Salut au Walt

Walt Whitman ville bestemt have brudt sig om Internettet.

Og som en af de skønne personer, der huserer i mine kommentarfunktioner har sagt, så ville han sikkert også have brugt det til at indfange en del kosmopolitiske ynglinge i SIT net. Walt elskede Verden. Kosmos og det mindste strå. Mænd og Kvinder. Lige en mand efter mit hoved.

This moment yearning and thoughtful sitting alone,
It seems to me there are other men in other lands yearing
and thoughtful,
It seems to me I can look over and behold them in Germany,
Italy, France, Spain,
Or far ayway, in China, or in Russia or Japan, talking
other dialects,
And it seems to me if I could know these men I should become
attached to them as I do to men in my own lands,
O I know we should be brethren and lovers,
I know I should be happy with them.

Walt Whitman (Calamus)

Okay

Godt så! Det er faktisk okay... Det er faktisk okay at vejledermøde kaster sig imod mig med lysets hast. Det er helt okay at Ven på messenger siger 'take charge', og at det virker. Det er okay at Cliviaerne, som har boet udenfor hele sommeren, skal ind nu (selv om jeg holder af -god plads- i vindueskarmene). Det er helt, helt okay at jeg har opdaget derude, at der er knop i en Nerine.

Ved ikke rigtig hvordan det skal gå med vinteren og alting. Men den får point for at prøve. Det gør vi faktisk begge to i dag.

Få verden bragt II

Jeg iler med at bringe en anbefaling!

Bloggen Mig og Kina (som man også kan finde nede i min sidebar) byder på fine, eftertænksomme og informative historier fra en dansker bosat i Kina. Dagens historie er endda særdeles morsom og skal vi sige ...pikant.

Kom så derover og læs!

Opløsning II (Soløje, Pære, Soløje)

Mine Kære. I er i dag, i mine øjne. Smukkere end nogensinde.

Opløsning, overvejelser om...

Aftentid er Messenger-tid. Bag min skærm i skrivebordshulen har jeg kontakt med adskillige gamle naboer, og et par tidligere Partners in Crime. Én af dem har været på linjen de sidste aftener med hjertekvaler. Han er forelsket. "Jeg vidste det efter 5 minutter" taster han, og videre: "det er 5 år siden jeg sidst har haft det sådan". Mens vi analyserer betydningen af diverse udsagn fra drømmepigen, debatterer grundreglerne for SMS-kommunikation og jeg siger tante-agtige ting som "kærlighed og hoste kan ikke skjules", så sidder jeg samtidig og bladrer i mine billeder. Diskuterer med mig selv, om jeg er misundelig på hans oprevne tilstand, eller bare lumsk lettet over, at det ikke er mig, der sidder lige dér i saksen.

Ledte efter noget andet, men stødte på det hér billede. Det minder mig om, hvordan forelskelse føles for mig: Skinnende og intenst. Men også så tæt på, at faren for opløsning er overhængende nær...