En ugle (?) mod ruden

Der er noget jeg lige skal vise frem.

Billederne nedenfor forestiller min mormors stuevindue, en eftermiddag i juni. I en bestemt belysning, i løbet af eftermiddagen, var det tydeligt at se aftrykket af en fugl, som havde ramt ruden.

Det sker ofte at der flyver en fugl mod ruden, men ingen af os har nogensinde set sådan et aftryk før. Den kompakte krop og mønsteret omkring "øjnene" fik os til at gætte på, at det må være en ugle, som er kommet galt afsted og er kollideret med ruden i fuld flugt.

Jeg ved ikke ret meget om ugler (ud over at jeg synes godt om dem!). Men jeg gætter på at den har noget fedtstof i fjerdragten, som støv og pollen hænger fast i. Ved det voldsomme møde med ruden er støvet så blevet banket af, og har sat sig på glasset?

Vi vaklede længe mellem beundring og bekymring. Stakkels ugle. Vi ledte også på jorden udenfor, men fandt ikke noget. Jeg synes aftrykket er vildt smukt, især vingespidserne. Man kan også se dens bryst, og sågar, tror jeg, lidt af de ene ben. Det er et sjældent, mærkeligt møde med et dyr som jeg beundrer, men sjældent træffer på. Men jeg håber virkelig, virkelig uglen har det godt!

Så er der squash i byhaven

Jeg har seks store, smukke squashplanter i haven.


Hver morgen, når jeg kigger derud, lyser en ny, gul blomst mig i møde. Sammen med de hér valmuer.

Det er ren, frodig magi.

Jeg har med vilje plantet mange squashplanter, fordi de næppe vil yde så meget i min have, hvor der jo kun er direkte sol fra middag og 4-5 timer frem. Og så kan jeg godt li' at spise dem helt små og lækre.

På billedet hér ses allerførste høst. Jeg kom også til at forgribe mig på de valske bønner, selv om de egentlig ikke er store nok endnu.

Det er det samme med squash som med kartofler: De er helt unikt lækre de første 2-3 timer efter de er høstet. Herefter er de stadig gode ...med der forsvinder noget.

Strengt taget var det måske dumt at putte dem i tomatsovsen, hvor de forsvandt lidt. Men lykkeeffekten var umiskendeligt tilstede.

Korianderblomster

Først sammenflytningen, og så en tur til Barcelona fulgt af en tid med regn og blæst har efterladt min have som et muntert kaos.

Det er nu ikke fordi haven altid er plukket og pillet. Men jeg plejer at gøre mig umage for at klippe visne blomster af, og i det hele taget fjerne det tørre og forhenværende så det nye kan komme til.

Men nu har det hele fået lov at passe sig selv derude i en måneds tid. Og det kan ses. Men faktisk er det meste ganske fint. F.eks. plantede jeg i foråret nogle stykker af grønthandlerens koriander med rod. Det var meningen at jeg ville prøve at få lidt blade til wokretterne, men jeg var ikke hjemme til at nippe knopperne af, og fik i stedet blomster. Masser af yndige, hvide korianderblomster.

De er også smadderpæne på toppen af wokretterne (men stærke). Og der er allerede frø på vej.