NU skal det være. Eller rettere: det skal være når jeg endelig får fingre i den nye have. Og så skal det være til foråret. OG SÅ... skal jeg lige vente 2-3 år med at smage på varerne.
Asparges vil helst ikke dele pladsen med nogen, så der skal forberedes et bed, som er deres helt alene. Beddet skal holdes frit for ukrudt, særligt det med emsige rødder. Planterne kommer i jorden om foråret, og så skal de have fred til at vokse til, før man begynder at bruge af dem. De første par år må man altså gå rundt om sit aspargesbed og småpibe, som en sulten labrador, mens planterne bliver store nok! Til gengæld er havefriske asparges en luksus, der er værd at vente på. De smager simpelthen helt vildt meget bedre end dem fra supermarkedet, og når først beddet ligger der, kan det yde i mindst ti år, hvis man passer det med lugning og gødning. Selv om projektet er lidt krævende i opstartsfasen, så er lykke:bøvl ratioen i virkeligheden meget høj.
Jeg er så heldig, at jeg kan rykke hurtigt frem til start, plantehviskeren har nemlig lovet at så frøene og passe planterne for mig indtil næste forår. Det er både hyggeligt, og en enormt god ide.
Havenyt.dk har en rigtig god artikel om at dyrke asparges
