Jeg kan godt forstå det!

Rigtig mange finder min blog ved at google 'georginer'. Er det virkelig allerede tid til at bestille knolde? Eller trænger i bare til at se nogle georginebilleder? Jeg kan i al fald godt forstå trangen til begge dele!

Kan anbefale havenyts artikel.
Eller denne blogger, som også holder seriøst af georginer.
Der er georgineposter nede i min liste med labels.
Og hér er lidt til at holde vinteren stangen med:


(Det er en af dem, der næsten blev glemt i såkassen.)

(Og åh! suk. Det er fint nok med alle de dér gåture i frostvejr. Men gad det godt snart blive sommer. Eller i det mindste bare en lille bitte smule mere forår. Please... Pleasepleasepleasepleaaaaaase)

Gæslinger!

Vårpil med gæslinger. Fik hjertebanken da jeg fik øje på den. Når lidt flere af de silkeglatte, dunede blomsterstande er spunget ud, skal jeg plukke én et diskret sted, og gå rundt med den i lommen. En fornøjelse med mindelser om barndom.

Mere om pil hér.

5 ting, I ikke vidste om mig # 5

Angående mit forhold til orden...

"I hate clutter in the kitchen. Not that that means I don't live with it. There are some people, and I have to recognise that I'm one of them, who if they had a kitchen the size of the Albert Hall would still contrive to be sourrounded by clutter."

Elizabeth David, fra "Is there a Nutmeg in the House?"

Update: Illustration tilføjet efter Levendes fantastiske tilføjelse inde i kommentarsporet.

5 ting, I ikke vidste om mig # 4

Denne vidunderligt beroligende håndarbejds-aktivitet har jeg lært af min mormor.

Få verden bragt! IV

Den bog må jeg ha!

5 ting, I ikke vidste om mig #3

Ting, som bevæger mig til tårer:

• Den sidste linje af "den signede dag", som lyder: "så frydelig dér til evig tid, med venner i lys vi tale." (så kom bare an med paradiset!)

• Scenen, hvor musene og fuglene giver Askepot den kjole, de har syet til hende, og hun -ifølge min hukommelse- lykkelig udbryder "Hvordan skal jeg dog?... Åh...TAK!"

• Reklamer for Merci-chokolade, og især den seneste som handler om pige og hendes far (ouch!)

Få verden bragt! III

Prøv lige at se herovre...

En meget fin historie om at slippe væk fra strandferien og en adfærdsvanskelig kæreste, og ind i et amfiteater i Efesos. (Kunne nærmest se det for mig mens jeg læste. Som en film med Ralph Fiennes i hovedrollen, hehe.)

Og det er med pointe og det hele!

5 ting, I ikke vidste om mig #2

Jeg forstår ikke folk, der kan læse romaner i små bidder, over flere uger, og være tilfreds med det!

Hvis jeg går i gang med noget skønlitterært, så tænker jeg ikke på andet, før alt er læst til ende. Hvis første kapitel fænger, hvorfor skulle man så ønske sig at fjerne blikket fra siderne før hele bogen er læst? Hvorfor lave varm mad? Hvorfor sove? Hvorfor svare telefonen når den ringer?

Talte en gang med én som, lidt misundeligt, sagde "det må være dejligt at have det sådan". Og det er det! Det er vidunderligt mens det står på! Men det er desværre også komplet uforeneligt med udøvelse af nogen som helst form for akademisk arbejdsmoral. Læsning af skønlitteratur er således off-limits hjemme hos mig når der skal præsteres noget på studiet. Hej, jeg hedder frøkenjensen, og jeg er book-a-holic. Eller noget. Øv!

5 ting, I ikke vidste om mig # 1

Jeg kan godt li' at se på fugle!

• Det gør mig glad at få øje på en musvit ude i naboens hæk.
• Jeg elsker at lede med øjnene efter den trætop eller tagryg hvor solsorten sidder og synger.
  
