"Mor mor! der er kommet blå blomster i græsplænen!"

I går eftermiddags åbnede jeg døren ud til haven. Det var næsten skumring og lidt gråt i vejret. Stiklingen elsker haven og savner at være derude. Hun mener aldrig det er for koldt til at vande blomster, men de voksne er altså utroligt kedelige på denne årstid.

Hun så sit snit til at stikke af i gummistøvler og alt-for-lidt-tøj-på-kan-du-så-komme-ind-igen-du-bliver-kold!

Jeg kunne se hende tumle ud på græsplænen, og stoppe op. Og kigge.

"Mor mor! der er kommet blå blomster i græsplænen!"

Ja, min skat, det er der. Og næste gang solen skinner skal vi ud og se hvor fint det hele er.

Summetid

 Lyden af summende bier er lyden af sommerferie. Honningurt, kulsukker, timian og salvie var favoritterne i juni. Nu er hjulkronen sprunget ud, og er klar til at afløse.

 Sommerens bedste show er en kæmpe merian, som står lige ved den trappe, der fører fra vores terrasse og ned i haven. Den springer ud om et par dage, og bierne er vilde med den. Jeg kan sidde længe på de varme trappetrin lige ved siden af planten og bare glæde mig over lyden og aktiviteten.

Stiklingen og jeg har allerede brugt lang tid på at se på bierne sammen. Hun har de toåriges skrækblandede fryd når det gælder smådyr og insekter, og da hun helst ikke skal blive bange for at færdes i den summende have, så arbejder vi på at blive fortrolige med bier og humlebier.

Næste udfordring bliver nærgående hvepse. Men jeg tænker at det er godt udgangspunkt at kunne kende forskel på de forskellige dyr der flyver, summer og har noget gult på kroppen. Så kan man tage sine forholdsregler når det er nødvendigt.

Roser og lavendel. En klassisk kombination, som bare holder. Tak, fru Kjær!

Vinbjergsnegl på morgentur i timianplante

Vinbjergsnegl på morgentur i timianplante.

"Kigger du på mig?"

"Ej, prøv at hør ...det magter jeg altså ikke lige"

"Pffft...Så prøver man at få lidt privatliv, og så kommer hun med 100 mm objektiv og det hele. Jeg skrider!

"Hrmpf."

Marts

Marts er bare ikke en måned, der får nogen kærlighed af mig. November og januar har generelt et dårligt rygte, men jeg holder nu på, at marts er den sværeste måned at komme igennem.

Bevares - det trækker op at man kan cykle frem og tilbage fra stationen uden lygter på, og jeg er da bestemt heller ikke ufølsom overfor erantis og vintergækker. Men alt i alt, så er problemet med marts, at måneden installerer nogle forventninger, den slet, slet ikke kan honorere.

Meteorologisk er det forår, men dyrkningsmæssigt er det ikke. Og det er problemet for sådan en som mig, der elsker det grønne.

Medmindre man er typen med kunstlys, ambitioner, avancerede jordblandinger og såbakker i virkelig dybe vindueskarme, så er der bare ikke noget haveagtigt at foretage sig endnu, og det til trods for at man er ved at være ret trængende.

Men der ligger heldigvis et dejligt løg og spirer i vindueskarmen. Det kan udgøre min have. Og om en uge kan det blive snittet, og komme ovenpå en salat med majonæse, sådan som de gør i Rusland.