Timian og etageløg

Den solbagte terrasseskrænt. På afstand ser timianen vissen ud, men det er den heldigvis slet ikke. Det er spidsen af en gren, som har slået rod, et godt stykke vej fra den oprindelige plante.

Etageløget i baggrunden er faldet af en plante sidste efterår. Det ligger ovenpå jorden, og er i gang med at slå rødder. Jeg må nok hellere lægge et par håndfulde kompost hen til pionererne hér, så de får lidt at gribe fat i. Nu har de jo selv fundet hinanden, og jeg tror det bliver et smukt match senere på sæsonen.

Helleborus

Jeg har fundet den frem mellem flere års gamle staudetoppe, og der står den så fin og gådefuld og elegant. Plantehviskeren har altid kaldt dem Nyserod, og jeg har gået rundt og troet, at de alle sammen hedder Juleroser, men sådan én som blomstrer om foråret kan man åbentbart også kalde Påskeklokke. Selv om der vist er lidt forvirring på området.

Jeg kalder den under alle omstændigheder for en af Fru Kjærs Blomster, som jeg vil passe ekstra godt på.

Marts

Helt almindelige indkøbsture ned til Irma og fiskemanden er de rene minefelter for tiden. Overalt udenfor butikkerne er der stativer som frister med georgineknolde og alt muligt andet lækkert. Særligt georginerne er det svært at gå forbi, for man ved bare at de bliver fantastiske hver og en.

Og hvis det ikke er knoldene, så er det små potter med de yndigste skilla. Eller fantastiske tilbud på let afblomstrede potter med juleroser som lige er til at plante i haven.

Åh!

Men jeg styrer mig. Jeg går så vidt som til at stå med poserne og potterne i hænderne -for derefter (med et hørligt suk, formoder jeg) at lægge dem tilbage. For sagen er, at der ikke rigtig er plads til noget derude. Eller rettere sagt. Der er ikke plads til at plante noget nyt før jeg har ryddet op i den filterkage af skvalderkål og kvikgræs der dækker alle bede. Og lidt planlægning er der heller aldrig en have som har taget skade af.

Så købte jeg en buket tulipaner, der stod og så strunke og dejlige ud ved blomsterhandlens indgang. Da jeg kom hjem med dem, foldede de sig ud og lignede rigtige havetulipaner. Omtrent det bedste jeg ved!

Det udløste straks de hedeste fantasier om overdådige løgbede som blomstrer i månedsvis og er en engelsk herregård værdig.

Jeg skriver det lige på listen...

Klar!

Jeg samlede det nye bed i weekenden. Da græsset var gravet af tog det ca. et par timer at få det til at stå nogenlunde pænt, ... men det føltes som meget længere!

Jeg er rigtig glad for resultatet, men det var altså ikke helt så nemt som man skulle tro, når man læser producentens hjemmeside. Et mindre bed uden sneglehegn, som samles på en plan overflade, er helt sikkert pærelet. Men mit bed består af 6 stykker, som hver er 120 cm lange + 6 stykker sneglehegn som ikke rigtig sidder fast, men "hænger" på kanten indtil beddet er samlet. Hertil kommer, at det stykke græs, der blev vendt, selvfølgelig ikke var fladt som gulvet i en gymnastiksal, så det krævede lidt justeringer og en hel del dyyybe vejrtrækninger at nå i mål.

Men nu står det der! Græstørvene er vendt og lagt tilbage, og så skal der bare noget mere jord i. Indtil videre (men det glemte jeg at tage et billede af) er det også dækket med sort plast, så græsset ikke finder på at gro.

Jeg glæder mig helt vildt til at dyrke ting i det. Eneste problem er nu, at hjørnerne på sneglehegnene er temmelig spidse. Man kan se det i to dele på billedet herover. Det er bestemt ikke noget for bare ben (og slet ikke for små, bløde børneben), og der kunne godt være brug for en eller anden form for "hjørnebeskytter" der lige tager det værste krads.

Februar # 2 (og opmuntringspakke # 2)

Den er fra Mig til Mig!

En højbed fra Land.