25 marts 2008

Mirabelle


Gad vide om der kommer nogen mirabeller på træerne i år, nu hvor frosten bider nat efter nat og dagene godt kan være kolde og våde? Vist hverken et fordelagtigt vejr for mirabelleblomster eller humlebier.

Min frugtavlskyndige familie har ikke meget til overs for gule mirabeller. Mirabeller er noget der gror i de hegn, der står imellem de rigtige afgrøder, og ikke noget man plukker, påskønner, udstener og gemmer i fryseren til senere brug, og da slet ikke noget man nyder på stedet på samme måde som Sveskeblommer, perfekt modne Opaler og de blommer, der gik under navnet "De Gule" og som var perfekte til syltetøj og blommegrød.

Men jeg kan godt lide mirabeller. Vist er Mirabellen ingen Reine Claude, men den kan noget som de andre ikke kan: den kan koges til den fineste, klare, gyldne marmelade. Og dén marmelade kan man bruge til at overtrække kager med. Det samme som konditoren gør med abrikosmarmelade; men klarere, syrligere og mere interessant.

Og faktisk har jeg brugt mit lager af små pakker frosne, udstenede gule mirabeller op. Helt op. Faktisk...

3 kommentarer:

Anna sagde ...

Uhm... den må smage fantastisk den mirabelle-marmelade. Har lige fundet flere glas grøn tomat chutney, der blev lavet med de bedste intentioner og smager vidunderligt, - men det er bare lige det, at huske at man har det i skabet. Krydser fingre for mirabellerne.

frkjensen sagde ...

Det kender jeg godt. Chutney har det også med at stå over hjemme hos mig, hvilket er ærgeligt når det nu er så sjovt at lave det!

Anonym sagde ...

Hvor lyder det dejligt at I går sådan op i jeres afgrøder.. Jeg krydser virkelig også fingre for, at det vil gå jer godt med Mirabellablommerne og at træet ikke har lidt skade under den kolde, våde og hæslige vinter.
Et gammelt husmorråd lyder at man skal tage træet ind i stuen. Syng for træet, giv det kærlighed og omsorg. Så står det noget så smukt og giver en masse frugt..

Mange blommehilsner en elsker..