Under et kort ophold i regnen

Smukt sammen

Jeps. Det er et foto af en lidt gammel buket. Men på denne måde kan jeg måske huske, at kæmpeverbena og fennikel klæder hinanden.

Et par cosmos i blandingen ville heller ikke gøre noget.

Æbleskygge, tirsdag i ferien

Endelig varmt nok!

Æbleskygge.


Drøftelser om beskæring versus ikke-beskæring.


Stiklingen holdes, til alles tilfredsstillelse, glad og kølig under æbleparasollen.

Dryp dryp dryp

Selv om der nu gror timian mellem fliserne, der hedder Wine and Roses, så er stemningen snarere Raindrops on Roses. Eller Raindrops keep falling...

Det er nærmest umuligt at komme i gang med noget af alt det spændende, der er at lave derude, fordi jorden er sjapvåd det meste af tiden.

Og bevares, det har da sin egen fugtige charme, men lidt variation i vejrliget ville heller ikke gøre noget Jeg siger det bare...

Timian og mynte

Hvor herligt er det lige, når man står og mangler en lav, krybende timian, og Veninden så ringer lørdag formiddag og siger, at nu står hun hos Camilla Plum og vil købe noget til mig!

Den hedder Wine and Roses, og jeg håber den falder til i sprækkerne mellem nogle store naturstens-agtige fliser, der ligger i haven. 

Jeg hepper på at timianen har lyst til at brede sig. Tror det vil se fint ud og måske dufte dejligt når solen bager.

Jeg fik også en grapefrugtmynte. Den kan efter oplysning fra Plum herself, som langede planter over disken, bruges til limonade. Fine, fine planter!

28/7 - Hovsa. Nu med smartphone. Måske husker jeg at skrive lidt tekst næste gang...

Fru Kjærs Blomster

Så snart muligheden er der, er jeg ude i haven. For at se, snuse, blive glad og kigge til Mary Washington. Der er nok at gå i gang med, men lige for tiden gælder det også om at holde snitterne for sig selv, så jeg ikke ødelægger noget.

Den tidligere ejer af haven vidste nemlig godt, hvad hun gjorde, kan man se. Så under den lidt viltre overflade er der en fin have og mange slags blomster.

 f.eks. perlehyacinter

 Masser af perlehyacinter.

Græs

Mon ikke det er det, der hedder kvikgræs eller senegræs. Det har i hvert fald lange, seje rødder og opfører sig temmelig meget som ukrudt, dér midt i terrassebeddet.

Men se hvor pænt det kan være, sådan en kold forårssolskinsmorgen, med en kuglerund dugdråbe på spidsen af hvert eneste strå.

 

Virkelig hvert eneste strå.

Mary Washington...

... er efter alt at dømme en sej tøs!

Plantehviskeren såede nogle frø for mig sidste sommer da jeg (temmelig konen-med-æggene-agtigt) straks gik i gang med at planlægge have til det hus, vi endnu ikke havde overtaget. Men ak, kasserne med de små planter, som blev bragt fra Fyn til København i efteråret, fik lov at henslæbe en lang og kold vinter på terrassen.

Artiskokkerne klarede det ikke. Og heller ikke de små purpursolhat. Men Mary W. lader sig heldigvis ikke kyse af en vinter i en bundfrossen urtepotte

 

Da jeg tog fat i potterne for at smide indholdet ud, tittede de sødeste mikro-asparges frem! Et nogenlunde egnet stykke jord blev hurtigt gjort klar, og de små pus skyndsomst plantet. Nu går jeg og hepper på dem, og får -hver eneste dag- lejlighed til at sige sætningen: "Jeg smutter lige ned og kigger til mine asparges". Det er deeejligt...

Klogere

Hov. Jeg har lige læst i denne -meget fine- artikel i havenyt.dk, at krokus kan så sig selv. Og selvfølgelig kan de vel det! Det er måske en bedre forklaring på, hvordan der er kommet krokus mellem fliserne. Og også en forklaring på, hvorfor de smukt, men totalt uorganiseret, danser ud over græsplænen.

Eller måske er mosplænen en bedre betegnelse. Men det skulle også, igen ifølge artiklen, være befordrende. Så hurra for mos i græsset!

Krokus

Jubiii - hver dag er der dukket noget nyt op, når jeg kigger derud! Lige nu er det krokus.

Én stribet. Blandt gule, og enkelte blå, og de sarte lyseblå som også ses på billedet.

Og sådan en flok gavtyve som titter op mellem fliserne bagerst i haven. Hvordan mon det er gået til?

Er det resterne af et nedlagt bed, som lå på stedet før nogen besluttede at der var brug for fliser?

Eller har fru Kjær, som havde haven før mig, mon set charmen og listet et par tiloversblevne løg ned i sprækkerne?



Jeg tror det er fru Kjærs værk.

Nyt!

Det hele er nyt, nyt, nyt hér.

Jeg går og ser den nye have folde sig ud. Indtil videre er den knap nok tøet op, men der er masser af ting derude, jeg aldrig før har haft.

Et æbletræ. Mit eget æbletræ.

Erantis. De fandtes sjovt nok ikke i minihaven i Sydhavnen. Hér er der masser.

På den uorganiske front. Så har jeg opgraderet fotoudstyret. Af denne grund ser alle mine billeder lidt mærkelige ud. Indtil jeg lærer det. Håber jeg.

Og så er der hende hér. Præcis en måned i dag. En meget fin lille stikling*, hvis vi selv skal sige det.

*Tak, Nina :-)