Billederne nedenfor forestiller min mormors stuevindue, en eftermiddag i juni. I en bestemt belysning, i løbet af eftermiddagen, var det tydeligt at se aftrykket af en fugl, som havde ramt ruden.
26 juli 2009
En ugle (?) mod ruden
Der er noget jeg lige skal vise frem.
Billederne nedenfor forestiller min mormors stuevindue, en eftermiddag i juni. I en bestemt belysning, i løbet af eftermiddagen, var det tydeligt at se aftrykket af en fugl, som havde ramt ruden.
Det sker ofte at der flyver en fugl mod ruden, men ingen af os har nogensinde set sådan et aftryk før. Den kompakte krop og mønsteret omkring "øjnene" fik os til at gætte på, at det må være en ugle, som er kommet galt afsted og er kollideret med ruden i fuld flugt.
Jeg ved ikke ret meget om ugler (ud over at jeg synes godt om dem!). Men jeg gætter på at den har noget fedtstof i fjerdragten, som støv og pollen hænger fast i. Ved det voldsomme møde med ruden er støvet så blevet banket af, og har sat sig på glasset?
Vi vaklede længe mellem beundring og bekymring. Stakkels ugle. Vi ledte også på jorden udenfor, men fandt ikke noget. Jeg synes aftrykket er vildt smukt, især vingespidserne. Man kan også se dens bryst, og sågar, tror jeg, lidt af de ene ben. Det er et sjældent, mærkeligt møde med et dyr som jeg beundrer, men sjældent træffer på. Men jeg håber virkelig, virkelig uglen har det godt!
Billederne nedenfor forestiller min mormors stuevindue, en eftermiddag i juni. I en bestemt belysning, i løbet af eftermiddagen, var det tydeligt at se aftrykket af en fugl, som havde ramt ruden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
WOW! Hvor er det vildt (i ordets mest bogstavelige forstand) med et ugleaftryk på ruden. Det giver absolut anledning til at kombinere Poul Thomsen med Sherlock Holmes. Hvordan har den sat aftryk? Hvor blev den af? Hvordan kunne en fugl med så skarpt blik undgå at se huset?
Sikke nogle forunderligt smukke og magiske billeder - tak!
Jeg synes generelt det lyder helt i orden at kombinere Thomsen og Holmes!
Og ja, jeg har også undret mig over hvad det lige er, der er gået galt. Specielt fordi ugler flyver om natten, gør de ikke? Og om natten er der vel ikke noget genskin i ruden? Der er ingen gadelygter i nærheden, og ingen andre huse. Måneskin??? Faktisk var jeg ude i, om det måske ikke var en ugle alligevel. Hm.
Men godt du kunne li billederne :-)
Og i øvrigt, ja "vildt" er et passende udtryk. Faktisk en bedre overskrift. Hvorfor tænkte jeg dog ikke på det!
Jamen, det MÅ da være en ugle. Der er da ingen andre fugle, der er så fjer-fede!?!
Hahaha! Er det ikke noget med at du er natur&teknik-lærer (og dermed faktisk fru Sherlok Thomsen), jeg tager dit ord for det :-)
Send en kommentar