Sent ude

Eventyrlig stemning i det victorianske støbejern. På Kulturnatten.

Tilføjelse: Skulle der være enkelte uindviede læsere som undrer sig, så er billederne naturligvis fra palmehuset i Botanisk Have i København.

På 5. sal

Hårdføre Krysantemum i valgdagssol på Kærestedrengens altan.

Godt gået Georgine!

Georginehaven i Valbyparken har for længst fået et svirp af den nattefrost, som får georginer til at klaske sammen som rådden salat. Og i går, da vi gik forbi, kunne jeg se at knoldene er blevet gravet op.

Hjemme i min have blomstrer de heldigvis stadig i ly af huset, og i dag er der sprunget en herlig pink georgine ud, på det sted hvor de stod sidste år!

Jeg ved at jeg gravede alle knoldene op sidste efterår, så der må have ligget en lille stump i jorden, som har overlevet ved kombinationen af en mild vinter og et nænsomt mikroklima i min have. Nice!

Hvad blev der af september?

Jeg havde forventet en strålende varm september. Men den kom ikke rigtig, og så glemte jeg haven for en stund, og gik i køkkenet med alt det spiselige fra årets mest sprøde og saftige måned, som:

Havtorn fra Tippen

Sandkage med frisk rosmarin,

...og sukker på toppen.

Som man kan spise med æblemos lavet af de hér. (Okay, det er en pære øverst til venstre.)

Eller tilberedning af min mosters høst af bønner.

Så de kommer til at se sådan ud.

Og grønt i saltlage til pickles

Og lidt af det hér...

En kamelia!

Min grønthandler nede på hjørnet (som også sørger for at jeg kan få dækket mine Nørrebro-skabte behov for koriander og granatæbler) har det bedste udvalg i blomster og planter.
Det er godt at knopperne er smukke, for måske er knopperne de eneste jeg når at se. Kamelier bryder sig ikke om varmen indendøre. Jeg har lige læst at "De er vant til god luftfugtighed klods op ad klippekyster med lysåben skov". Jeg håber min kamelia vil tage til takke med et køligt køkkenvindue, masser af beundring og overbrusning fra den sprayflaske, jeg køber i morgen!

Teroser

Veninden sagde: "Nårh ja. Der er noget jeg kan dele med dig!". Hun havde fået fat i sådan et lille katalog der pusher lækkert, dyrt, semi-nødvendigt køkkenudstyr. Veninden tilstod også, at hun var tiltrukket af Périgord-glassene og konstaterede "at det nok er dér hun er på vej hén".

Jeg tror hun har ret. Jeg tror lige præcis hun og jeg er ved at gå ind i en fase, hvor vi bliver de voksne (og dér mener jeg voksne-voksne) vi forestillede os at vi en dag ville blive, dengang vi var 14 år. Siden vi begge er vokset op med forskellige varianter af påskønnelse af frankofil madlavning og smukt dækkede borde er det ikke så svært at analysere sig frem til, at der også ligger en form for behagelig regression, eller i al fald tryghed i at forestille sig at fordele sine krummer på et skærebrædt at oliventræ.

Jeg føler mig heller ikke afskrækket af, at Veninden indledende introducerede målgruppen for forretningen som "50-årige damer, der har for mange penge". Det lyder ikke ligefrem som en slem-slem skæbne. "50-årig dame" kommer jo helt af sig selv, og hvis "for mange penge" ligefrem går hen og bliver et problem, så findes der heldigvis: Kongelige bageforme; de smukkeste udstikkere, jeg nogen sinde har set; fjerkræ-stege-holde-tingester; i flere udformninger; den mest utrolige tube chokoladecreme. Og ikke mindst: teroserne.

Stråler som en lille sol...

På en gråvejrsdag...
Mit, i forsommeren nøje planlagte og med længsel ventede, bed med georginer og cosmos ligner mest af alt en stor, vindblæst, væltet fuglerede. Men det er en fuglerede med fiiine blomster i. Og stadig masser af knopper!

S.o.A.

Næst efter pudse vinduer og bage sandkage er ompotning af planter muligvis noget af det mest tilfredsstillende man kan forestille sig. Så har man gjort noget. Det er vist det englænderne kalder sense of accomplishment.

Cliviaerne skal nu blive udenfor så længe som muligt. Som hos andre potteplanter, der oprindelig stammer fra Sydafrika (og det er der faktisk en del, der gør) fremmer det blomstringen med en kuldeperiode sidst på året.

Nede i Valbyparken II

Georginer dufter en anelse krydret. Det er ikke blomsterne der dufter, men selve planten. Man lægger mere mærke til det, når de pludselig findes i hundredevis omkring én.

Skal derhen igen i morgen!!!

Nede i Valbyparken

... kan man se georginer store flokke!

Hvordan man roser børn

Fra The British Psychological Society, Research Digest Blog

Et videnskabeligt studie har vist, at måden man roser børn på, har betydning for deres motivation for at have lyst til at fortsætte med en aktivitet efter de har begået en fejl eller fået kritik.

Det er ikke noget banebrydende resultat (vi ved jo alle sammen godt at det kan være svært at holde den evigt pågående vurdering og evaluering af ens arbejde og færdigheder adskilt fra selvværdet) men jeg husker det lige næste gang jeg trækker perler på snor og tegner prinsesser med det selvkritiske, syvårige gudbarn!

I studiet (link nedenfor) lavede forskerne tegneøvelser med en gruppe børn. Halvdelen af børnene fik specifik ros ("You did a good job drawing"). Den anden halvdel af gruppen fik generisk ros ("You are a good drawer").

Efter at forskerne havde påpeget en række fejl ved børnenes tegninger var der forskelle i den måde de to grupper reagerede på:

"The children who had earlier been told they were good drawers responded badly to the criticism. They lost interest in the drawing and failed to come up with strategies to correct the drawing mistakes. By contrast, the children previously praised in a non-generic fashion, responded better to the criticism, and came up with ways to rectify the failed drawings."

Og nu har jeg ikke tid mere. Jeg skal hen og rette nogen ting på den tegning, jeg var i gang med!

Men husk det lige, voksne!

Kilde: How to praise Children

Pigeting

Se, det er min grønne parasol og sommerhimlen for en uges tid siden.

Mine foreløbige erfaringer siger mig, at parasollen er en pigeting. Syv-årig guddatter var yderst tilfreds med at den var rejst i haven for at fejre hendes ankomst. Pigens far noterede tørt: "It's exactly the kind of thing my sister would buy". Min hippe 70something nabo (hip, ja! I skulle se de solbriller hun render rundt med!) gik så vidt som til at kalde den "smuk".

Jeg synes den er fantastisk.
Det er en gave fra Kærestedrengen. Han fatter overhovedet ikke hvad jeg ser i den, men det lader til, at han synes det indgår i jobbeskrivelsen at gøre mig glad, også med smagløse have-accessoirer, hvis det skal være.

Og det gør jo faktisk bare den grønne parasol endnu bedre.

(Jeg har indforskrevet Kærestedrengen til at se 4. afsnit af Jennifers afsløringer på DR2 i aften. Som Levende og Nadja allerede har blogget, så er der noget i serien og dens temaer, der rammer en nerve og sætter tanker i gang hos mange af os med 2 X-kromosomer. Glæder mig til at høre hvordan han, som rep. for det modsatte køn, ser på sagerne. 23:20 på DR2)

Sommervise

Så! Op at stå. Fyld lungerne med luft. Og syng med mig:

Mer, mer, mer
jeg dog dig elsker, hver Gang du ler.

Thøger Larsen

Hjulkrone

Var blandt mine første frøindkøb. Jeg dryssede frøene ud med løs hånd, sådan lidt over det hele. Op kom hjulkronerne, og nu sår de sig selv. Man passer bare lige på ikke at luge de nye planter væk. Jeg tror de fleste ved at blomsterne kan spises. De smager mildt og fint af agurk, og er herlige at drysse på grøn salat.

Bladene kan også spises, selv om de er temmelig lodne. De har samme fine agurkesmag.

Bladene indeholder også et stof, der er giftigt for leveren*, men det forhindrer heldigvis ikke tyskerne (der ikke er så bange for pflanzenheilkunde-agtige egenskaber som vi er herhjemme i Skandinavien) i at bruge dem i forskellige retter. Eller bare fint snittet i salat. Det kan man læse mere om på den tyske wiki.

*Derfor skal man ikke bruge hjulkrone i store mængder. Flere liter hjulkrone-te og dagen er næppe en god ide.

Er der en botaniker til stede?

Cafe Castro på Nørrebrogade har nogle interessante blomsterkasser. De er ikke sådan konventionelt pæne med deres halvvisne stedsegrønne buske og sidenhen tilføjede lyserøde hortensia, men der gror meget interessant ukrudt i dem! Også noget 'ukrudt' som vist ikke kun er kommet fra Vorherre, men snarere fra en skælm med en pose frø.

I én af dem gror f.eks. fine guldvalmuer. I en anden gror planten herunder. Jeg gætter på at den tilhører natskyggefamilien, men er der nogen der ved, hvad det er for én?

