Det var da lige dig jeg gik og ventede på!
Og interessant nok var kameraet også så begejstret for at blive luftet, at det sørgede for selv at komme med på billedet. Syret.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
skip to main |
skip to sidebar
BEGINNING my studies the first step please’d me so much,
The mere fact consciousness, these forms, the power of motion,
The least insect or animal, the senses, eyesight, love,
The first step I say awed me and pleas’d me so much,
I have hardly gone and hardly wish’d to go any farther,
But stop and loiter all the time to sing it in ecstatic songs.
Walt Whitman
Velkommen
En gang fik jeg minihaven i Sydhavnen til at blomstre, og skrev her om den overvældende glæde.
Nu har jeg fået en lidt større -og lidt forsømt- have. Jeg graver skvalderkål op, lægger planer, læser om kompost, øver mig i at beskære æbletræet, ser mig omkring og glæder mig over de fine blomster, som Fru Kjær (der havde haven før mig) har plantet, tydeligvis med kærlighed og omtanke.
Det med glæden er det vigtigste. At glædes, genkende og falde i staver over en lille spire.
Etiketter
- 5 ting (3)
- Amsterdam (1)
- anskaffelser (10)
- Barcelona (2)
- dele (9)
- det muliges kunst (2)
- detaljen (6)
- Drivhuse (2)
- dyreven (9)
- Eventyr (1)
- Fru Kjærs blomster (4)
- Fyn (7)
- georginer (13)
- geranier (1)
- haveheldig (1)
- havelyst (2)
- havesjuske (2)
- hemmeligheder (1)
- Hus (1)
- idiosynkrasier (3)
- jorden er giftig (1)
- Kommunikation (1)
- konvaller (2)
- krydderurter (1)
- kærlighed (9)
- løg (9)
- løvstikke (2)
- midlertidigt vanvid (3)
- plantehviskeren (1)
- Plantelånere (1)
- poesi (7)
- Prag (1)
- pral (4)
- På besøg (1)
- Rom (1)
- roser (4)
- smukt sammen (2)
- Spiseligt (15)
- stenbed (1)
- tilståelser (5)
- Tippen (4)
- udfordring (3)
- utidig (1)
- valmuer (6)
- ventetid (5)
- vinterens dyre lykke (2)
- Zinnia (2)
- året (5)
om det grønne mm
På læselisten
2 kommentarer:
Der er da skyggeteater for alle pengene her, næsten helt peepshowagtigt.
Ja nu du siger det. Genskinnet fra kameraet er et ur. Når klokken er 18 bliver forhænget trukket fra, og afslører blomsterbedets Bettie Page. Strået til højre er en lettere pervy lille græshoppe der gnider sin monokel og glæder sig. Jeg ser det!
Send en kommentar