Marts er bare ikke en måned, der får nogen kærlighed af mig. November og januar har generelt et dårligt rygte, men jeg holder nu på, at marts er den sværeste måned at komme igennem.
Bevares - det trækker op at man kan cykle frem og tilbage fra stationen uden lygter på, og jeg er da bestemt heller ikke ufølsom overfor erantis og vintergækker. Men alt i alt, så er problemet med marts, at måneden installerer nogle forventninger, den slet, slet ikke kan honorere.
Meteorologisk er det forår, men dyrkningsmæssigt er det ikke. Og det er problemet for sådan en som mig, der elsker det grønne.
Medmindre man er typen med kunstlys, ambitioner, avancerede jordblandinger og såbakker i virkelig dybe vindueskarme, så er der bare ikke noget haveagtigt at foretage sig endnu, og det til trods for at man er ved at være ret trængende.
Men der ligger heldigvis et dejligt løg og spirer i vindueskarmen. Det kan udgøre min have. Og om en uge kan det blive snittet, og komme ovenpå en salat med majonæse, sådan som de gør i Rusland.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Det gør vi da også i Danmark...alt hvad der vil spire, ned i en potte og så kommer de skønneste spirer hurtigt op. Jeg har en potte med enkelt løgs hvidløg stående, de smager skønt på en æggemad!
Hej Bente
Ja vi gør! Og marts er lige måneden til det!
Den russiske majonæsesalat har jeg en gang indtaget i et køkken i Sankt Petersborg. Det var i 1992, på denne tid af året, og de eneste friske grønne var løgspiren. Resten af grønstagerne var saltet og syltet på glas. Det er nok anderledes nu. Men salaten var dejlig, og dem, jeg besøgte var lige så dejlige :-)
Send en kommentar