Ornithogalum Longibracteatum

Min anden Ornithogalum har jeg hjemført fra min kollega Annes kontor. Løg er tålmodige og kan tåle megen udtørring, men her var tålmodigheden ved at være opbrugt. Så jeg tog, fuld af selvtillid, potten med hjem for at redde resterne.

De google-søgninger jeg foretog, for at sætte mig ind i staklens behov, fortalte mig at plantens andet navn er 'Gravide Løg'. Hyggeligt navn, men jeg forstod ikke helt hvorfor Ornithogalum Longibracteatum var mere 'gravid' end så mange andre planter, der deler sig.

Indtil forleden, hvor jeg fik at se, at hér er der tale om navngivning med poetisk konsekvens:

















Og det er tilmed tvillinger!

Tak til Acq og Nick for Udfordringen

Ornithogalum Arabicum

Da jeg stak næsen udenfor havedøren i morges var det første der ramte mit blik -så det næsten gjorde ondt i pupillerne- at min Ornithogalum Arabicum er ved at springe ud.

Den gror i en potte, fordi løget er følsomt overfor frost og skal indenfor om vinteren. Jeg har flyttet rundt på potten hele sommeren. Først var der ingenting i meeeget lang tid, og så var der grønne blade i meeeeeeget lang tid. Så kom der to lange stilke med interessante, nærmest skællede, blomsterknopper i toppen. Og så gik der lang tid igen.

Men da jeg så den hér til morgen kunne jeg huske hvorfor den er potte-pasnings-umagen og ventetiden værd: Det er kombinationen af den cremehvide blomst (billedet snyder lidt) og den sorte midte. Udsøgt. Og måden blomsterne strækker sig ud af knoppen på. Op og ud. Elegant.

Ornithogalum hedder Fuglemælk på dansk. Der findes mange slags. Dennes danske navn er jeg lidt i vivl om, men det er en variation over elementerne: fugl, mælk, arabisk og stjerne hvis man prøver at google det.

Jeg - en havesjuske

*Træder frem*

"Hej, jeg hedder frkjensen. Og jeg er Havesjuske..."

Forsamlingen: "Hej frkjensen!"

Har vist været så forblændet af georginer, at jeg har glemt at se hvordan det står til med resten. Visse steder er der nærmest tale om vanrøgt, og det er i hvert fald slet, slet ikke noget der lever op til min normale standard.

Siden specialespurten er gået ind, har haven officielt været klassificeret som overspringshandling. Det har været tilladt at nyde, men ikke at rode sig ud i mere omfattende aktiviteter.

Meget. Mærkelig. Prioriering.

Som fra i dag er gjort om. Har gjort noget ved det. Tager nu, i samråd med AH (Anonyme Havesjuskere) små, små skridt mod at genvinde kontrollen.

Frøer

Jeg har aldrig mødt en frø i min have, selv om der er masser af frøer i området, hvilket 'vi' er ret stolte af herude.

Vil faktisk helst være fri for at møde hverken frøer eller tudser. Faktisk er jeg lidt bekymret for at de skal vandre nede fra haveforeningerne, hvor de lever store, fede og i hobetal, og ind i mine beskedne blomsterbede.

Er ikke den største ven af padder. Synes det ville være bedst hvis de kun levede i andre lande, ligesom kvælerslanger og krokodiller og andre livsfarlige dyr.

Men det hér. Det synes jeg alligevel er for underligt. Og under frøernes værdighed. Én ting H&M ikke behøver at kopiere.

God søndag!

Mens jeg plukker blomster til min mors blå vase kommer en ældre dame forbi og stopper op et øjeblik:
"Hvor er det smukt!"
Smil og tak.
"Og dér langs væggen, er det ikke Cosmea, de hedder?"
Jo, det er det vist. Eller Cosmos?
"Det var min søsters yndlingsblomst..."
De er også dejlige.
"Jeg nyder det hver dag, når jeg går forbi!"
Tak :-) Og god søndag!