Klogere

Hov. Jeg har lige læst i denne -meget fine- artikel i havenyt.dk, at krokus kan så sig selv. Og selvfølgelig kan de vel det! Det er måske en bedre forklaring på, hvordan der er kommet krokus mellem fliserne. Og også en forklaring på, hvorfor de smukt, men totalt uorganiseret, danser ud over græsplænen.

Eller måske er mosplænen en bedre betegnelse. Men det skulle også, igen ifølge artiklen, være befordrende. Så hurra for mos i græsset!

Krokus

Jubiii - hver dag er der dukket noget nyt op, når jeg kigger derud! Lige nu er det krokus.

Én stribet. Blandt gule, og enkelte blå, og de sarte lyseblå som også ses på billedet.

Og sådan en flok gavtyve som titter op mellem fliserne bagerst i haven. Hvordan mon det er gået til?

Er det resterne af et nedlagt bed, som lå på stedet før nogen besluttede at der var brug for fliser?

Eller har fru Kjær, som havde haven før mig, mon set charmen og listet et par tiloversblevne løg ned i sprækkerne?



Jeg tror det er fru Kjærs værk.

Nyt!

Det hele er nyt, nyt, nyt hér.

Jeg går og ser den nye have folde sig ud. Indtil videre er den knap nok tøet op, men der er masser af ting derude, jeg aldrig før har haft.

Et æbletræ. Mit eget æbletræ.

Erantis. De fandtes sjovt nok ikke i minihaven i Sydhavnen. Hér er der masser.

På den uorganiske front. Så har jeg opgraderet fotoudstyret. Af denne grund ser alle mine billeder lidt mærkelige ud. Indtil jeg lærer det. Håber jeg.

Og så er der hende hér. Præcis en måned i dag. En meget fin lille stikling*, hvis vi selv skal sige det.

*Tak, Nina :-)

Aspargesbed!

NU skal det være. Eller rettere: det skal være når jeg endelig får fingre i den nye have. Og så skal det være til foråret. OG SÅ... skal jeg lige vente 2-3 år med at smage på varerne.

Asparges vil helst ikke dele pladsen med nogen, så der skal forberedes et bed, som er deres helt alene. Beddet skal holdes frit for ukrudt, særligt det med emsige rødder. Planterne kommer i jorden om foråret, og så skal de have fred til at vokse til, før man begynder at bruge af dem. De første par år må man altså gå rundt om sit aspargesbed og småpibe, som en sulten labrador, mens planterne bliver store nok! Til gengæld er havefriske asparges en luksus, der er værd at vente på. De smager simpelthen helt vildt meget bedre end dem fra supermarkedet, og når først beddet ligger der, kan det yde i mindst ti år, hvis man passer det med lugning og gødning. Selv om projektet er lidt krævende i opstartsfasen, så er lykke:bøvl ratioen i virkeligheden meget høj.

Jeg er så heldig, at jeg kan rykke hurtigt frem til start, plantehviskeren har nemlig lovet at så frøene og passe planterne for mig indtil næste forår. Det er både hyggeligt, og en enormt god ide.

Havenyt.dk har en rigtig god artikel om at dyrke asparges

Tylipanspyd

De sidste dages sol og varme har fået alt det forårsagtige derude til at skyde frem med raketfart. Tulipanerne er særligt spidse og turboladede, og har spyddet de visne blade, som lå ovenpå. Lige lukt igennem! Jeg har ikke pillet de visne blade af. Tulipanerne står derude og ser ud som på billedet. Jeg elsker symbolikken, og glæder mig til at se tulipanerne triumfere, og endeligt krænge vinteren af sig!