Kvaliteten kunne godt være bedre, og barnet kunne godt se knap så befippet ud, men jeg fik lyst til at dele det her billede af mig og min mor der planter altankasser til. Jeg kan ikke huske lejligheden, kun nogle få ting fra den dag vi flyttede. Men jeg kan se på kassen til højre, at min mor har haft gang i krokus og tulipanløg om foråret, og nu er ved at grave dem op. Der er allerede plantet lyserøde pelargonier i kassen til venstre. Og der er blevet plads til tomater i den lille kasse der hænger på væggen bagved. Jeg kan også se at der er altankasser nok til at nå hele vejen rundt. Jeg har stadig en, nu meget tør og raslende, kalabas som min mor dyrkede i en potte derude.Har aldrig tænkt på det før, men når vi samtidig kombinerer denne viden med, at at mine baby-middagslure fandt sted på samme altan, så har jeg (der er født i juni) altså slumret mellem klatreplanter og pelargonielykke lige fra begyndelsen af mit liv. Det forklarer jo en hel del.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar