Prag, forårsvitaminer, Botanisk Have

Kærestedrengen og jeg var på en lille ekspedition til Prag i weekenden. Og jeg var på jagt efter forårsvitaminer til øjnene.

Ude. Den gamle Rådhusplads. Medbragt forårsstemning til boderne i baggrunden virkede fint for mig. På samme måde som julepynt og kulørte lamper. Nogle gange er autenticitet overvurderet.

Inde. På vej op til slottet. Hvad mon der er sket hér?

Ude. Botanisk have. Primula og lidt sol.

Inde. Botanisk have. Pelargonier, primula, alpeviol. Jeg kunne godt tænke mig sådan et blomstervindue lige nu.

Ude. Botanisk have. Skilla (?) på bløde bakker.

Der er er vist to botaniske haver i Prag. Den jeg besøgte ligger inde i byen, i gåafstand fra centrum. Meget fin og stemningsfuld. Bakket terræn og højtliggende så man føler at der virkelig er udsigt. Og helt perfekt hvis man, som jeg, bliver stresset af menneskemængder og nye steder, og bare trænger til at sidde lidt.

"Lettere forurenet"

Okay. Så jorden er giftig. Lidt.

Jeg har undersøgt det med jordforurening i byer lidt nærmere i dag, og faktisk klassificeres al jord i byområder automatisk som "lettere forurenet". (Kilde: Miljøkontrollen i København) Forureningen er f.eks. bly og tjærestoffer fra mange års byliv.

Jeg har dog også fået bekræftet at min have ikke ligger ovenpå en tidligere industrigrund eller lignende. Lige præcis mit område er ikke undersøgt nærmere, men jeg kan se, at der er taget prøver på nogle grunde i nærheden og de er -ikke overraskende- erklæret "lettere forurenede". Så det er nok ikke realistisk at forestille sig at det kun er støv fra enhjørningevinger der er landet i mine bede.

Københavns Miljøkontrol fraråder ikke at man dyrker grøntsager, men foreslår nogle forholdsregler. Fra hjemmesiden:

Forsøg med dyrkning af afgrøder i lettere forurenet jord og kraftigt forurenet jord har vist at frugten og afgrøderne ikke, eller kun i meget ringe grad, optager miljøfremmede stoffer. I forbindelse med dyrkning af afgrøderne kan man imidlertid blive udsat for forurening. Derfor anbefales det, at børn ikke færdes i køkkenhaven, hvor der er bar jord, og at voksne benytter havehandsker. Afgrøder, hvor jorden er svær at skylle af f.eks. jordbær anbefaler vi, at du dyrker i ren jord.

Jeg har selvfølgelig tænkt mig at tilpasse mig til de forholdsregler der bliver foreslået, og så har jeg i øvrigt tænkt mig at tage den med ro! Det er jo ikke noget højintensivt landbrug jeg starter, og vil derfor næppe være selvlysende til september.

Men tjek lige mit sikkerhedsudstyr.

Og hér et foto fra i går der beviser at jeg rent faktisk planter og laver havearbejde med gule gummihandsker allerede. Ja jeg gør så.

Udfordringer

Jeg er i fuld gang med at finde ud af hvordan det kan lade sig gøre, men tidligere har jeg aldrig for alvor overvejet at dyrke spiselige ting i haven. Af de følgende tre grunde.

• Haven ligger i byen. Jeg ved at jorden ikke er decideret forurenet, men man kan roligt regne med at der altid er diffus forurening af jord i et byomåde. Mange års nedfald af tungmetaller og meget andet godt, som ikke er vandopløseligt, vil stadig befinde sig i jorden. Måske er der endda lidt rester fra den fyrværkerifabrik der sprang i luften i 1917, eller fra de ca. 550 sporvogne som blev brændt af ude på Tippen fra 1967-1972. Og så der jo, selv om jeg hverken kan se eller høre det fra min have, masser af trafik i området. Og det var der også før man opfandt blyfri benzin.
  

• Haven er ikke nogen solbeskinnet sydfransk skråning. Der er dejlig sol fra middag og til 18-tiden. Det er for det meste nok til havens mennesker (og rigeligt til Veninden, der insisterer på at spise morgenmad i haven uanset skygge og kølighed. Hvad har man ellers tæpper til?), men ikke altid varmt nok til de krukker med tomatplanter og basilikum, som man forestiller sig når man lige er flyttet ind.
  

