Tyttebær

Vi har plukket dem på heden. I et dejligt egekrat med lyngbakker og tyttebærris mellem høje græsser. Efter et stykke tid i bakkerne er koncentrationen fuldstændig samlet om at finde klynger af røde bær i de lave, grønne planter. Det føles meget primalt, og meget tilfredsstillende. Som om hjernen var genetisk kodet til at lede efter bær. Vinden, duften af hede, fornemmelsen af de faste bær der ruller mellem fingrene, lyden når de lander i kurven og øjnene der kun ser grønt og rødt ender altid en en let og behagelig eufori.

Fik to pakker af juvelerne med hjem fra min mormors fryser (en slags æresbevisning, tror jeg). Og nu vender alle dagene på heden tilbage sammen med duften der stiger op fra gryden.

Copycat

Næh nu har jeg aldrig!
Nogen har stjålet ens koncept.
Endda i 1985!

Jeg stiller mig uforstående.

Helt, helt uforstående...


(Og tak til den opmærksomme bogindkøber!)

Forholdsregler ved storm

Har gemt mig i bedsteforældre-hulen de sidste tre dage, og dér følger vi med i vejrudsigterne. Ved derfor at der kan forekomme vindstød af stormstyrke i nat. Har taget mine forholdsregler og plukket den hidtil største buket fra haven. Føler mig rig. Og lidt som én, der har haft premiere på en opera...

Update 29/10 - og jeg var ikke den eneste!

Georginevitaminer

Veninden, der er udenlandsdansker 700 km inde på Kontinentet, opsøger konsekvent hver eneste tilgængelig strand, mole og badebro på sine sommerferier i Danmark. Mens vi svømmer rundt (jeg tænderklaprende, hun strålende lykkelig) plejer hun at holde et lille foredrag om værdien af at få sommer-svømmet godt og grundigt mens man kan. Det drejer sig nemlig ikke kun –som man jo skulle tro- om at komme op og få varmen igen mens man spiser en hotdog og det slik man købte i kiosken lige før. Næh, værdien af sommersvømmeture består også i, at man kan tanke op til vinteren! Sådan virkelig få nogle sol- og sommervitaminer ind med badeturene.

Og ret har hun jo. Man skal suge sommeren til sig mens man kan.

Og efteråret.

Har suget og suget de sidste par dage. Blandt andet de her georginevitaminer, som familiemedlemmer med über-grønne fingre har dyrket. Men mere om landlivet i morgen. God Georginevitaminisering!

Dejlige, dejlige høstanemoner

Høstanemoner er bare dejlige. Udtalt som en mor ville sige det til sit barn i et eventyr af H.C. Andersen: "min dejlige dreng", eller noget i den retning.

Hvis jeg kunne vælge en staude ville det blive høstanemonen. Jeg ved egentlig ikke helt hvorfor. Det er nok bare fordi de er dejlige.

Min sensommer varer længe. Meget længe. Men i dag fik jeg en sky af gule blade i hovedet da jeg cyklede hjem, og har derfor besluttet at mit efterår er begyndt!

Så er det godt at man skal et par dage ud på landet, hvor man rigtig kan fejre efteråret.

Dendrobium ikeanensis hybrid ... noget

Det hænger lidt med ørerne derude i dag. Eller rettere: jeg hænger lidt med ørerne, og er for en gangs skyld ikke i humør til at poste noget begejstret om georginer.

Min hu står mere til det indendørsagtige, som f.eks. at fundere over hjemmets potteplanter og minde mig selv om, at jeg skal huske at se Matador.

Da jeg boede på Nørrebro, og ikke havde Haven endnu passede jeg masser af orkidéer i vindueskarmene. De havde det som blommer i æg, havde de - med regnvand, opmærksomhed, PoKon gødning, Greenmix og hvad ved jeg. Så var der noget med et menneske jeg skulle passe, og alle orkidéerne sygnede hen. Har ikke rigtig haft held med dem siden.

Men hey! Soveværelsesvinduet er tilsyneladende den perfekte orkidé-biotop. Har i hvert fald lige opdaget en meget glad og tilfreds Dendrobium derinde. Indkøbt i IKEA for en måned siden, og lidt glemt. Står nu med et fint sideskud og fantastisk blomstring.

*ser mig om efter regnvand, opmærksomhed, PoKon gødning, Greenmix og hvad ved jeg*

Billedet er lidt blegt og ude af fokus, men det samme er jeg i dag. Så det passer jo meget godt.

Snegl 2.0

Forleden stod jeg med hænderne i en håndvask fuld af vand og salat der skulle vaskes. Jeg samlede noget op af vandet, som viste sig at være en helt almindelig nøgen havesnegl. Kun omkring 15 mm lang, og meget, meget ufarlig var den.

Alligevel skulle damen lige gå lidt i panik. Sådan: hoppe op og ned på stedet og ryste fingrene mens hun (meget voksent) råbte "aaaiiiiidddd - jeg rrøøøørte ved den!"






















Men de hér. Dem med hus. De er søde. De er bare smaddersøde, og dem synes hun er hyggelige når hun finder dem i haven.

Det er huset. Og de lange slanke følehorn. Ekstra features. Snegl 2.0

Overset Soløje

Jeg har set den gule Soløje hver dag, men jeg har ikke SET den.
Før i dag, altså. Hvor det gik op for mig, at den har blomstret i meget, meget lang tid - og stadig er fin!
Undskyld! Consider yourself rehabiliteret. Det skal ikke ske igen.

250.000 hoppebolde

Fantasere om San Fransisco: godt
Kulørte hoppebolde: godt
Sonys BRAVIA reklame: godt godt dobbelt godt!

Det er gamle nyheder for alle andre end mig, men opdagede her, at der findes en 3 minutters version af reklamen med de 250.000 meditativt hoppende, dansende, myldrende og flyvende bolde.

Den er jo så vanvittivt smuk, at den godt kan tåle at blive nævnt igen.

Siden har også 'Behind the Scenes' film, hvor man kan nørde over hvordan filmen er lavet. Og downloads featuring 'alt med bolde'.

Jeg elsker Internettet!

Dyreven II

Nu hvor jeg er sprunget ud som dyreven, hvorfor så ikke sige velkommen til alle de små skabninger der lever i haven for tiden? Meldug i løvstikken, hvide fluer på roserne, lus i georginerne, larver i resedaen.


















Ved i hvad, svampe og larver - jeg kan godt forstå jer. Mine planter er også lækre!

Og bladlus! I har ikke noget at frygte. Hverken fra mig eller fra hende hér. Der har slumret i sin blomsterknop de sidste tre dage. Det kan jeg også godt forstå. Faktisk et pænt sted at sidde og sove, hvis det skal være. Fint med mig!














Jeg har nemlig blomster nok til os alle sammen. Også nogen som åbentbart er uspiselige. Faktisk underligt når det ser ud som om den smager af Filur-is, sangria og safran. Ah! Lykke...

Dyreven

Jeg lover at det snart går over, men indtil da:

Skru op for lyden, og tjek de hér kaniner!

(Pga. noget med noget Blogger Beta og noget noget kan det ikke blive et ordentligt Youtube link, beklager...)

Altså ComeOn Drenge og Piger. I må da indrømme at de er søde. Eller hvad?

Lille Nimmer

Okay, det skulle ha' været noget om pelargoinehoteller, men det må blive i morgen.

Har vendt og drejet det en halv times tid. Skal jeg finde på en-eller-anden remote sammenhæng med haver, eller skal jeg bare springe ud i det? Ser jo andre bloggere rundt omkring lissom... indrømme ting. Så jeg tror jeg bare jeg gør det! Selv om det er lidt pinligt. Jeg siger det bare som det er: jeg.har.set.nogen.billeder.af.søde.kaniner.på.internettet.og.nu VIL.JEG.HA.EN.KANIN! Jeg vil JEG VIL jegviljegviljegvil JEG.VIL VILVILVILVILVIL.......

Altså de hér billeder altså. Altså jeg bliver helt. Helt blød om hjertet. Gør jeg.

Japanske kaniner

Klik på de to lilla links under *Junior* specielt det nederste

Og man kan købe ting til dem... aaaarhj altså!

Veninden gyser i telefonen og siger, at det er udelukket. Hun siger at jeg må få en penneven, en tamagochi og en grædedukke i stedet for. Hvormed hun mere end antyder at den pludseligt opståede kanin-fascination kunne handle om andre ting.

