11 november 2007

Godt gået Georgine!

Georginehaven i Valbyparken har for længst fået et svirp af den nattefrost, som får georginer til at klaske sammen som rådden salat. Og i går, da vi gik forbi, kunne jeg se at knoldene er blevet gravet op.

Hjemme i min have blomstrer de heldigvis stadig i ly af huset, og i dag er der sprunget en herlig pink georgine ud, på det sted hvor de stod sidste år!

Jeg ved at jeg gravede alle knoldene op sidste efterår, så der må have ligget en lille stump i jorden, som har overlevet ved kombinationen af en mild vinter og et nænsomt mikroklima i min have. Nice!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Fint bevis på, at man sagtens kan være hårdfør og ufatteligt smuk på samme tid .-)

frkjensen sagde ...

Jep! :-D