Grønne fingre

25 oktober 2009

Gult

Små birketræer i et nedlagt spor på Sjælør Station.

Jeg synes det er så smukt hvordan det lille træ gror ud af en anden træstamme.

Og en blomst fra en buket. Den ser meget have-agtig ud, synes jeg. Og så fik den lige en smule sol.

19 oktober 2009

...hvad jeg har fået af min have!

Det er sådan en Netto-plante til en tyver, som jeg købte for nogle år siden. Der blev 2 fine klaser, og to mini-klaser med 3-5 druer.

Druer er én af de frugter jeg næsten aldrig køber, for jeg kan smage det, de er sprøjtet med, og især (øv) lugte det på hænderne mange timer efter. De konventionelle har en grim, kemisk lugt (det har køberoser i øvrigt også) og de økologiske lugter af svovl. Så begejstringen er ekstra stor når jeg en sjælden gang får fat i nogle havedruer.

"Mine" druer er ikke sure, men de er heller ikke sukkersøde. Fordelingen mellem sødme og syre minder mere om det man finder i et plukkemodent æble. Ret godt klaret, synes jeg, når man tænker på hvor lidt sol de egentlig har fået. Tak, Vinplante, fordi du gad at lave druer til mig!

20 august 2009

Sverige - præcis så fint som jeg havde forestillet mig

Det er mærkeligt når ting viser sig at se ud præcis som man havde forestillet sig det. Det er selvfølgelig også dejligt, når nu Småland, i mit hoved, ligger inde i en historie skrevet af Astrid Lindgren.

Røde træhuse. Det i baggrunden tilhører den familie vi besøgte: To søde og afslappede voksne, og deres to døtre, som var rigtig, rigtig sjove. Ikke bare sådan generelt "søde og sjove" (det var de nu også), men virkelig vittige. Dejligt.

Men Sverige. Romantiske, lysåbne, skove...

...hvor man bare kan gå og gå.

Og lade sig underholde af familiehundens musejæger-instinkter.

Masser af blåbær.

De største, og sødeste, skovhindbær jeg har set.

Og -åh! mit syltehjerte, bank ikke så hurtigt!- TYTTEBÆR.

19 august 2009

Mirabellesyltetøj

Mirabellesyltetøj er virkelig godt. Og for tiden er der mirabeller over det hele. Selv om de gule mirabeller ikke er så spændende som blommer når de er friske, så er der altså masser af syrligsød spunk i det færdige produkt. Og det er nemt.

De skyllede frugter kom i en stor gryde over lav varme med det vand der hang ved. Opskriften foreslog at man tilsætter ca. halvdelen af frugtens vægt i sukker, men mine mirabeller var sure, så jeg endte nok nærmere med 70-75% af vægten i sukker. Man må smage på det. Jeg havde også 1/2 vaniliestang i gryden.

Frugterne begyndte at safte og revne, så stenene kom frem. Dem fiskede jeg op, mens det kogte stille og roligt.

Det tog lidt tid. Men man kan jo høre P1 imens. Da alle stenene var indfanget passede det med at syltetøjet var kogt færdigt, og helt klart og fint.

Fordampningen fra gryden, og mængden af sukker gjorde at det ikke var nødvendigt med hjælp til at gelere. Jeg bruger ikke atamon, for det meste bliver spist inden længe, men naturligvis rene, rene glas.