Hvis jeg går i gang med noget skønlitterært, så tænker jeg ikke på andet, før alt er læst til ende. Hvis første kapitel fænger, hvorfor skulle man så ønske sig at fjerne blikket fra siderne før hele bogen er læst? Hvorfor lave varm mad? Hvorfor sove? Hvorfor svare telefonen når den ringer?Talte en gang med én som, lidt misundeligt, sagde "det må være dejligt at have det sådan". Og det er det! Det er vidunderligt mens det står på! Men det er desværre også komplet uforeneligt med udøvelse af nogen som helst form for akademisk arbejdsmoral. Læsning af skønlitteratur er således off-limits hjemme hos mig når der skal præsteres noget på studiet. Hej, jeg hedder frøkenjensen, og jeg er book-a-holic. Eller noget. Øv!
3 kommentarer:
Sådan har jeg det også! - Og jeg har altid syntes at det var lidt pinligt at være så udisciplineret...
Well, you ain't the only one... ;-)
Konsekvenser af bookaholism:
* Søvnmangel. Det er forfærdelig svært at slippe en god bog 200 sider før den slutter, bare fordi man skal gøre noget så irrelevant som at sove.
* Man går rundt i en konfus døs (min mor, som var speciallærer og kørte fra skole til skole og underviste elever, kom engang til at køre til den forkerte skole og hive den forkerte elev ud af klassen - fordi hun havde stået vældig tidligt op om morgenen for at læse en altopslugende roman)
* Man føler sig akut ensom, når ens nye og meget nære venner i bogen skal leve deres liv videre uden én.
* Man får et rigt indre liv ;-)
Send en kommentar