• Synet af en rovfugl i luften eller hvilende på et-eller-andet, når man kører forbi ude i naturen gør mig glad.
• Er også helt ok med ænder, der snadrer, eller diverse tamme varianter af fjerkræ i husholdningen.
• Fik to små kælne og kulørte, men meget larmende, papegøjefugle tilbudt for et stykke tid siden. Min mund sagde nej, men mit hjerte sagde ja.
• Flokke, der letter, er selvsagt altid interessant.
  

Er egentlig lidt bekymret. For jeg ved godt at fascinationen meget hurtigt udmønter sig i at jeg vil vide noget mere. Så skal man have en bog med, til at slå op i når man går tur (var det f.eks. en fiskehejre der dykkede? Kan de det? Eller var det en anden fugl? I så fald hvilken? Og hvor kommer den så fra?). Måske en kiggert. Et kamera med telelinse. Og inden jeg ved af det har jeg fået sådan en Poul Thomsen-agtig jakke med mange lommer til alle tingene. Og måske ender jeg med -oh ve!- en af de der rygsække med en lille klapstol i...

Og ja, jeg sidder også og nynner sangen... Og ja, kan lige så godt erkende det.... Jeg er dus med himlens fugle og træerne i skoven. Det er vist bare den vej det går. Med mig.

(For at der ikke skal gå total naturromantik i dén, så nupper vi lige nogle måger på et rensningsanlæg som illustration. Med grafitti og det hele. Total 2450 SV dér!)

Opfordringen ('taggingen'? 'tagningen'? er der en grammatiker til stede?) til at skrive 5 ting, som læserne ikke ved om mig, kom fra fra Nadja, og man kan læse hendes 5 ting hér.

Erantis, Erantis, Erantis!

Det hér bliver jeg aldrig, aldrig, aldrig træt af!

Lykke i vindueskarmen

Min blomsterglæde taget i betragtning har jeg ikke ret mange potteplanter. Jeg har nogle få interessante, sukkulente hårdføre nogen. Og så har jeg 5 Cliviaer, der selv tror at de er husets kejserinder.. og det er det også!

De er umulige at vande uden at spilde, fordi rødderne fylder hele potten - og derfor får de ugentlige bad under bruseren, hvor de så står og tror at de ejer det hele. Og det gør de.

De store vifteformede blade breder sig gerne en halv meter ud , og så står de dér og tror at de kan bestemme over hele vindueskarmen. Og det kan de.

Det er som med roser. De er værd at bakse med, fordi de blomstrer helt vidunderligt! Med store klynger af orange, liljeagtige blomster med en fin, mild duft; der holder i ugevis. I sommer fandt jeg en ret fantastisk hjemmeside, som gav anvisninger på hvordan man får Clivia til at blomstre (før har det været lidt som at vinde i lotteriet). Og jeg skal hilse og sige at det virker. Lige nu blomstrer tre Cliviaer, og der er én mere på vej.


Man kan læse mere om pasning af Clivia på viscum.dk, og så synes jeg der er svært at fotografere dem, men billedet skulle gerne give et indtryk af blomsterknoppernes delikate farveskala.

Hvad er det egentlig jeg laver?

Blog-Spleen. Først var der bare happy-blogging over hele linjen. Så fik jeg lyst til at skrive om noget andet end haven. Så inviterede Rune mig til at blogge med sig, hvad der (trods totalt frie rammer og masser af temaer at tage fat på) viste sig at være næsten lammende for mig.

I sidste uge blev jeg tagget af Nadja til at skrive 5 ting, som mine læsere ikke ved om mig (og tak for det, Nadja :-)). Så var der denne, lidt irriterende, historie (det er nede i kommentarerne det foregår). Og nu kan jeg se at Levende har gjort sig nogle overvejelser som minder mig om lignende diskussioner jeg har haft med mig selv inde i mit hoved.