Den minder lidt om bittersød natskygge, men kronbladende er mindre bagoverbøjede, og der er også noget galt med farven hvis man sammenligner med billedet i linket.

Bittersød natskygge er i øvrigt giftig, men det er der jo også nogen der sætter pris på ;-)

Flere billeder af Natskygge / Solanaceae-familien hér

Så! Nu er det godt med det regnvejr!

Selv om jeg har benyttet mig af det fugtige vejr til at snige mig rundt og flytte stauder så er det altså nok nu. Tak.

Regn er ellers som regel velkommen i min have-glade familie. Men selv vi kan få for meget, for som min mormor konstaterede i telefonen, så er vi nu ved det punkt hvor den begynder at skade i stedet for at gavne. Hm.

Men Stokroserne fine med dråber på. Og kameraet kan sikkert godt tåle lidt regn...

Ekskurs: kærlighedskommunikation

Sophie Calles bidrag til Biennalen i Venedig er 107 kvinders fortolkning af en e-mail sendt til Calle, hvori en kæreste/elsker slår op med hende på "det gør mere ondt på mig, end det gør på dig"-måden. Som artiklen der er citeret nedenfor påpeger, så er det sikkert rigtigt. Nu.

"Calle, who was born in Paris in 1953, is one of the toughest artists on the planet; in one famous early piece she worked as a Venice chambermaid, taking pictures of the peculiar, revealing messes hotel guests leave behind. In another, she made a painful, complete record of the breakup of one of her first relationships. So it's no surprise that, rather than indulging in weepy despair -- as if-- Calle chose to turn her latest pain and anger into art. She shared the cad's communique with 107 other women and let them have a go at it.

The piece is titled "Take Care of Yourself," after the writer's closing words, and Calle and her comrades have certainly taken care of him."

(fra Washington Post)

Sommer

Nå, men mens jeg drikker den sidste kop filterkaffe kan jeg jo også lige foretage én overspringshandling mere, og fortælle at det er skønt at ham kærestedrengen er vendt hjem fra rejserne.

Gode intentioner

Navngivning med gode intentioner i totalplanlagt tæt-lav boligområde i forstæderne.

Fristelser

Yay! Grønthandler/kiosken nede på hjørnet har fået ny ejer. En sympatisk ung fyr, som har sat nye, friskere varer på hylderne og fylder hjørnet omkring butikken med masser af fristende planter!

Har allerede indkøbt to tomatplanter og et styk, meget fin, oregano!

Krat og knurhår

I stedet for mine evindelige billeder af valmuer (der blomstrer 12 af de store, røde derude). Hvad så med nogle billeder taget af en kat?

En tysk gut har indkøbt et billigt digitalkamera og indrettet det til et fikst halsbånds-båret kattekamera. Nogle af billederne er helt vidunderlige, som f.eks. dette, med krat og knurhår.

Der er i alt 4 fine katteekspeditioner. Og jeg fandt linket hér.

Tippen, Sydhavnen maj 2007

Lige nu er der bare absurd idyllisk derude på den selvgroede losseplads. Og vi kondiløbere, fuglekiggere, picnicentusiaster, hundeluftere, turgængere m.m. som kender og bruger området sender lykkeligt indforståede smil når vi passerer hinanden.

Linnés blomsterur

Baseret på observationer af planters forskellige rytmer ifht. blomstring* opfandt Linné blomsteruret. Altså et urformet bed, som er fyldt med blomster der åbner og lukker sig på bestemte tidspunkter på døgnet.

Linné lavede aldrig selv et blomsterur, men det er gjort, omend det vist er temmelig vanskeligt. Hvis nogen skulle ha' mod på at prøve, så er hér en plan:

Kilde

Af de blomster, der er nævnt på tegningen kender jeg fem: Cikorie, Californiske Valmuer, Morning Glory, Mælkebøtter (selvfølgelig) og "Evening Primrose" som jeg hele min barndom har kendt som "Klokken 8 blomst", netop fordi den åbner sig om aftenen.

*Nogle åbner og lukker deres bomster afhængig af vejret, nogle afhængig af dagens længde og nogle åbner deres blomster på et fast tidspunkt, uanset placering.

Carl von Linné var, hvis en enkelt læser ikke skulle vide det, botaniker og meget andet. Han grundlagde det klasisfikationssystem vi bruger til planter, og navngav en masse blomster. Han har 300 års fødselsdag hér i maj.

Koket, transparent, nøgen

De er så inciterende fotogene, de valmuer.