Jeg glæder mig tit over at få øje på...

...de dunede kanter på denne kontor-potteplante.

Muligvis noget om betingede reflekser...

Kvaliteten kunne godt være bedre, og barnet kunne godt se knap så befippet ud, men jeg fik lyst til at dele det her billede af mig og min mor der planter altankasser til. Jeg kan ikke huske lejligheden, kun nogle få ting fra den dag vi flyttede. Men jeg kan se på kassen til højre, at min mor har haft gang i krokus og tulipanløg om foråret, og nu er ved at grave dem op. Der er allerede plantet lyserøde pelargonier i kassen til venstre. Og der er blevet plads til tomater i den lille kasse der hænger på væggen bagved. Jeg kan også se at der er altankasser nok til at nå hele vejen rundt. Jeg har stadig en, nu meget tør og raslende, kalabas som min mor dyrkede i en potte derude.

Har aldrig tænkt på det før, men når vi samtidig kombinerer denne viden med, at at mine baby-middagslure fandt sted på samme altan, så har jeg (der er født i juni) altså slumret mellem klatreplanter og pelargonielykke lige fra begyndelsen af mit liv. Det forklarer jo en hel del.

Bedre nyheder

1. Bænken er ankommet

2. Solsorten har sunget udenfor. Sådan rigtig forårs-frejdigt

3. Haven i Hune vil blive drevet videre, og åbner som planlagt, i påsken, søndag d. 12 april.

Det er jeg glad for. For selv om det hele var fint og poetisk i sommerregn gad jeg (og Veninden) (og kameraet) godt se det igen på en solskinsdag.

Og har man både Hune og Nordjylland til gode, så er det generelt bare med at komme afsted!

Anne Just og Haven i Hune

Tilføjelse april 2012. Der er stadig rigtig mange som finder dette indlæg via søgemaskiner. Sæsonen i Hune starter i år d. 28. april. www.annejust.dk. God fornøjelse :-)

(Tilføjelse 16 marts. Jeg kan se at rigtig mange søgeordskombinationer vedrørende Anne Justs død fører frem til denne blog, i stedet for til havens egen hjemmeside. Tag et kik på havens egen side hér. Eller bedre: Hold en klimavenlig sommerferie i Nordjylland i år, og læg selv vejen forbi Hune. Haven åbner som planlagt d. 12 april)

Åh hvor trist. Anne Just fra Haven i Hune er død. Kun 60 år. Det stikker i hjertet. For 60 år er ingen alder, og jeg har tit tænkt at alderdommen (som kommer efter de 60) må være de bedste haveår. Min mor var 60 da hun døde, og det er simpelthen et urimeligt tidspunkt at komme herfra på. Simpelthen urimeligt.

Jeg har aldrig set tv-udsendelserne, men hørt meget om dem. Til gengæld var jeg der sidste sommer, og det er et vidunderligt sted: Kunstnerisk, afslappet, fint, imødekommende og overraskende. Jeg har villet skrive om det længe, og nu denne dumme anledning!

Det var én af de dage, hvor selv ikke Veninden, der ellers mener at det meste vejr er strandvejr, havde lyst til at bade. Så vi kørte til Hune, hvor man heldigvis kunne låne store paraplyer, og hvor super-venlige nordjyske damer forvaltede en lille cafe med kaffe og hjemmebag, til at nyde rundt omkring på bænke eller i pavillioner.

Selve haven er virkelig en overraskelse. Man tror det ikke når man nærmer sig. Og så er den ikke alene fuld af skønne blomster i dristige farvekombinationer, men også af masser af kunstneriske detaljer.

F.eks. disse "havegulve" af trædesten med trædebregner imellem (og Venindens yndige sandalfod).

Selv om en have kan være sart er der masser af plads til mennesker i Hune.

Og selvfølgelig masser af masser af masser af blomster!

Det meste betegnende for stemningen i haven er måske dette: Midt i det hele ligger parrets hus. Veninden og jeg kredsede længe i nærheden af huset, mens vi debatterede hvor tæt vi kunne komme på uden at det var upassende. Vi ville jo gerne trykke næserne flade mod ruden, men på den anden siden er vi jo i princippet ordentligt opdraget til ikke at glo ind ad andre folks vinduer.

Så kom en af os til at se på det lille ark med en tegning over haven, som vi havde fået udleveret. Der stod "Kig bare ind ad vinduerne i vores hus!" (link til kortet hér)

Anne Just. Jeg håber du hviler i fred, hvis det er det man gør. Og ellers håber jeg at du hygger dig med beskæresaks og skitseblok i et hjørne af Paradisets Have!

Se i øvrigt havens egen hjemmeside, som har mange fine billeder!

Marts måned og en havebænk

Så så man lige mig være i god tid med at købe havemøbel* hos Dyne-Larsen nede i Valby!!! Det sker ellers kun hvert 4. år at jeg husker, at hvis man vil være på den sikre side, så køber man vinterfrakker i slutningen af august, og sandaler mens det stadig er slud udenfor. Men udsigten til at drikke dampende varm kaffe og spise påskeæg under et tæppe, med foråssolen i ansigtet kan så åbentbart få selv den værste udsætter ud af starthullerne.

Den er på vej, bænken. Det samme kan man ikke sige om foråret. Jeg kan se én forfrossen blå krokus derude. Den er halvt oppe af jorden. Men i mine billeder kan jeg se, at præcis den 10 marts sidste år, så de sådan ud:

Og ligeledes året før, da jeg helt rundt på gulvet over kærestedrengen skrev denne post.

Jeg kan også se, at for præcis et år og en dag siden, blomstrede denne blå kugleprimula. Med solglimt og det hele! Lige nu kan jeg knap nok se hvor den står, derude.

Men sådan er marts jo. Marts er et snedigt kosmisk komplot, ene og alene designet til at få os til at sætte endnu mere pris på spirer, solstråler, grøde og fuglekvidder når det endelig når frem.

Men nu har jeg snart bænken, and I shall not be defeated! Jeg er klar ved de første solglimt, har masser af tæpper og masser af tålmodighed og masser af varme sokker. Jeg får foråret frem ved vilje alene! Eller også kysser jeg på Kærestedrengen og planter smil og solskin på den måde ;-)

*Den er FSC-certificeret. Det lyder jo fint, og nu venter jeg hver dag på en kritisk dokumentarudsendelse der handler om at gode intentioner ikke er nok, eller noget... Men ellers er jeg glad for den. God pris, ikke for fin, lang nok og med armlæn. Armlæn er vigtigt.