Rom

I sidste uge var jeg i Rom med min udkårne, og byen var virkelig alt det, jeg havde forventet, og mere til.
I tilgift viste de sig, at romerne heldigvis ikke er særlig pernittengrynede med at luge deres ruiner. Her gror en fin lille et-eller-andet f.eks. ud af Colosseum.

På Palatinerhøjen ved Forum Romanum giver det selvfølgelig lidt mere mening at lade vildnisset gro frit.
Som disse yndige græsser, der duver i vinden ved ruinen med de 2000 år gamle vægmalerier.

Eller bare absurd romantiske kornvalmuer i silhuet.

Har på fornemmelsen at det samme ikke ville få lov at ske hvis ruinen lå i Bern, Holbæk eller Karlskrona (men dér kan jeg selvfølgelig tage fejl...).

Jeg har jo helt glemt...

... at synge ekstatiske sange.

Shame on me! Men faktisk er det også lidt et teknisk problem. Det er som om nogle årstider, belysninger og planter egner sig bedre til min kameraformåen end andre.

For eksempel lader storkonvallen sig ikke gerne fotografere på en måde der gengiver hvor fantastisk den egentlig er, med sine 80 cm høje stængler!

Og tulipanerne, de primadonnaer, tager solbad og poserer i de underligste stillinger...





Glædelig pinse :-)

Løvstikke

Lige. direkte. ind. i .min. salat!

Allium

Så var det nok godt at jeg liiige styrede luge-fingrene lidt, og lod de underlige grønne, purløgsagtige strå være i fred. Ved nærmere eftersyn (helt ned på knæ) tror jeg næsten der må være tale om spirede frø af allium (allium aflatuense). I al fald minder det sorte frø, der stadig sidder på spiren, en hel del om de frø der faldt af skærmene sidste sommer.

I min mormors taksonomi over haveegnede planter rangerer Allium nærmest lige over ukrudt fordi de breder sig let. Dét problem har jeg endnu ikke haft, og både nye planter fra sideløg og nye planter fra frø er hjertelig velkomne.

Alliumblomster er næsten absurd fotogene, og i anledning af mit akutte behov for sommervitaminer (som ingen påskeblomst i buket lader til at kunne kurere) poster jeg lige lidt flere billeder fra sidste sommer.


Sommer!

Mirabelle

Gad vide om der kommer nogen mirabeller på træerne i år, nu hvor frosten bider nat efter nat og dagene godt kan være kolde og våde? Vist hverken et fordelagtigt vejr for mirabelleblomster eller humlebier.

Min frugtavlskyndige familie har ikke meget til overs for gule mirabeller. Mirabeller er noget der gror i de hegn, der står imellem de rigtige afgrøder, og ikke noget man plukker, påskønner, udstener og gemmer i fryseren til senere brug, og da slet ikke noget man nyder på stedet på samme måde som Sveskeblommer, perfekt modne Opaler og de blommer, der gik under navnet "De Gule" og som var perfekte til syltetøj og blommegrød.

Men jeg kan godt lide mirabeller. Vist er Mirabellen ingen Reine Claude, men den kan noget som de andre ikke kan: den kan koges til den fineste, klare, gyldne marmelade. Og dén marmelade kan man bruge til at overtrække kager med. Det samme som konditoren gør med abrikosmarmelade; men klarere, syrligere og mere interessant.

Og faktisk har jeg brugt mit lager af små pakker frosne, udstenede gule mirabeller op. Helt op. Faktisk...