Udfordringer

Jeg er i fuld gang med at finde ud af hvordan det kan lade sig gøre, men tidligere har jeg aldrig for alvor overvejet at dyrke spiselige ting i haven. Af de følgende tre grunde.

• Haven ligger i byen. Jeg ved at jorden ikke er decideret forurenet, men man kan roligt regne med at der altid er diffus forurening af jord i et byomåde. Mange års nedfald af tungmetaller og meget andet godt, som ikke er vandopløseligt, vil stadig befinde sig i jorden. Måske er der endda lidt rester fra den fyrværkerifabrik der sprang i luften i 1917, eller fra de ca. 550 sporvogne som blev brændt af ude på Tippen fra 1967-1972. Og så der jo, selv om jeg hverken kan se eller høre det fra min have, masser af trafik i området. Og det var der også før man opfandt blyfri benzin.
  

• Haven er ikke nogen solbeskinnet sydfransk skråning. Der er dejlig sol fra middag og til 18-tiden. Det er for det meste nok til havens mennesker (og rigeligt til Veninden, der insisterer på at spise morgenmad i haven uanset skygge og kølighed. Hvad har man ellers tæpper til?), men ikke altid varmt nok til de krukker med tomatplanter og basilikum, som man forestiller sig når man lige er flyttet ind.
  

• Der er også det med pasningen. Jeg tager tit til Fyn (for at passe en rigtig køkkenhave) eller steder hén med kærestedrengen. Hvis jeg prøver at dyrke ting, der kræver kuvøsepleje og følsom drypvanding 3 gange i døgnet, ender det i skuffelser. Så det er jeg holdt op med. På ét eller andet tidspunkt vil jeg garanteret blive sådan en type, der ikke rejser om sommeren, fordi drivhusene ikke kan passe sig selv. Det glæder jeg mig meget til! Men det er altså ikke endnu.