Pludselig føler jeg, afledt af ovenstående, at der ér nogle overvejelser jeg må gøre mig. Overvejelser om hvem jeg vil være på bloggen, hvordan jeg vil prøve at blive set. At jeg må forholde mig til mit koncept. Men jeg har ikke lyst til de overvejelser. De giver mig kvalme. Koncepter og kategoriseringer og meta-snak spærrer mig inde. Jeg vil bare lege. Ikke præstere. Men pludselig kan jeg jo godt se, at evig leg ikke er en mulighed, og at det forpligtende lurer lige rundt om hjørnet. Og jeg ærger mig over min evige trang til "at give mit besyv med", samtidig med at jeg godt ved, at denne trang er en del af fundamentet for min eksistens hér i verden.

Har lyst til at formulere en poetik for netop min måde at blogge på (blog-o-tik?). For jeg tror at det jeg mener er, at alle måder.... alles måde er den rigtige måde, og det er skønheden ved det. Jeg har lyst til at formulere en po-e-blog-o-tik, men jeg gør det ikke!

Jeg siger ikke mere om identitet og koncepter (indtil jeg ombestemmer mig, forstås, og siger noget om det igen). Jeg siger bare, at jeg en gang interviewede en mand, som havde startet sin egen virksomhed, og han gav følgende bramfri råd, som er en kombination af et kendt slogan og en iværksætters ildhu: "Just do it, for helvede, og hvis det går galt, så gør noget andet!"

Nok sagt. De 5 ting, som mine læsere ikke ved om mig, starter i morgen. Og jeg kan love jer for, at det bliver frit fra leveren og aldels uden koncept. Yearh right, mmmm, helt vildt meget... ;-)

Det var slet ikke det jeg skulle, men...

It's a chilly English winter,
And solitude is never easy to maintain,
Except when it rains.
So I hang an empty smile beneath my empty eyes,
And go out for a walk.
The wet morning sun reflects off the paving-stones,
While a little dog barks its head off,
In the distance.

Oh, what a perfect day,
To think about myself
My feet are firmly screwed to the floor.
What is there to fear from such a regular world?

Passing by a cemetery,
I think of all the little hopes and dreams,
That lie lifeless and unfilled beneath the soil.
I see an old man fingering his perishing flesh.
He tells himself he was a good man and did good things.
Amused and confused by life's little ironies,
He swallows his bottle of distilled damnation.

Oh, what a perfect day,
To think about myself
My feet are firmly screwed to the floor.
What is there to fear from such a regular world?
People turn around with unseeing eyes.

They're looking for something that doesn't exist.
The world you once knew is being eaten up by rust.
No-one has time for the past, but still, in God they trust.
The future is now, but it's all going wrong.
Bodies good for nothing, but it's to nothing they belong.
People say their prayers and some work hard.
If you give them all your money, they'll give you their hearts.
This town ain't going like a ghost town.
It's going like hell....

Oh, what a perfect day,
To think about myself
My feet are firmly screwed to the floor.
What is there to fear from such a regular world?

The The "Perfect"

Billedet forestiller Tippen i Sydhavnen. Jeg gik tur derude forleden med mit soundtrack og min januar-weltschmerz. Tippen er en losseplads. Opfyld af byggematerialer som nu er groet til med små træer, hyben, græsser og havtorn. Det er smukt og vildt og føles temmelig off-roader -agtigt selv om man kan se civilisation hele vejen rundt i horisonten - og murbrokker der stikker op af 'nauren' hist og pist. Og så var det bare jeg ville sige, at sangen, mit liv, mine bunker af papirer, mine evindelige overvejelser af alting mindede mig om denne lommefilosofiske, men ikke desto mindre vigtige maksime: Der kan sagtens komme noget smukt ud af en stor bunke lort. Og i øvrigt, what is there to fear from such a regular world?

"Hvad er succeskage?"

Ja hvad er succeskage?
Det er noget, de har spist til dessert inde i kongehuset for nylig. Og fordi jeg har nævnt ordet 'succeskage' i mine 100 ting, så finder rigtig mange succeskage-nysgerrige vej til min blog.

Det hér er jo faktisk en blomsterblog, og sådan noget utidigt noget hører til på den anden kanal, men altså: Succeskage er mandel-marengs-bunde lagt sammen med mocca (eller nougat-) smørcreme.

Godt så!

(og det smager helt vildt godt...)