Det er mærkeligt når ting viser sig at se ud
præcis som man havde forestillet sig det. Det er selvfølgelig også dejligt, når nu Småland, i mit hoved, ligger inde i en historie skrevet af Astrid Lindgren.
Røde træhuse. Det i baggrunden tilhører den familie vi besøgte: To søde og afslappede voksne, og deres to døtre, som var rigtig, rigtig sjove. Ikke bare sådan generelt "søde og sjove" (det var de nu også), men virkelig vittige. Dejligt.
Men Sverige. Romantiske, lysåbne, skove...
...hvor man bare kan gå og gå.
Og lade sig underholde af familiehundens musejæger-instinkter.
Masser af blåbær.
De største, og sødeste, skovhindbær jeg har set.
Og -åh! mit syltehjerte, bank ikke så hurtigt!- TYTTEBÆR.
Det er mærkeligt når ting viser sig at se ud præcis som man havde forestillet sig det. Det er selvfølgelig også dejligt, når nu Småland, i mit hoved, ligger inde i en historie skrevet af Astrid Lindgren.
Røde træhuse. Det i baggrunden tilhører den familie vi besøgte: To søde og afslappede voksne, og deres to døtre, som var rigtig, rigtig sjove. Ikke bare sådan generelt "søde og sjove" (det var de nu også), men virkelig vittige. Dejligt.
Men Sverige. Romantiske, lysåbne, skove...
...hvor man bare kan gå og gå.
Og lade sig underholde af familiehundens musejæger-instinkter.
Masser af blåbær.
De største, og sødeste, skovhindbær jeg har set.
Og -åh! mit syltehjerte, bank ikke så hurtigt!- TYTTEBÆR.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar