Løvstikke

Lige. direkte. ind. i .min. salat!

Allium

Så var det nok godt at jeg liiige styrede luge-fingrene lidt, og lod de underlige grønne, purløgsagtige strå være i fred. Ved nærmere eftersyn (helt ned på knæ) tror jeg næsten der må være tale om spirede frø af allium (allium aflatuense). I al fald minder det sorte frø, der stadig sidder på spiren, en hel del om de frø der faldt af skærmene sidste sommer.

I min mormors taksonomi over haveegnede planter rangerer Allium nærmest lige over ukrudt fordi de breder sig let. Dét problem har jeg endnu ikke haft, og både nye planter fra sideløg og nye planter fra frø er hjertelig velkomne.

Alliumblomster er næsten absurd fotogene, og i anledning af mit akutte behov for sommervitaminer (som ingen påskeblomst i buket lader til at kunne kurere) poster jeg lige lidt flere billeder fra sidste sommer.


Sommer!

Mirabelle

Gad vide om der kommer nogen mirabeller på træerne i år, nu hvor frosten bider nat efter nat og dagene godt kan være kolde og våde? Vist hverken et fordelagtigt vejr for mirabelleblomster eller humlebier.

Min frugtavlskyndige familie har ikke meget til overs for gule mirabeller. Mirabeller er noget der gror i de hegn, der står imellem de rigtige afgrøder, og ikke noget man plukker, påskønner, udstener og gemmer i fryseren til senere brug, og da slet ikke noget man nyder på stedet på samme måde som Sveskeblommer, perfekt modne Opaler og de blommer, der gik under navnet "De Gule" og som var perfekte til syltetøj og blommegrød.

Men jeg kan godt lide mirabeller. Vist er Mirabellen ingen Reine Claude, men den kan noget som de andre ikke kan: den kan koges til den fineste, klare, gyldne marmelade. Og dén marmelade kan man bruge til at overtrække kager med. Det samme som konditoren gør med abrikosmarmelade; men klarere, syrligere og mere interessant.

Og faktisk har jeg brugt mit lager af små pakker frosne, udstenede gule mirabeller op. Helt op. Faktisk...

Sommervitaminer

Og jeg citerer fra kommentarfeltet i forrige post:

"ahhh - solens stråler, varme og helbredende virkning fanget i en blomst. Ikke så underligt, at mange tyer til purpursolhat-esktrat, når forkølelsen bider i næsen."

Det havde jeg slet ikke selv tænkt på. Jeg sad bare og ledte efter nogen sommervitaminer blandt mine billeder. Men faktisk er solhat en hårdfør plante med en strunk holdning. Blomster som små parabolantenner, der vil op, op, op! Holder i evigheder og skifter mellem en mængde blomster-personaer undervejs.



Så det giver god mening at netop denne plante skulle kunne fordrive en forkølelse med sin aktive sommer-energi. Eller noget.

Og nu tror jeg dette indlæg slutter inden den lille indianer/ blomsterhelbredsvejleder/ urtemedicinfilosof, jeg åbentbart har inden i, får overtaget.

Tak, Nadja.

Sent ude, II

Dagene er længere nu. Heldigvis. (Purpursolhat, juli 07)