Grønne urtesenge

Højbeddet som jeg fægtede rundt med i det tidlige forår er efterhånden blevet fyldt med krydderurter, blomster og lidt salat. Der er nok til at jeg kan hente mig en nævefuld grønt til aftensmaden når det passer mig. Det er stort.

I starten var der rette vinkler og femårsplaner for placering af planter. Det er der ikke mere. (Jeg ved i øvrigt godt at valmuerne nederst til venstre på sidste billede ikke kan spises)



Jeg var til barnedåb i lørdags, og vi sang Nu blomstertiden kommer. Så hver gang jeg nu går forbi, tænker jeg på udtrykket urteseng.

De fagre blomsterenge
og agrene på rad,
de grønne urtesenge
og skovens friske blad,
de skulle os påminde,
hvor Gud er rig og from,
der lader nåden rinde
og række året om.