graver skvalderkål op, lægger planer, læser om kompost, øver mig i at beskære æbletræet, ser mig omkring og glæder mig over de fine blomster, som Fru Kjær (der havde haven før mig) har plantet, tydeligvis med kærlighed og omtanke.
Det med glæden er det vigtigste. At glædes, genkende og falde i staver over en lille spire.
Etiketter
- 5 ting (3)
- Amsterdam (1)
- anskaffelser (10)
- Barcelona (2)
- dele (9)
- det muliges kunst (2)
- detaljen (6)
- Drivhuse (2)
- dyreven (9)
- Eventyr (1)
- Fru Kjærs blomster (4)
- Fyn (7)
- georginer (13)
- geranier (1)
- haveheldig (1)
- havelyst (2)
- havesjuske (2)
- hemmeligheder (1)
- Hus (1)
- idiosynkrasier (3)
- jorden er giftig (1)
- Kommunikation (1)
- konvaller (2)
- krydderurter (1)
- kærlighed (9)
- løg (9)
- løvstikke (2)
- midlertidigt vanvid (3)
- plantehviskeren (1)
- Plantelånere (1)
- poesi (7)
- Prag (1)
- pral (4)
- På besøg (1)
- Rom (1)
- roser (4)
- smukt sammen (2)
- Spiseligt (15)
- stenbed (1)
- tilståelser (5)
- Tippen (4)
- udfordring (3)
- utidig (1)
- valmuer (6)
- ventetid (5)
- vinterens dyre lykke (2)
- Zinnia (2)
- året (5)
om det grønne mm
På læselisten
6 kommentarer:
Afgjort afskyeligt.
Frøer er faktisk underligt charmerende. Næste gang du møder en frø på aftentur, så spørg den om kærlighedens væsen eller noget. Der er en grund til at der er frøer i eventyr :-)
Jamen jo - men det dér poetiske pjat har jeg hørt på i årevis - og det hjælper altså ikke noget mod hjertebanken, åndenød og forhøjet blodtryk. Jeg ville virkelig gerne synes at de var 'underligt charmerende'. Arbejder faktisk på det. Men status er at jeg får hovedpine og kvalme af angst når jeg ser en frø. Af alle de mærkelige fobier man kan ha'...
Hmm. Troede kun det var Willow fra Buffy The Vampire Slayer der havde frø-fobi :-)
Ja, jeg ved jo så ikke om jeg skal være lettet over at _andre_ også er bange for frøer. Eller være temmelig beskæmmet over, at min lidelsesfælle er en fiktiv person fra en TV-serie. Som jeg ikke ser...
Usch, som de siger på svensk, når de egentlig bare vil sige bvadr.
Både pga den stygge tanke at sælge en død dissekabel padde som fashion accesory og også pga frøers iboende slimethed (hvilket de egentlig ikke er, men bare lader til at være).
Med andre ord: Hvor kan jeg dog godt genkende den hjertebankenfremkaldende ranofobi (rana, lat. = frø).
Jeg gik engang i skole i et land, hvor man hver anden dag skulle vaske og kridte sine skoleuniforms-sko og dernæst stille dem til tørre udenfor huset. Hvis man kom til at gøre det for sent om eftermiddagen, og hvis vejret var fugtigt, kunne man risikere at stikke foden ned i en våd sko. Men hvad værre var, at man kunne risikere, som jeg en dag gjorde, at stikke foden ned i en beboet sko. For fugtige sko tiltrækker af åbenlyse grunde padder... men jeg troede det var en strømpe der lå ud i tåspidsen af skoen, hvorefter jeg trykkede tæerne lidt ekstra godt i bund for lige at mærke efter. "Strømpen" gav modstand, og da jeg hurtigt trak foden til mig, kom en frø hoppende ud.
PANIK!
TUMULTSCENER!
Wonder why jeg var bange for Kaj, da jeg var lille.
Og det var altså ikke kun fordi han havde den der stygt rockeragtige lilla patchwork-vest på.
Nej! Nej Nej Nej nej NEJ!
Jeg siger dette med yderste oprigtighed (og fødder trukket op i stolen...): det var dog FORFÆRDELIGT!
Arghhhhhh.
Personligt nægter jeg at begive mig ud i våde havemiljøer uden gummistøvler, og alt fodtøj der har opholdt sig udenfor (eller i kældre) bliver tjekket grundigt. Netop fordi en del af fobien handler om det dér med frø-i-fodtøj.
Min familie synes jeg er åndssvag.
Det er jeg jo også lidt. Men i det mindste bekræfter din historie at jeg ikke er paranoid, jeg BLIVER rent faktisk forfulgt ;-)
Nå men på en måde en lettelse at det ikke kun er mig og så ham fra Buffy der har det lidt svært med padder. Selv om jeg nu altid har haft et fint forhold til både Kaj og Kermit.
Og tak for historien :-)
Send en kommentar