Et videnskabeligt studie har vist, at måden man roser børn på, har betydning for deres motivation for at have lyst til at fortsætte med en aktivitet efter de har begået en fejl eller fået kritik.
Det er ikke noget banebrydende resultat (vi ved jo alle sammen godt at det kan være svært at holde den evigt pågående vurdering og evaluering af ens arbejde og færdigheder adskilt fra selvværdet) men jeg husker det lige næste gang jeg trækker perler på snor og tegner prinsesser med det selvkritiske, syvårige gudbarn!
I studiet (link nedenfor) lavede forskerne tegneøvelser med en gruppe børn. Halvdelen af børnene fik specifik ros ("You did a good job drawing"). Den anden halvdel af gruppen fik generisk ros ("You are a good drawer").
Efter at forskerne havde påpeget en række fejl ved børnenes tegninger var der forskelle i den måde de to grupper reagerede på:
"The children who had earlier been told they were good drawers responded badly to the criticism. They lost interest in the drawing and failed to come up with strategies to correct the drawing mistakes. By contrast, the children previously praised in a non-generic fashion, responded better to the criticism, and came up with ways to rectify the failed drawings."Og nu har jeg ikke tid mere. Jeg skal hen og rette nogen ting på den tegning, jeg var i gang med!
Men husk det lige, voksne!
Kilde: How to praise Children
1 kommentar:
*skriver sig det bag øret*
(hvis jeg kan finde ud af det og ikke kommer til at begå en fejl)
"Voksen" = barn med erfaringer + et stærkt overjeg + en større krop.
Send en kommentar