• Der er også det med pasningen. Jeg tager tit til Fyn (for at passe en rigtig køkkenhave) eller steder hén med kærestedrengen. Hvis jeg prøver at dyrke ting, der kræver kuvøsepleje og følsom drypvanding 3 gange i døgnet, ender det i skuffelser. Så det er jeg holdt op med. På ét eller andet tidspunkt vil jeg garanteret blive sådan en type, der ikke rejser om sommeren, fordi drivhusene ikke kan passe sig selv. Det glæder jeg mig meget til! Men det er altså ikke endnu.
  

Dobbelte vintergækker

Dobbelte vintergækker, som jeg har gravet op til min mormor. De er ikke helt unge længere, men stadig smukke, synes jeg.

Vintergækkerne kommer faktisk fra Fyn, fra min mormors gamle have. Jeg plantede en blok i min gård på Nørrebro for mange år siden. Den voksede sig stor og tæt. Da jeg flyttede gravede jeg en del af blokken op og plantede den i min nye have.

I mellemtiden er min mormor flyttet, og har ikke fået nogen dobbelte vintergækker med sig. Men nu skal de altså tilbage til Fyn.

Spiseligt i byhaven?

Jeg vil også ha’ køkkenhave! Og være klimavenlig og regional og hjemmedyrkende og smaddermeget med på noderne!*

Eller okay, jeg vil egentlig bare ha' fornøjelsen ved at spise grønne ting, jeg selv har dyrket, og som er høstet 10 minutter tidligere.

Ved hjælp af det store udvalg hos Primafrø og artikler på uforlignelige havenyt.dk har jeg fundet nogle ting der måske kan fungere indenfor min haves beskedne plads- og klimamæssige rammer.

Mere om grunden til mine valg af afgrøder (”afgrøder”, ha ha! – Så hørte man lige en loppe gø :-D) senere på ugen.

* Tak, Nina for link!

Åh, hej Smukke!

Det var da lige dig jeg gik og ventede på!

Og interessant nok var kameraet også så begejstret for at blive luftet, at det sørgede for selv at komme med på billedet. Syret.

Jeg glæder mig tit over at få øje på...

...de dunede kanter på denne kontor-potteplante.

Muligvis noget om betingede reflekser...

Kvaliteten kunne godt være bedre, og barnet kunne godt se knap så befippet ud, men jeg fik lyst til at dele det her billede af mig og min mor der planter altankasser til. Jeg kan ikke huske lejligheden, kun nogle få ting fra den dag vi flyttede. Men jeg kan se på kassen til højre, at min mor har haft gang i krokus og tulipanløg om foråret, og nu er ved at grave dem op. Der er allerede plantet lyserøde pelargonier i kassen til venstre. Og der er blevet plads til tomater i den lille kasse der hænger på væggen bagved. Jeg kan også se at der er altankasser nok til at nå hele vejen rundt. Jeg har stadig en, nu meget tør og raslende, kalabas som min mor dyrkede i en potte derude.

Har aldrig tænkt på det før, men når vi samtidig kombinerer denne viden med, at at mine baby-middagslure fandt sted på samme altan, så har jeg (der er født i juni) altså slumret mellem klatreplanter og pelargonielykke lige fra begyndelsen af mit liv. Det forklarer jo en hel del.

Bedre nyheder

1. Bænken er ankommet

2. Solsorten har sunget udenfor. Sådan rigtig forårs-frejdigt

3. Haven i Hune vil blive drevet videre, og åbner som planlagt, i påsken, søndag d. 12 april.

Det er jeg glad for. For selv om det hele var fint og poetisk i sommerregn gad jeg (og Veninden) (og kameraet) godt se det igen på en solskinsdag.

Og har man både Hune og Nordjylland til gode, så er det generelt bare med at komme afsted!

Anne Just og Haven i Hune

Tilføjelse april 2012. Der er stadig rigtig mange som finder dette indlæg via søgemaskiner. Sæsonen i Hune starter i år d. 28. april. www.annejust.dk. God fornøjelse :-)

(Tilføjelse 16 marts. Jeg kan se at rigtig mange søgeordskombinationer vedrørende Anne Justs død fører frem til denne blog, i stedet for til havens egen hjemmeside. Tag et kik på havens egen side hér. Eller bedre: Hold en klimavenlig sommerferie i Nordjylland i år, og læg selv vejen forbi Hune. Haven åbner som planlagt d. 12 april)

Åh hvor trist. Anne Just fra Haven i Hune er død. Kun 60 år. Det stikker i hjertet. For 60 år er ingen alder, og jeg har tit tænkt at alderdommen (som kommer efter de 60) må være de bedste haveår. Min mor var 60 da hun døde, og det er simpelthen et urimeligt tidspunkt at komme herfra på. Simpelthen urimeligt.