Jeg stiller mig uforstående...

Vennen siger (på messenger)
23.28
ja, de er lækre
23.28
i en ragout

Ornithogalum Longibracteatum

Min anden Ornithogalum har jeg hjemført fra min kollega Annes kontor. Løg er tålmodige og kan tåle megen udtørring, men her var tålmodigheden ved at være opbrugt. Så jeg tog, fuld af selvtillid, potten med hjem for at redde resterne.

De google-søgninger jeg foretog, for at sætte mig ind i staklens behov, fortalte mig at plantens andet navn er 'Gravide Løg'. Hyggeligt navn, men jeg forstod ikke helt hvorfor Ornithogalum Longibracteatum var mere 'gravid' end så mange andre planter, der deler sig.

Indtil forleden, hvor jeg fik at se, at hér er der tale om navngivning med poetisk konsekvens:

















Og det er tilmed tvillinger!

Tak til Acq og Nick for Udfordringen

Ornithogalum Arabicum

Da jeg stak næsen udenfor havedøren i morges var det første der ramte mit blik -så det næsten gjorde ondt i pupillerne- at min Ornithogalum Arabicum er ved at springe ud.

Den gror i en potte, fordi løget er følsomt overfor frost og skal indenfor om vinteren. Jeg har flyttet rundt på potten hele sommeren. Først var der ingenting i meeeget lang tid, og så var der grønne blade i meeeeeeget lang tid. Så kom der to lange stilke med interessante, nærmest skællede, blomsterknopper i toppen. Og så gik der lang tid igen.

Men da jeg så den hér til morgen kunne jeg huske hvorfor den er potte-pasnings-umagen og ventetiden værd: Det er kombinationen af den cremehvide blomst (billedet snyder lidt) og den sorte midte. Udsøgt. Og måden blomsterne strækker sig ud af knoppen på. Op og ud. Elegant.

Ornithogalum hedder Fuglemælk på dansk. Der findes mange slags. Dennes danske navn er jeg lidt i vivl om, men det er en variation over elementerne: fugl, mælk, arabisk og stjerne hvis man prøver at google det.

Jeg - en havesjuske

*Træder frem*

"Hej, jeg hedder frkjensen. Og jeg er Havesjuske..."

Forsamlingen: "Hej frkjensen!"

Har vist været så forblændet af georginer, at jeg har glemt at se hvordan det står til med resten. Visse steder er der nærmest tale om vanrøgt, og det er i hvert fald slet, slet ikke noget der lever op til min normale standard.

Siden specialespurten er gået ind, har haven officielt været klassificeret som overspringshandling. Det har været tilladt at nyde, men ikke at rode sig ud i mere omfattende aktiviteter.

Meget. Mærkelig. Prioriering.

Som fra i dag er gjort om. Har gjort noget ved det. Tager nu, i samråd med AH (Anonyme Havesjuskere) små, små skridt mod at genvinde kontrollen.

Frøer

Jeg har aldrig mødt en frø i min have, selv om der er masser af frøer i området, hvilket 'vi' er ret stolte af herude.

Vil faktisk helst være fri for at møde hverken frøer eller tudser. Faktisk er jeg lidt bekymret for at de skal vandre nede fra haveforeningerne, hvor de lever store, fede og i hobetal, og ind i mine beskedne blomsterbede.

Er ikke den største ven af padder. Synes det ville være bedst hvis de kun levede i andre lande, ligesom kvælerslanger og krokodiller og andre livsfarlige dyr.

Men det hér. Det synes jeg alligevel er for underligt. Og under frøernes værdighed. Én ting H&M ikke behøver at kopiere.

God søndag!

Mens jeg plukker blomster til min mors blå vase kommer en ældre dame forbi og stopper op et øjeblik:
"Hvor er det smukt!"
Smil og tak.
"Og dér langs væggen, er det ikke Cosmea, de hedder?"
Jo, det er det vist. Eller Cosmos?
"Det var min søsters yndlingsblomst..."
De er også dejlige.
"Jeg nyder det hver dag, når jeg går forbi!"
Tak :-) Og god søndag!