Jeg har aldrig set tv-udsendelserne, men hørt meget om dem. Til gengæld var jeg der sidste sommer, og det er et vidunderligt sted: Kunstnerisk, afslappet, fint, imødekommende og overraskende. Jeg har villet skrive om det længe, og nu denne dumme anledning!

Det var én af de dage, hvor selv ikke Veninden, der ellers mener at det meste vejr er strandvejr, havde lyst til at bade. Så vi kørte til Hune, hvor man heldigvis kunne låne store paraplyer, og hvor super-venlige nordjyske damer forvaltede en lille cafe med kaffe og hjemmebag, til at nyde rundt omkring på bænke eller i pavillioner.

Selve haven er virkelig en overraskelse. Man tror det ikke når man nærmer sig. Og så er den ikke alene fuld af skønne blomster i dristige farvekombinationer, men også af masser af kunstneriske detaljer.

F.eks. disse "havegulve" af trædesten med trædebregner imellem (og Venindens yndige sandalfod).

Selv om en have kan være sart er der masser af plads til mennesker i Hune.

Og selvfølgelig masser af masser af masser af blomster!

Det meste betegnende for stemningen i haven er måske dette: Midt i det hele ligger parrets hus. Veninden og jeg kredsede længe i nærheden af huset, mens vi debatterede hvor tæt vi kunne komme på uden at det var upassende. Vi ville jo gerne trykke næserne flade mod ruden, men på den anden siden er vi jo i princippet ordentligt opdraget til ikke at glo ind ad andre folks vinduer.

Så kom en af os til at se på det lille ark med en tegning over haven, som vi havde fået udleveret. Der stod "Kig bare ind ad vinduerne i vores hus!" (link til kortet hér)

Anne Just. Jeg håber du hviler i fred, hvis det er det man gør. Og ellers håber jeg at du hygger dig med beskæresaks og skitseblok i et hjørne af Paradisets Have!

Se i øvrigt havens egen hjemmeside, som har mange fine billeder!

Marts måned og en havebænk

Så så man lige mig være i god tid med at købe havemøbel* hos Dyne-Larsen nede i Valby!!! Det sker ellers kun hvert 4. år at jeg husker, at hvis man vil være på den sikre side, så køber man vinterfrakker i slutningen af august, og sandaler mens det stadig er slud udenfor. Men udsigten til at drikke dampende varm kaffe og spise påskeæg under et tæppe, med foråssolen i ansigtet kan så åbentbart få selv den værste udsætter ud af starthullerne.

Den er på vej, bænken. Det samme kan man ikke sige om foråret. Jeg kan se én forfrossen blå krokus derude. Den er halvt oppe af jorden. Men i mine billeder kan jeg se, at præcis den 10 marts sidste år, så de sådan ud:

Og ligeledes året før, da jeg helt rundt på gulvet over kærestedrengen skrev denne post.

Jeg kan også se, at for præcis et år og en dag siden, blomstrede denne blå kugleprimula. Med solglimt og det hele! Lige nu kan jeg knap nok se hvor den står, derude.

Men sådan er marts jo. Marts er et snedigt kosmisk komplot, ene og alene designet til at få os til at sætte endnu mere pris på spirer, solstråler, grøde og fuglekvidder når det endelig når frem.

Men nu har jeg snart bænken, and I shall not be defeated! Jeg er klar ved de første solglimt, har masser af tæpper og masser af tålmodighed og masser af varme sokker. Jeg får foråret frem ved vilje alene! Eller også kysser jeg på Kærestedrengen og planter smil og solskin på den måde ;-)

*Den er FSC-certificeret. Det lyder jo fint, og nu venter jeg hver dag på en kritisk dokumentarudsendelse der handler om at gode intentioner ikke er nok, eller noget... Men ellers er jeg glad for den. God pris, ikke for fin, lang nok og med armlæn. Armlæn er vigtigt.